Skrevet af Rasmus Hylleberg - Foto: Shutterstock


Det skal være nemmere at få svar på helt basale juridiske spørgsmål uden at betale for fuld advokatbistand. Det mener det amerikanske advokatfirma ZentLaw, der nu lancerer to chatbot-løsninger, der kan besvare simple juridiske spørgsmål for erhvervskunder og startups. Det skriver legaltechnews.com.

Løsningen består af to særskilte løsninger - den ene skal gøre det nemt for erhvervskunder at få overblik over deres juridiske behov, mens den anden er rettet mod startups og iværksættere, der via chatbotten kan få svar på ofte stillede spørgsmål.

Ifølge lederen af ZentLaw, Monica Zent, så kan de nye bots ikke udføre deciderede juridiske opgaver eller reel rådgivning, men håbet er, at den nye teknologi kan give præcise svar på ofte stillede spørgsmål og dermed frigøre tid til reel rådgivning for firmaets advokater.

ZentLaw brander sig på at være et 'alternativt' advokatfirma og firmaet har bl.a. oprettet en virtual rådgiver, der for et mindre beløb yder rådgivning til mindre virksomheder, som endnu ikke kender sit juridiske behov. De nye chatbots er en del af ZentLaws eget 'innovation lab', som arbejder med udvikling af teknologiske løsninger.

Del

Advokatfirma lancerer AI-styrede chatbots til juridiske spørgsmål


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak