11/06/2020 - COVID-19

Appel fra Jonas Christoffersen til arbejdsgiverne under krisen


I en artikel i går kritiserer Jonas Christoffersen arbejdsgivere, der i coronatiden pålægger medarbejdere 14 dages karantæne og samtidig har besluttet, at medarbejderen selv skal betale for den tid, de ikke kan arbejde.

Hans kritik tog afsæt i, at i hvert fald de to store offentlige arbejdspladser Københavns Kommune og DR har udstukket de retningslinjer til deres ansatte. K-News har i går onsdag forelagt kritikken for DR og Københavns Kommune og bringer deres svar nederst i artiklen i dag. Også andre udstikker de kritiserede retningslinjer til deres ansatte og børn.

Skrevet af Dan Poulsen


Kernen i Jonas Christoffersen kritik er, at arbejdsgiverne tager, hvad der er en anbefaling fra Udenrigsministeriet, og gør det til en pligt for deres ansatte. Han anser det for helt forkert, at en dansker, der foretager sig lovlige handlinger i sin fritid, kan blive ramt af alvorlige sanktioner som løntræk og afskedigelse.

 

Flere kommuner og skoler følger trop

På flere skoler er der meldt ud til forældrene, at børn, der har været på rejse til steder, der ikke anbefales af Udenrigsministeriet, vil blive sendt hjem i karantæne.

Og Århus Kommune er en af dem, der direkte har formuleret, at der kan komme afskedigelse i spil.  

"Hvis du som medarbejder vælger at rejse i strid med Udenrigsministeriets anbefalinger, må du derfor ikke møde fysisk på arbejde før 14 dage efter hjemkomst [...] Du skal være opmærksom på, at hvis du skulle have mødt på arbejde i de 14 dage, har du som udgangspunkt ikke krav på løn under dit fravær. Du skal samtidig være opmærksom på, at fraværet kan være ulovlig udeblivelse fra arbejdet og dermed efter en konkret vurdering kan medføre ansættelsesretlige sanktioner."

Sådan ser et uddrag af de retningslinjer ud, der er lagt ud på kommunens intranet.

Samlet set og i konteksten af Jonas Christoffersens pointer kan det opsummeres sådan her: Fraværet, som arbejdsgiveren altså dikterer medarbejderen at gennemføre, kan – efter en konkret vurdering – vurderes til at være ulovlig udeblivelse, hvilket kan føre til alvorlige konsekvenser for medarbejderens ansættelse.

 

Lovligt men forkert

Som Jonas Christoffersen allerede i artiklen på K-News i går sagde tydeligt, så er der for ham ikke tvivl om, at arbejdsgiveren har det juridiske fundament i orden, som også blandt andre Bech Bruun udlægger det på deres hjemmeside. Men som han siger:

”Det er juridisk set rigtigt nok, det alle de kloge jurister siger, men kan det virkelig være meningen?”.

Han, der for få måneder siden forlod direktørstillingen hos Institut for Menneskerettigheder, og i dag igen er tilbage som advokat, nu som partner i firmaet Offersen og Christoffersen, anser det som problematisk, uforståeligt og helt principielt forkert, at ”arbejdsgiveren begrænser ens lovlige udfoldelse i fritiden”, som han formulerer det.

 

Kan du nå at holde din karantæne i ferien?

Jonas Christoffersen pointerer, at det, Udenrigsministeriet laver, blot er en anbefaling, og han konkluderer:

”Det er et skred i forholdet mellem vores frihed som borgere til at vælge eller ikke at vælge at følge en anbefaling og så de konsekvenser, det vil have for os. Jeg synes, det er et skred i min frihed eller vores frihed som borgere og arbejdstagere i forhold til, hvad vi skal gøre på grund af et eller andet sundhedshensyn, som er ekstremt forsigtigt.”

Jonas Christoffersen har en direkte appel til arbejdsgiverne, der vælger at opføre sig på den her måde. Altså at indføre mulighed for alvorlige sanktioner baseret på det, der blot er regeringens anbefaling.

Han påpeger, at det reelt betyder, at man kun kan rejse frit én uge i en tre uger lang ferie, fordi man ”ikke kan nå at holde sin karantæne”. Af samme årsag bliver det reelt umuliggjort at rejse frit  resten af  året, hvor de færreste har ferieuger nok tilbage til at kunne lægge 14 dages karantæne efter rejsen.

Han bakker selvfølgelig op om at vi skal passe på hinanden, men vi skal også minde hinanden om, at smittetrykket ikke er lavere i Danmark end i flere andre lande.

Det er vigtigt at understrege, at Københavns Kommune ikke blander sig i, hvad en medarbejder foretager sig i deres fritid/ferie. Dette handler alene om, at medarbejdere kan komme sikkert på arbejde igen efter ferien

 

Appellen – og svar fra to af de kritiserede

Jonas Christoffersens opråb til blandt andet DR lyder:

”Jeg appellerer i virkeligheden til, at arbejdsgiverne ikke gør det. Men i stedet siger: Vores ansatte må gøre, som de vil. Hvis jeg ikke vil have dem tilbage, før de har været i karantæne, så er det mig, der bestemmer det, og så er det mig, der må indrette mig, for de har handlet lovligt i deres fritid”.

K-News har bedt DR om et interview, så de kan forholde sig til Jonas Christoffersens kritik og appel, og vi ville derudover stille nogle opklarende spørgsmål om, hvad der er meldt ud, hvordan og hvorfor. DR har ikke ønsket at stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar.

” I forhold til din forespørgsel om interview på baggrund af Jonas Christoffersen opslag, så har DR ikke truet med fyringer af medarbejdere, der ikke følger anbefalingerne, og vi ønsker ikke at stille op til interview og forholde os til den appel Jonas Christoffersen rejser. […]

Angående rejser følger DR de til enhver tid gældende anbefalinger fra Udenrigsministeriet. Ved hjemkomst fra områder, som der frarådes rejser til, opfordrer myndighederne kraftigt til, at man holder sig hjemme i 14 dage. Derfor kan medarbejderen først møde i DR 14 dage efter hjemkomst. […]

I den periode, hvor medarbejderen skal være hjemme, skal medarbejderen aftale med nærmeste chef, om vedkommende skal afholde yderligere ferie eller anden frihed, herunder med lønafkortning, eller om det er muligt at arbejde hjemme".

Medarbejderne er blevet orienteret om ovenstående retningslinjer via mail fra deres respektive chefer eller afdelingschefer, oplyser DR.

Og derudover er retningslinjer også skrevet på mediehusets intranet. Her er det yderligere uddybet til de ansatte, at man godt må være i Sverige hvis man rejser via Sverige til Norge eller Bornholm, eller hvis man bor der.

Som afslutning til DR's svar præciseres, hvad der står på Udenrigsministeriets hjemmeside om Sverige: ’Udenrigsministeriet har den 29. maj besluttet at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til Sverige frem til og med den 31. august”. 

 

Fra DR til København

Opdatering: Fredag eftermiddag har K-News modtaget skriftligt svar fra Københavns Kommune. De bekræfter, ligesom det er tilfældet i Århus Kommune, at det i yderste konsekvens kan føre til fyring.

Landets største kommune læner sig op ad, at KL, Kommunernes Landsforening, specifikt har opfordret til at Udenrigsministeriets rådgivning følges, og de skriver til K-News:

"Når UM [...] anbefaler, at man skal blive hjemme i 14 dage efter rejse til konkrete lande, gælder det også for vores medarbejdere".

Om selve en medarbejders stilling eller truslen om afskedigelse, som Jonas Christoffersen kalder det, svarer Københavns Kommune:

"I yderste konsekvens kan en medarbejders bevidste overtrædelse af rejsevejledningerne påvirke ansættelsesforholdet, men det vil vi selvfølgelig helst undgå gennem forudgående kommunikation om reglerne for rejseaktivitet".

Direkte forelagt appellen fra Jonas Christoffersen om ikke som arbejdsgiver at opføre sig på denne måde, svarer Københavns Kommune:

"Det er vigtigt at understrege, at Københavns Kommune ikke blander sig i, hvad en medarbejder foretager sig i deres fritid/ferie. Dette handler alene om, at medarbejdere kan komme sikkert på arbejde igen efter ferien, så smitterisiko for kolleger og borgere mindskes".

K-News forsøger i den kommende uge at finde flere svar og bud på, hvad der findes af både paradokser og pragmatiske løsninger, som kan tages i brug, mens Danmark henover de næste mange måneder genåbner med virussen iblandt os.

Det er for eksempel værd at nævne, at en ansat i Københavns Kommune godt må komme på arbejde, selv om han/hun bor sammen med en, der er COVID-19-syg. Hvorfor anses dét for mindre risikabelt, end hvis den ansatte har rejst ansvarligt og påpasseligt i et andet land som eksempel Sverige?

Og hvorfor er det mindre risikabelt, som DR's retningslinjer må betyde, at rejse gennem Sverige end at holde ferie i Sverige?

Og hvad er rationalet i, at der skal gå 14 dage, hvis en medarbejder efter få dage kan dokumentere at være ikke-smittet?

 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak