07/10/2021 - Dømt for en hensigt?

”Der er helt bestemt sager, hvor jeg ikke synes, det er tilstrækkeligt”


Sådan siger Advokat Sophia Dankelev om det faktum, at hun kun har to til fire timer som bistandsadvokat til at vejlede og bistå sin klient - en person, en forurettet, udsat for en forbrydelse, der kan både have mange spørgsmål og være nervøs. Er retssystemet godt nok skruet sammen til den person?

K-NEWS interviewer Sophia Dankelev om retssystemet set fra bistandsadvokatens side, som en del af serien om Miriam, der anmeldte en mand, der med sexuelle intentioner - ifølge hende og et andet vidne - forsøgte at bryde ind til hende, og om det møde hun efterfølgende havde med retssystemet, hvor han ikke bliver dømt for forsøg på voldtægt.

Tekst & foto: Cecilie Uhre & Dan Poulsen


Billedet: Foran indgangen til Advodan i Glostrup, Sophia Dankelev, der har været bistandsadvokat for den forurettede Miriam i straffesagen, der i byretten ikke endte med en dom for voldtægtsforsøg.

 

Miriam vågner en nat i december, fordi det pusler udenfor. Puslen viser sig at komme fra en mand, som hun ender med at anmelde, da han forsøger at bryde ind til hende i hendes kolonihavehus.

Hun er sikker på, at han ville have voldtaget hende, hvis hun ikke havde kunne holde ham ude, og hvis hendes naboer ikke var kommet til undsætning. Et vidne fortæller i byretten, at gerningsmanden havde forladt hendes hus lidt tidligere, og at han i løbet af aftenen frem til han gik havde haft tydelige seksuelle intentioner.

I det efterfølgende forløb i det Miriam ser som sin sag, møder hun et retssystem, der tårner sig op foran hende som en uforståelig jungle.

Sidst i denne artikel er der link til vores tidligere artikel, hvor hun uddyber sin oplevelse.

Sophia Dankelev, der var Miriams bistandsadvokat og før det, har været dommerfuldmægtig i ti år på Frederiksberg og i København, men siden 2019 har været advokat i Advodan, forklarer i denne artikel, hvordan retssystemet ser ude indefra, når man arbejder som advokat.

Dankelev udtaler sig ikke konkret om Miriams sag, men hun udtaler sig generelt om det system, der er omkring en forurettet, der har anmeldt en voldtægtssag eller et forsøg på voldtægt.

 

Pligt til vejledning om advokat

De første man som forurettet møder, når man har været udsat for eksempelvis en voldtægt eller et forsøg herpå, og man gerne vil anmelde det, er politiet, fortæller Sophia Dankelev.

Det er politiets pligt at vejlede den forurettede i forhold til ret til en bistandsadvokat.

“Der er visse sager, hvor man har ret til en bistandsadvokat, når man er forurettet. Det gælder blandt andet sager, hvor man er udsat for voldtægt, blufærdighedskrænkelse, vold eller noget i den stil,” siger hun og fortsætter:

“Forurettede kan selv vælge en advokat, og hvis forurettede ikke har særlige ønsker, beskikkes en advokat blandt de advokater, der normalt behandler straffesager.”

Så de første, der nævner det, (at man har ret til en advokat red.) er?

“Det er politiet. Det bør være politiet, der nævner det hurtigt og vejleder om de muligheder, der er. Typisk vil der være en afhøring hurtigst muligt, og i den forbindelse har politiet pligt til at oplyse vedkommende om, at han eller hun har ret til en bistandsadvokat,” siger Sophia Dankelev.

“Og en forurettet har ikke ret til at kende hele sagen. En forurettet må kende sin egen forklaring."

 

Når en forurettet så har valgt eller er blevet tildelt en bistandsadvokat, fremsender politiet en anmodning om beskikkelse til retten - medmindre den forurettede selv har kontaktet bistandsadvokaten, så er det bistandsadvokaten, der gør det.

“Derefter får man sagens akter, og så vil jeg som bistandsadvokat typisk indkalde til et møde på mit kontor for at få overblik over, hvordan min klient oplever sagen,” siger Sophia Dankelev, der beskriver sine opgaver som bistandsadvokat i to dele.

Den ene del er at vejlede om processen, bistå klienten og møde i retten. Den anden del er at opgøre erstatningskravet, hvis der er sådan et.

“Der er mange, der tror, at opgaven også er at være med til at belyse sagen og være med til at finde beviser, men det er anklagemyndighedens ansvar,” siger hun.

To til fire timer pr. sag

Som bistandsadvokat får man ikke nødvendigvis enorme mængder af tid til at vejlede og bistå sin klient.

Som udgangspunkt er der sat takster af landsretspræsidenterne, og hvis en bistandsadvokat vil have mere tid end det, skal der være gode grunde, og disse skal redegøres godt for retten.

”Inklusiv den tid man deltager i retten, er det forudsat, at man kan gøre det på 2-4 timer fra sagens start til, der afsiges dom, hvor beskikkelsen pr automatik ophører,” siger Sophia Dankelev og tilføjer:

“Og, jamen altså hvis du er en time i retten, så skal du også lige oprette sagen, nå at læse den igennem, så er det altså ikke meget tid, der er efterladt. Så du skal lige vurdere, om der er grundlag for mere, og så må man redegøre det overfor retten. Der skal være gode grunde, idet almindelig forberedelse, herunder fx møder med klienten normalt ikke honoreres ud over den almindelig standard-takst.”

To til fire timer, er det tilstrækkeligt?

“Nej, det vil jeg ikke mene - ikke i alle sager.”

”I nogle er det fuldt tilstrækkeligt, men der er helt bestemt sager, hvor jeg ikke synes, det er tilstrækkeligt. Og det er jo blandt andet sager, hvor forurettede har rigtig mange spørgsmål - og med rette - er rigtig nervøs,” siger hun.

Selvom den afsatte tid, kan være lidt i underkanten, forsøger Sophia Dankelev altid at vejlede sin klient i hele processen. Både via mail og løbende korrespondance opdaterer hun på, hvad der skal ske.

 

Forurettede er ikke part i sagen

At nogle mennesker, efter at have været en tur gennem retssystemet, kan stå med en følelse af at have manglet en guide til, hvordan de får en god sag, noterer Sophia Dankelev sig og tager til efterretning.

“Jeg prøver virkelig altid at gøre mit ypperste for at guide. Dels om, hvad min rolle er, og dels om, hvordan processen er,” siger hun og fortsætter:

“Jeg prøver faktisk også altid at sige til klienten, at de jo ikke er parter i sagen. Selvom man er forurettede i en straffesag, så er man reduceret til blot at være et vidne, ligesom alle de andre vidner. Det vil sige, at man ikke har partsstatus, og man heller ikke har ansvar for, hvordan sagen bliver ført, eller hvad det egentligt er, der skal bevises. Og det har bistandsadvokaten sådan set heller ikke.”

Dankelev

Hun forklarer også, at ligegyldigt hvordan forurettede ønsker, at den tiltalte skal dømmes eller ikke skal dømmes, så er det ikke hendes opgave som bistandsadvokat at påvirke resultatet af straffesagen mod den tiltalte.

“Jeg prøver også at fortælle enhver forurettet, at det er anklagemyndigheden, der har ansvaret for at føre bevis for, at pågældende bliver dømt. Det er ikke de forurettede. Det er ikke noget, de skal tage på deres kappe,” siger hun og fortsætter:

“Og en forurettet har ikke ret til at kende hele sagen. En forurettet må kende sin egen forklaring. Og det er jo fordi, forurettede har status som vidne, og man må ikke risikere, at de bliver påvirket af, hvad der ellers er i sagen.”

 

Kun anklager kender bevistema

I den sag K-NEWS før har beskrevet, der omhandler Miriam, som har anmeldt en mand, oplever den forurettede - Miriam - at få stillet en masse spørgsmål af anklageren, som hun ikke forstår.

Sophia Dankelev udtaler sig som sagt ikke om Miriams sag, men generelt. Hun forklarer, at anklageren måske kan have et bevistema, som forurettede ikke kender til, og det kan udmønte sig i spørgsmål, der måske kan virke mærkelige.

“Og i en voldtægtssag, jamen, der kan der være alle mulige temaer, som anklagemyndigheden synes, er vigtige i forhold til at vurdere en hensigt eller i forhold til at vurdere de faktiske omstændigheder,” siger hun og fortsætter:

“Og jeg må jo ikke sidde og sige, nu skal du høre, han har sagt sådan og sådan, så du skal forberede dig på at blive spurgt sådan og sådan. Jeg kan kun sige, som jeg altid siger til den forurettede, som jeg bistår, det er ikke dit ansvar, du vil blive stillet nogle spørgsmål, nogle spørgsmål kan være ubehagelige, nogle kan være overraskende. Men du må svare, så godt du kan, og hvis der er noget, du ikke forstår, så må du bare sige det, bede om at få spørgsmålet igen eller sige, hvis der er noget, du ikke kan huske.”

Og du må ikke forberede dem på det bevistema?

“Jeg må gerne forberede min klient på de overordnede bevistemaer. Jeg må også gerne fortælle, hvad de normale betingelser er for, at den tiltalte kan dømmes for et forhold. Jeg må bare ikke fortælle, hvad der er mere i sagen end deres egen forklaring. Så jeg kan godt forberede dem på, at det kan være, du bliver stillet nogle spørgsmål, du ikke forudser, nogle spørgsmål du kan finde underlige, men jeg ved heller ikke, hvilke præcise spørgsmål anklagerne vil stille."

"Så konkret må eller kan jeg ikke være. “

 

Har tit tænkt, hvornår det ændres

Kan man ikke sige at - i alt det vi lige har talt om - der findes en ret tydelig forklaring på den oplevelse som forurettede og forurettedes familie oplever?

"Jeg har da tit gjort mig tanker om bistandssystemet, og den måde, det fungerer på - og tænkt over hvornår de måske laver det om. Bistandsadvokatens beskikkelse varer jo kun til der er afsagt dom. Og så står de forurettede der og er overladt til sig selv. Så kan man lige vejlede dem om, at de kan udfylde en blanket og i øvrigt elektronisk søge om offererstatning. Men hvis I skal have hjælp til det, så skal I i øvrigt selv betale."

Således afrunder Sophia Dankelev, der altså var  bistandsadvokat for Miriam, hvis oplevelser K-NEWS-artikelserien her tager afsæt i.

Du kan læse mere detaljeret om Miriams oplevelse med retssystemet i dette link til artiklen med overskriften 'Som et stykke papir i bunken, der bare skulle overstås'.

Miriam til Sophia

"Jeg følte ikke, jeg blev taget seriøst [...]. Jeg følte ikke, de mødte mig som et menneske, der har været ude for noget," siger Miriam om retssystemet, hun troede var lavet for at hjælpe og beskytte hende og andre forurettede.

 

En af de kommende dage bringer vi næste artikel, der går yderlige i detaljer med hvad, der skete den decembernat i 2020 hvor en gerningsmand gjorde Miriam til en forurettet.

Denne artikelserie bygger vi blandt andet ud fra tal i Justitsministeries offerundersøgelse, der udkom nogenlunde samtidig med at Miriams historie fangede vores opmærksomhed via et Facebook-opslag. Det opslag handlede om den - for hende og hendes familie - overraskende, uforståelige og skuffende byretsdom. Byretsdommen blev senere anket af anklageren.

Og allerede i foråret havde en helt tredie historie slået temaet - hvad skal der til for at blive dømt for voldtægtsforsøg - an. En ung mand blev frifundet for voldtægt men dømt for at snige sig til samleje. Hele anledningen til serien skrev vi om på K-NEWS 20. juni under denne overskrift:

'Du kan blive dømt for forsøg på terror, men hvad med forsøg for voldtægt?' 

Kolkonihave-DERFOR-boks

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak