Advokater har banet vejen ind til nogle af landets vigtigste beslutningstagere

Københavns havn spejler sig opad facaden på Den Sorte Diamant i København. Lone Wandahl Mouyal har valgt, vi skal mødes her i dag, fordi hun elsker biblioteker, og hun har ofte besøgt dem. Både de helt små lokale og de helt store i Danmark og i udlandet.

”Det er jo en helt særlig dag, du har valgt, vi skulle mødes”, siger Lone. Det er den 15. juni 2020, og hun hentyder til hundredeårsdagen for genforeningen. ”Det er en festdag. Især for en sønderjyde som mig”, siger hun og forsætter: ”I Sønderjylland tager vi ikke os selv så højtideligt. Det er ligegyldigt, hvor mange titler man har i hatten, hvis man ikke er et ordentligt menneske”.

Tiden hvor Lone har studeret i Schweiz, siddet på læsesalen i Aarhus og forsket i København, har gjort hende bevidst om, hvad hun har taget med fra den lille landsby udenfor Sønderborg. Det er de gode værdier. En ordentlighed.

Hvis du så er faldet over nogle af de artikler, der senest er rykket ind i magasiner som ’DJØF’ og ’Advokaten’ med Lones byline, genkender du måske, at også i fagsproget forklarer hun sig med ’ordentlighed’. Professionelt dækker hendes brug af ’ordentlighed’ som begreb over menneskerettigheder, CSR, ESG, og FN’s Verdensmål. FN har vedtaget 17 verdensmål og 169 delmål i 2015. For Lone handler det om at tage sine egne værdier med ind i jobbet som advokat.

Efter at have forsket i 10 år, mærkede hun et behov for, at hendes viden fra forskningen om spændingsfeltet mellem virksomheder og menneskerettigheder kunne forankres i advokatbranchen, som betød, hun måtte ud og prøve det af i praksis. Derfor blev hun fuldmægtig hos DLA Piper, hvorfra hun lige har fået sin bestalling i maj. Nu venter der et nyt job med fokus på investeringer og samfundsansvar, men hun kan ikke fortælle hvor endnu. Vi sætter os i solen foran diamanten, og hun slår op i en tyk notesbog, så de mange notater ligger foran, som hun diskret sender sit blik mod undervejs. Hun er godt forberedt.

Verdensmålene kan skrives i kontrakterne

Hun er optaget af, at advokatbranchen skal være længere fremme i skoene og mere proaktiv i forhold til samfundsansvar. Ifølge Lone er der tre led, hvor man kan gøre en forskel. Først og fremmest skal advokatverdenen selv være med på vognen. Skal man være en relevant rådgiver, skal man have orden i eget hus, så man bidrager til at fremme verdensmålene positivt. Det er små ting som at begrænse, hvor meget man printer, og at man ændrer kantineordningen, så man stopper madspild. ”Det er der mange, der er gode til, og det skal advokatbranchen slevfølgelig også være med til. Men det er ikke så interessant, for det er, hvad man kan forvente”.

FN's Retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv finder i stigende grad vej til kontrakter både mellem offentlige og private parter og private parter imellem. Man bør dog som advokat overveje at tage skridtet videre og se på muligheden for at integrere verdensmålene.

Det virkelig interessante er, hvordan man kan gøre bæredygtighed til en integreret del af forretningen. Der handler det om, at man rådgiver klienterne om verdensmålene, hvor det er relevant, når man sidder med de juridiske dokumenter og kontrakter. Men for at man kan se det på et operationelt og lavpraktisk niveau, kræver det, at man har sat sig ind i verdensmålene. Der er derfor behov for at højne vidensniveauet. Tredje led er mere indirekte og handler om det ekstra skridt, der gør, at man forsøger at få virksomhederne til at stille krav til f.eks. samarbejdspartnere og underleverandører på advokatens opfordring. ”På den måde vil gennemførelsen af verdensmålene sprede sig som ringe i vandet”, forklarer Lone.

”Som rådgiver for virksomheder ligger fremtiden helt klart indenfor et område, hvor man har sig selv med. Det tror jeg hundrede procent. Både i forhold til at tiltrække og fastholde klienter. Ellers mister man terræn”, siger Lone.

Advokatens opgave bliver i højere grad at være den betroede rådgiver i bredere forstand. Den som virksomhederne kan vende kommercielle problemstillinger og forretningsstrategier med, men også få testet, om en løsning er samfundsmæssigt forsvarlig. Og her har hun oplevet en positiv respons, når man bringer for eksempel verdensmålene på banen.

”FN's Retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv finder i stigende grad vej til kontrakter både mellem offentlige og private parter og private parter imellem. Man bør dog som advokat overveje at tage skridtet videre og se på muligheden for at integrere verdensmålene,” siger Lone.

”Hvis man ser på menneskerettighedsregimet, er der så mange instrumenter og retningslinjer til virksomheder om samfundsansvar og om, hvordan man skal opføre sig. Der er et hav af retningslinjer, som mange drukner i”.

Det er lige præcis derfor verdensmålene er spændende, for Lone mener, de tilfører noget nyt. De er ikke nye, for de er fra 2015, men det nye er, at de vinder indpas i advokatverdenen. ”Verdensmålene er et nyt sprog, der appellerer til virksomhederne. De appellerer til CEOs. Bare med ordet ’mål’ alene, som handler om ambitioner og om at nå noget frem for principper og standarder, der mere handler om at rette ind. Verdensmålene er konkrete mål”. Hun har selv været med til at sige nej til opgaver, hvor værdierne ikke stemte overens. Og man skal turde at sige fra.

Lone er optaget af globale trends, der former verden, som virksomheder skal forholde sig til. Og hun mener, samfundsansvaret kommer til at vokse. Der florerer en oprigtig interesse fra virksomhederne. Hun ser det også indenfor investeringsområdet, hvor folk selv vil forvalte egne investeringer specifikke steder, der tager ansvar. På samme måde vil mange kunne identificere sig med virksomheden, de er ansat i. Derfor skal virksomhedens værdier kommunikeres ud.

”Jeg mener, at advokatbranchen har rigtig meget at bidrage med der, for faktum er bare, at mange advokater har banet vejen ind til nogle af landets vigtigste beslutningstagere i virksomhederne og i det offentlige, så det er vigtigt at italesætte verdensmålene”.

De studerende skal også være bevidste om det. Med sin forskningsbaggrund har hun mødt 12-talsdrenge og -piger, dem, der har knoklet sig igennem studiet og dem, der er ramt af livet på den ene eller anden måde. Hun fornemmer, at mange har det tilfælles, at mens de er studerende, har de en oprigtig interesse i samfundsansvaret, og at klimaet er et godt eksempel på noget, de har på dagsorden. Hun forklarer, at som nyuddannede skal man selvfølgelig have det juridiske fundament i orden. Det er klart. Men Lone mener ikke, det er tilstrækkeligt. ”De skal tage den personlige integritet og værdierne med fra deres studietid, det tror jeg er fremtiden”.

Når alt går op i de rigtige karakterer og at få det helt rigtige studiejob på CV’et, kan man glemme at se indad. Men det er vigtigt for fremtidens arbejdsmarked, og hvis man vil være rigtig god. ”Som advokat får man en unik platform til at præge en forretning positivt og også advokatbranchen som en forretning.”

Hun ved, at man som nyuddannet retter sig hurtigt ind, og selvom man skal finde ind i kulturen, skal man holde fast i værdierne. Det næste skridt er at have modet til at italesætte det. ”Det kan være man skal udfordre en seniorpartners tænkning, så det kræver jo noget ekstra mod.”

Branchen giver tænder og hår på brystet

Efter 10 år i forskningsuniverset har det været specielt for Lone som ret voksen at blive fuldmægtig, for hun havde vind i sejlene som forsker, og der var mange veninder fra advokatbranchen, der forsøgte at tale hende fra det. Hun har måttet erkende at vilkårene er, at man er i en læringsfase, når man er fuldmægtig, så hun skulle være parat til at være elev igen, selvom hun følte sig meget selvstændig. ”En af mine styrker var jo, at jeg kunne løbe derud af, når jeg fik en bold. Som forsker formede jeg selv bolden, og pludselig var der andre, der lagde dem på mit bord og sagde, løb med den,” siger hun.

Hun mærker, at branchen har udviklet hende meget på et menneskeligt plan. Hun føler, den har givet hende tænder og gåpåmod for at stå op for det, hun tror på. ”Jeg har fået lidt mere hår på brystet, hvis man kan sige det i en feminin version. Udtrykket er i hvert fald rammende”, siger hun. Hun vil ikke deltage for meget i kønsdebatten. Hun afviser kategorisk at deltage i kvindenetværker, for hun bryder sig ikke om det label.

”Kommer man ind i en lidt ældre udgave som jeg og som den eneste kvinde med børn i en stor M&A-afdeling, så kræver det, at man er klar til at æde nogle kameler til frokost.”

Men også her er det vigtigt for Lone at have sig selv med.