---
title: "Advokater i åbent brev til Folketinget: Stop overvågning"
description: I et åbent brev til Folketingets partier går flere organisationer, herunder Justitia, Danske Advokater og Danske IT-advokater, sammen om at råbe partierne op for at få stoppet den ulovlige overvågning af borgerne.
image: https://www.k-news.dk/hubfs/denmark/k-news/images%20(articles)/overva%CC%8Agning%20opra%CC%8Ab.jpg
---

[![Karnov Group](https://www.k-news.dk/hubfs/denmark/k-news/Logos/K-NEWS-LOGO.svg "Karnov Group")](https://www.k-news.dk/)

[Tilmeld nyhedsbrev](https://www.k-news.dk/nyhedsmail) 

[**](https://www.k-news.dk/artikler/advokater-i-%C3%A5bent-brev-til-folketinget-stop-overv%C3%A5gning#)

![](https://www.k-news.dk/hubfs/Denmark/Icons/Search.svg)

## Karnov Group Denmark A/S

Sankt Petri Passage 5   
1165 København K   
CVR-nummer: 10 36 19 90

[![Karnov Group](https://www.k-news.dk/hubfs/Denmark/Logo/k_news_logo.svg "Karnov Group")](https://www.k-news.dk/?hsLang=da)

I et åbent brev til Folketingets partier går flere organisationer, herunder Justitia, Danske Advokater og Danske IT-advokater, sammen om at råbe partierne op for at få stoppet den ulovlige overvågning af borgerne.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg / Foto: Screenshot og Shutterstock

![](https://www.k-news.dk/hubfs/denmark/k-news/images%20(articles)/overva%CC%8Agning%20opra%CC%8Ab.jpg)

---

Det er et nyt lovforslag fra regeringen i forbindelse med en ny lov om logning og overvågning, der har fået organisationerne på barrikaderne. 

For allerede inden lovforslaget er stemt igennem har flere eksperter peget på, at den er i strid med EU-lovgivningen. Problemet drejer sig primært om den brede og udifferentierede logning af borgerne. Og det bekymrer de mange organisationer.

I en pressemeddelelse på Danske Advokaters hjemmeside skriver juridisk konsulent Danielle Løw:

"Danske Advokater mener, at det retssikkerhedsmæssigt er stærkt betænkeligt, og vi vil kraftigt advare imod, at man vedtager lovforslaget i sin nuværende form. Med forslaget kan Justitsministeriet efter forhandling med erhvervsministeren iværksætte generel og udifferentieret logning, hvis det vurderes, at der forelægger en alvorlig trussel mod den nationale sikkerhed. Dette kan ske udenom Folketinget, og en sådan beslutning vil ikke være underlagt domstolskontrol."

I oktober kunne vi her på K-NEWS fortælle, at også[ Institut for Menneskerettigheder var dybt bekymrede for lovforslaget](https://www.k-news.dk/nyheder/institut-for-menneskerettigheder-advarer-mod-mere-overvaagning), der i deres øjne ville skabe store retssikkerhedsmæssige problemer. 

Bag brevet står Danske Advokater, Justitia, Danske IT-Advokater, Amnesty, IDA, DataEthics.eu, DM, Borgeretsfonden, Retspolitisk Forening, PROSA og forsker Hanne Marie Motzfeldt.

Du kan læse hele brevet herunder:

 

### "Stop overvågningen af os alle sammen.

Kære folketingsmedlem

Snart skal du tage stilling til, i hvilket omfang der fortsat skal indsamles oplysninger om, hvem man her til lands taler i telefon med,  hvor man befinder sig, når man taler, og hvor længe der tales. Det er på nuværende tidspunkt alle og enhver, der indsamles oplysninger om, uanset om de nogensinde har været på kant med loven.

På trods af kritik fra EU-Domstolen er det foregået på denne måde i mange år. EU-Domstolen har i tre domme gjort det klart, at generel og udifferentieret logning af alle borgeres telefonsamtaler er urimelig og i strid med privatlivets fred.

Politiet skal selvfølgelig have gode betingelser for at efterforske grov kriminalitet og sikre vores land mod terrorangreb. Gennem de seneste år har politiet fået en række tekniske værktøjer som f.eks. ansigtsgenkendelse i lufthavne, nummerpladegenkendelse ved grænseovergange og broer og mulighed for kameraovervågning på kritiske steder, og har med en dommerkendelse i hånden mulighed  for overvågning af mobiltelefoner.

Men at vi alle skal mistænkeliggøres og overvåges, mener vi er uacceptabelt. Det er en grundlæggende del af at leve i et frit land, at vi kan bevæge os frit rundt og ringe til, hvem vi har lyst til, uden at staten skal vide besked. Vi vil derfor gerne opfordre til, at du sætter dig grundigt ind i både lovforslag og høringssvar,  
når du skal vurdere, om vi virkelig skal leve med, at grundlæggende frihedsrettigheder for os alle sammen indskrænkes."

## Del denne fra K-NEWS

[** ](http://www.linkedin.com/shareArticle?url=https://www.k-news.dk/artikler/advokater-i-åbent-brev-til-folketinget-stop-overvågning) [** ](https://www.instagram.com/knyheder/) **

## Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

[Nyhedsmail. Ja tak](https://www.k-news.dk/nyhedsmail)

---

[

## DH: "Kommunerne presses til at lægge sig helt op ad lovgivningens grænser for at holde budgetterne"

---

**06/07/2026**

](https://www.k-news.dk/artikler/dh-kommunerne-presses-til-at-lægge-sig-helt-op-ad-lovgivningens-grænser-for-at-holde-budgetterne)

[

## BLOG: Vi taler forbi hinanden – og det gavner hverken uddannelsen eller retssikkerheden

---

**06/07/2026**

](https://www.k-news.dk/artikler/blog-vi-taler-forbi-hinanden-og-det-gavner-hverken-uddannelsen-eller-retssikkerheden)

[

## Blog: Tværfaglig dømmekraft kræver et juridisk fundament

---

**02/07/2026**

](https://www.k-news.dk/artikler/blog-tvaerfaglig-doemmekraft-kraever-et-juridisk-fundament)

Karnov Group Denmark A/S - Skt. Petri Passage 5, stuen, 1165 København K - CVR: 10 36 19 90 - Kundeservice: Tlf: 33 74 07 00

---

[**](https://www.linkedin.com/company/karnov-group-denmark)[**](https://www.facebook.com/karnovgroup.dk)[**](mailto:kundeservice@karnovgroup.com)