06/12/2019 - Året der gik og året, der kommer

Året der gik og året, der kommer - Michael Brandt, Synch Advokatfirma


Tredje skud i vores juleserie kommer fra Michael Brandt fraSynch Advokatfirma. Han håber, at 2020 vil se et øget fokus på forandring i forretningsgangene, så også advokaterne tager de lange briller på.

Af redaktionen


Hvad var for det dig det vigtigste, der er sket i den juridiske verden i 2019?

Endnu et årsskifte er ved at nærme sig, og det giver som altid anledning til at overveje, hvilke ændringer der venter på den anden side af nytårsaften. Set fra advokatbranchens perspektiv har ændringer sjældent været store, og der har endnu ikke været større disruptive omstændigheder, som har påvirket kendte forretningsmodeller nævneværdigt.

Branchens formel for indtjening er stadig: Antal debitérbare timer x timesats x leverage, og der er ikke umiddelbart tegn i horisonten på, at dette vil ændre sig. Det særlige ved denne magiske formel er, at den ikke er direkte linket til værdiskabelse hos kunden, og at den vedholdende har medført særdeles god indtjening i branchen. Det har også fastholdt en magtstruktur, hvor dem, som har kunne bidrage med brændstof til formlen også har fastholdt magt og økonomiske udbytter, som kan virke uproportionale.

Og hvorfor fixe noget, som ikke er gået i stykker. Endnu i hvert fald.

 

Hvad tror du kommer til at præge den juridiske branche 2020?

Jeg tror, at vi i 2020 vil se de første tegn på nye forretningsmodeller i branchen, som får bedre traction. Denne type disruption vil komme fra den nederste del af markedet og erfaringen fra denne type disruption er, at den langsomt, men sikkert, spreder sig op i markedet. Jeg er langt fra sikker på, at de alle vil komme fra advokatbranchen selv.

Hovedingredienserne i disse nye offerings vil være fokus på forretningsmæssig værdiskabelse og brug af teknologi til at øge value for money. Out-puttet vil være produkter og koncepter
Jeg tror særligt, at visse advokatfirmaer vil have svært ved at håndtere disse forskellige forretningsmodeller samtidigt. Bidragsyderne til den traditionelle forretningsmodel er nemt målbare (egen omsætning, ansvarlig omsætning osv.) medens produkt- og konceptudvikling i mindre grad er individuelle præstationer. Det vil medføre udfordringer, hvor særligt de højtydende bidragere til den tradtionelle forretningsmodel vil opfatte sig som utilstrækkeligt vederlagt indtil salget af ydelser, der er mindre personafhængigt, vil få bedre fat i markedet.

Måske disse ændringer, som synes at gå mindre hurtigt i advokatbranchen, skulle give anledning til overvejelser om fastholdelsen af ensidig fokus på den traditionelle forretningsmodel. Er det en bæredygtig strategi og er vi tilstrækkeligt ændringsparate? Måske vi skulle udskifte vores traditionelle 12-måneders fokus med et par lange briller og samtidigt omfavne samfundsmæssige og teknologiske ændringer og muligheder.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak