23/11/2022 - Politi

Advokatkontor anbefaler klienter at holde bevismateriale tilbage


Når borgere anklager politiet for vold, er det oftest en tabersag, for ifølge advokat hos Advokaterne Bonnez og Ziebe med stor erfaring med sager mod politiet, så behandles sagerne forkert i Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Og derfor anbefaler de blandt andet deres klienter at lade være med at sende videomateriale som en del af bevisbyrden.

Tekst: Cecilie Uhre


Billedet: Shutterstock og screenshot af Den Uafhængige Politikagemyndigheds logo.

 

I fredags faldt afgørelsen i en sag, der på mange måder skiller sig ud. Sagen handler nemlig om to betjente, der var tiltalt for vold, og som var for retten i Nykøbing Falster.

Og selvom de ikke blev dømt, er det sjældent, at en sag hvor politiet er de tiltalte, ender ved en af retterne i Danmark. For oftest kommer sagerne ikke længere end til Den Uafhængige Politiklagemyndighed.

Sidste år var der 820 klager, og kun 15 førte til kritik mod politiet. Det er ifølge DR mindre end 2%.

Derfor overrasker sagen ved Retten i Nykøbing Falster også Claus Bonnez fra Advokaterne Bonnez & Ziebe.  

“Det sker meget sjældent, men det er da spændende,” siger han, men tilføjer: 

“Det, der så er problemet, er, at når de kommer for retten, så bliver politiet stort set altid frifundet.”

 

Adfærdsklager vs. straffesager

Claus Bonnez, der har mange års erfaring med sager mod politiet, fortæller, at det er det samme mønster, han ser i mange af sagerne, som jo i første omgang skal forbi Den Uafhængig Politiklagemyndighed.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed skal så tage stilling til, om sagen er en straffesag eller en adfærdsklage. Og ifølge Claus Bonnez vælger de i langt de fleste tilfælde at efterforske sager, hvor folk har klaget over at være udsat for vold af politiet, som adfærdsklager.

Han peger blandt andet på en sag, hvor en ung mand klagede over en betjent til Den Uafhængige Politiklagemyndighed i forbindelse med en aften i Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Den unge mands klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev behandlet som en adfærdsklage, og den endte, hvor den startede i Den Uafhængige Politiklagemyndighed uden nogen konsekvens for betjenten, der ifølge den unge mand fra Aalborg, behandlede ham uretfærdigt. Og efter mødet havde den unge mand både erhvervet et flækket øjenbryn, en alvorlig hjernerystelse og PTSD. Det fortæller DR.dk i en episode af Kriminelt.

“Det skal jo ikke behandles som en adfærdsklage, når manden påstår, at han har fået bank af politiet,” siger Claus Bonnez om sagen, der endte med, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed ikke rejste nogen kritik mod betjenten.

“Det kan godt være, at det er løgn, at han har fået tæsk, og han selv opfinder det, men det kan vi jo ikke vide,” tilføjer han og forklarer, at man ifølge Menneskerettighedsdomstolen har pligt til at føre en straffesag, når en borger påstår, at personen har været udsat for vold fra politiet.

“Jeg kan ikke sige, at den der unge mand fra Aalborg ikke har siddet og slået sig selv under markisen, hvor man netop ikke kan se, hvad der foregår på filmen, men det kan Den Uafhængige Politiklagemyndighed heller ikke, for de har jo ikke undersøgt det.”

Problemet for Den Uafhængige Politiklagemyndighed er, ifølge Claus Bonnez, at hvis de ikke har undersøgt, hvad der reelt er sket, så bør der ifølge Menneskerettighedsdomstolen automatisk statueres en krænkelse. Ikke fordi der nødvendigvis er sket noget, men fordi Den Uafhængige Politiklagemyndighed ikke har undersøgt det.

 

Lad være med at sende videoer til DUP

Og netop en videooptagelse fra aftenen var et af de beviser, som manden fra Aalborgs advokat virkelig troede skulle slå ud til fordel for dem.

Men Claus Bonnez tror, at manden fra Aalborg har vist videoen til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, inden sagen er blevet afgjort. Og det, mener han, er ærgerligt.

“Hvis folk har optaget en video af noget, der sker, og de så klager og vedlægger videoen som bevis, så bliver videoen sendt til politifolkene og deres advokater, inden politifolkene udtaler sig,” siger han og fortsætter:

“Det gør man eksempelvis ikke i England, for man vil ikke have, at de skal kunne sidde og indrette deres forklaring i forhold til sagsbevis. Men det gør man jo så i Danmark, og det giver ingen mening.”

Claus Bonnez hører nemlig ofte historier fra politiet om, at den vold som borgeren har begået, og som politiet reagerer på, sker inden eller efter kameraet er blevet tændt, eller lige netop der, hvor der ikke filmes.

“Vi har jo de fleste politiklagesager i Danmark på vores kontor, og vi anbefaler folk, at de skal vente med at fremlægge den video, indtil betjenten har udtalt sig,” siger han.

“Og det må vi gerne, for folk risikerer jo, at de her videoer bliver brugt til at straffe borgeren. Så vi siger, hold de der videoer til jer selv. Og det har jeg gjort med held i nogle nye sager. Blandt andet Vejle-sagen,” tilføjer han.

Sagen i Vejle handler om en familie, der i mere end et år har følt sig chikaneret af Sydøstjyllands politi

Familien er gennem et år blevet opsøgt af en gruppe betjente af flere omgange. De er blandt andet blevet stoppet i deres biler og kontrolleret ved restaurantbesøg. De har i et forsøg på at indsamle beviser mod politiet noteret alle hændelser i et Excel-ark. Der er noteret mere end 60 episoder, omkring halvdelen af episoderne kan de også dokumentere med lydoptagelser, billeder, videoer eller dokumenter fra myndighederne. Det skriver Politiken.dk.

Claus Bonnez fortæller, at sagen er noget helt specielt, fordi familien i Vejle var snedige nok fra start af. De sendte nemlig ikke de videoer, de havde, til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, da de klagede over politiet i Sydøstjylland.

“Vi lod være med at vise videoerne, før politiet var blevet afhørt, og det har ændret det hele. For nu sidder vi med otte falske forklaringer, hvor vi kan dokumentere, at der sker noget andet på videoerne, end det politiet har sagt,” siger han.

Vejle-sagen er udsat til 2023, efter Anklagemyndigheden har fået medhold i Landsretten til at undersøge ægtheden af en video.

 

Kommunikeret til Menneskerettighedsdomstolen

Claus Bonnez har i løbet af de sidste ti år forsøgt at få sager om Den Uafhængige Politiklagemyndighed taget op ved Menneskerettighedsdomstolen.

Netop fordi Den Uafhængige Politiklagemyndighed ikke behandler sager om påstået vold fra politiet som straffesager, hvilket de ifølge Menneskerettighedsdomstolen har pligt til.

“Menneskerettighedsdomstolens kurs er blevet så hård nu, så de siger, at selvom borgeren ikke kan bevise, at de har været udsat for vold af politiet, og hvis myndighederne ikke laver en grundig og tilbundsgående strafferetlig efterforskning af sagen, så bliver landet automatisk dømt for artikel 3 - forbud mod tortur og nedværdigende og umenneskelig behandling,” siger han og fortsætter:

“Det er jo noget, der kan blive ret problematisk for Den Uafhængige Politiklagemyndighed, fordi de i høj grad afviser sager og bare efterforsker dem som adfærdsklager.”  

I slutningen af august i år er det så lykkedes Claus Bonnez at få Menneskerettighedsdomstolen til at kommunikere den første sag. Og her i midten af november har de valgt at kommunikere endnu en.

“Man plejer at sige, at der næsten altid falder dom mod staten i de sager, der er kommunikerede. For de gider ikke kommunikere sager, der er tabersager, det gider de ikke bruge tid på,” siger Claus Bonnez. 

K-NEWS har forelagt Den Uafhængige Politiklagemyndighed kritikken, og de sender følgende svar:

"Som svar på nedenstående kan Politiklagemyndigheden oplyse, at spørgsmålet om, hvorvidt en klage/anmeldelse skal behandles som en adfærdsklagesag eller straffesag, afhænger af en konkret vurdering af den pågældende sag. Ved vurderingen lægges navnlig vægt på beskrivelsen af den påklagede/anmeldte episode, herunder oplysninger fra en evt. afhøring af klager/anmelder, samt en gennemgang af evt. sagsmateriale, videooptagelser eller lignende.

Rammen for den videre behandling af sagen er for straffesager fastlagt i retsplejeloven og for adfærdsklagesager i retsplejeloven og forvaltningsloven. Det kan i den forbindelse oplyses, at indklaget/anmeldt politipersonale har samme rettigheder som andre parter/mistænkte og derfor har ret til at gøre sig bekendt med det materiale, der ligger til grund for den klage/anmeldelse, der er indgivet over dem (for straffesager findes der dog enkelte undtagelser herfor). Det gælder også, hvis dette materiale består af video- og eller lydoptagelser.

Vi kan derudover oplyse, at det er vigtigt for Politiklagemyndigheden at skabe størst mulig tillid både hos offentligheden og politiet til, at sager vedrørende politiets personale behandles korrekt, objektivt og retssikkerhedsmæssigt forsvarligt. Politiklagemyndigheden efterstræber således at sikre en retfærdig sagsbehandling for alle involverede parter."
 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak