Professor: Kommuner, der begår fejl, skal straffes med bøder

Som professor i socialret på Aalborg Universitet følger John Klausen udviklingen i danskernes sociale retssikkerhed med en bekymret mine.

Og det er der en grundlæggende årsag til. Det er for eksempel helt åbenlyst, at der er noget alvorligt galt, når 58,6 procent af alle påklagede sager på børnehandicapområdet bliver omgjort.

“Der er opstået en kultur på det kommunalt sociale område, hvor det at overholde lovgivningen ikke er førsteprioritet. Det er et kæmpe problem,” forklarer John Klausen.

Et problem han mener har været kendt i årevis. Og som de nyeste tal for kommunale omgørelsesprocenter ifølge John Klausen er et klart tegn på.

Derfor er han også klar til at tage et hårdere middel i brug, end hvad der ellers er kutyme i dansk forvaltningsret.

Økonomiske sanktioner. Gerne i en størrelse, hvor de kan mærkes.

"Det ligger ikke i dansk forvaltningskultur at pålægge offentlige myndigheder bøder, men man kan bare konstatere, at økonomiske incitamenter virker utroligt effektivt," siger John Klausen, der efterspørger en model, hvor kommunerne direkte bliver pålagt bøder, hvis sager bliver omgjort hos Ankestyrelsen.

Faktaboks: Udviklingen i omgørelsesprocenten fra 2017 til 2025

Kilde: Ankestyrelsen

Kritik fra rigsrevisionen

Hver juni udkommer Ankestyrelsen med nye Danmarkskort, der viser omgørelsesprocenterne på det sociale område. Altså hvor stor en andel af alle klager over kommunale afgørelser, der bliver omgjort i Ankestyrelsen.

Og i 2026 var tallene endnu en gang stigende. På børnehandicapområdet var det 58,6 procent af alle sager, der blev omgjort.

Men det er ikke kun omgørelsesprocenterne, der er årsag til, at John Klausen mener, at der er grund til at være bekymret for den sociale retssikkerhed. Og som gør, at han efterlyser flere økonomiske sanktioner.

For det første viser flere undersøgelser fra Ankestyrelsen, den seneste udkom i juni måned, at der også sker fejl i en betydelig del af sagerne på socialområdet, hvor der ikke bliver klaget.

Og ikke mindst kom Rigsrevisionen i marts 2026 med en skarp kritik af den kommunale sagsbehandling på anbringelsesområdet, hvor 69 procent af de undersøgte sager ikke levede op til et eller flere lovkrav.

"Det er jo ikke bare registreringsfejl. Mange af fejlene er rigtig alvorlige," siger John Klausen, der mener, at kommunerne tidligere har negligeret problemerne.

Både Kommunernes Landsforening og flere kommuner har blandt andet kritiseret Rigsrevisionens rapport for at overvurdere betydningen af fejl i registreringerne i kommunernes IT-systemer.

Kulturen er essentiel

Selvom trusler om bøder utvivlsomt vil sikre, at omgørelsesprocenten falder, så er det ikke et vidundermiddel. Og der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem en lavere omgørelsesprocent og højere kvalitet i sagsbehandlingen, understreger John Klausen.

Han peger blandt andet på økonomiske udfordringer i kommunerne, og stigende udgifter på særligt børneområdet er en udfordring som det er umuligt at komme uden om.

Økonomi er dog ikke en altforklarende årsag, mener John Klausen, der også peger på, at der i mange kommuner er opstået en kultur, hvor det at overholde lovgivningen simpelthen ikke er prioriteret højt nok. En kultur, der gennemsyrer de fleste kommuner fra direktører til sagsbehandlere.

"Som myndighedsperson er man klart forpligtet til at gøre opmærksom på, når der er klare lovbrud. Når der er så mange kommuner med kæmpe problemer, så tyder det på, at det ikke sker. Det er dybt bekymrende," siger John Klausen.

Bløde tiltag virker ikke

John Klausen forklarer, at der gennem årene har været en landspolitisk vilje til at ændre kulturen og sænke omgørelsesprocenterne gennem blødere politiske tiltag. Særligt tiltag, der skulle få kommunerne til at blive opmærksomme på problemet.

Mest bemærkelsesværdigt er netop Ankestyrelsens danmarkskort som landets kommunalbestyrelser siden 2017 har været forpligtede til at behandle på et kommunalbestyrelsesmøde.

“Så der er ikke er en eneste kommunalpolitiker i det her land, der ikke er klar over problemet. Det ville man jo forvente havde en virkning, men det har det ikke haft," siger John Klausen.

Kig mod persondatalovgivning

I stedet for den blødere ende af den politiske værktøjskasse, så fremhæver John Klausen persondatalovgivningen som et område politikerne kunne lade sig inspirere af.

For Datatilsynet kan give offentlige myndigheder bøder, hvis de ikke overholder reglerne.

“Man kan godt en gang imellem få en fornemmelse af, at det vejer højere at overholde reglerne omkring persondata end det gør at overholde reglerne i sociallovgivningen,” siger John Klausen.

Derudover nævner John Klausen, at der faktisk også findes en sanktionsmulighed, som Socialministeriet allerede i dag kan gøre brug af.

Ifølge Rigsrevisionen har staten nemlig mulighed for at modregne deres refusion til kommunerne, hvis kommunens revisor har påpeget fejl, som ikke er berigtiget af kommunen.

Den mulighed bliver dog ikke benyttet i praksis.

K-NEWS har spurgt Kommunernes Landsforening, hvordan de selv ser på de høje omgørelsesprocenter, samt om deres holdning til John Klausens forslag om stærkere sanktionsmuligheder. De har ikke ønsket at komme med et modsvar.