14/01/2020 - Blog

BLOG: Haler robotterne ind på vores sociale intelligens?


Kan robotterne erstatte relationen mellem advokat og klient? Det spørgsmål diskuterer Steen Rath, der er administrerende direktør hos Ageras, der matcher rådgivere med klienter, i dette blogindlæg.


Kunstig intelligens er kommet for at blive. I løbet af det sidste årti er det boomet med teknologi, der både fascinerer og skræmmer det danske arbejdsmarked. Vi hører bl.a., at robotterne kommer til at erstatte menneskelig arbejdskraft og at robotterne er mennesket overlegent - Men er virkeligheden virkelig så sort/hvid inden for erhvervslivet? Intelligens kan have mange ansigter. Og selvom AI fx kan bruges til ansigtsgenkendelse, så halter AI stadig på det sociale aspekt.

I Ageras, hvor jeg er Adm. direktør hjælper vi advokater og revisorer med at få flere klienter. Vi er også blevet konfronteret med valget om at bruge AI eller menneskelig arbejdskraft ift. at udføre den form for matchmaking. Men hvad udfører så det mest nøjagtige arbejde?

 

Mennesket vs. robotterne

Matchmaking bunder i at identificere behov og opfylde de givne ønsker. Det gør man både, hvis man ønsker en livsledsager og en konsulent til at løse sit arbejde. Men hvordan gør man lige det? Behov kan foregå på forskellige parametre, enten økonomisk eller følelsesmæssigt - og der skal en høj intelligens til at identificere og imødekomme alle ønsker. I Ageras får vi månedligt flere tusinde henvendelser fra virksomheder, der søger en revisor eller advokat. Samtlige virksomheders krav og ønsker identificeres ved at vi stiller en række spørgsmål, både faglige og personlige. Derefter matcher vi den enkeltes behov med tre revisorer eller advokater fra vores partnerkreds, der opfylder de enkelte kriterier.

Mange af vores kunder (...) vil gerne føle sig trygge i hænderne hos deres rådgiver og derfor er det vigtigt, at de kan kommunikere med hinanden på en bestemt måde.

Men er det mest effektivt at benytte AI til matchmaking, eller er det menneskelig arbejdskraft?

Med AI kan man meget. Med AI kan man udføre detaljeret arbejde, som tager langt mindre tid end hvis det skulle udføres af et menneske. Chancen for at der begås småfejl er også mindre, hvis systemet er avanceret nok. Faktorer som træthed, der kan udfordre et menneskes koncentration, spiller ingen rolle, da robotter ikke skal bruge nattesøvn.

 

Hvem vinder kampen om social intelligens?

Der er dog et parameter, hvor mennesket er robotterne overlegent - nemlig i forhold til social intelligens. Man kan nemlig ikke vurdere kemien mellem to parter gennem AI. Kunstig intelligens har ikke sans for kontekst og tager betydninger meget bogstaveligt. Vi har alle prøvet at spørge Siri eller Alexa om svar på en problemstilling, hvortil de svarer noget, der ikke har relation til det adspurgte, fordi de ikke opfanger det der ligger mellem linjerne.

Mange af vores kunder udtaler at de vælger en revisor og en advokat baseret på kemi, naturligvis forudsat at det faglige er på plads. De vil gerne føle sig trygge i hænderne hos deres rådgiver og derfor er det vigtigt, at de kan kommunikere med hinanden på en bestemt måde. Folk er dog forskellige, så måske vil den ene kunde gerne joke med sin rådgiver, hvorimod en anden måske helst vil holde kommunikationen på et meget formelt plan. Sådanne problematikker kan være svære at tage højde for gennem AI. Derfor har vi valgt mennesker til at identificere behov, hvad end de er følelsesmæssige, økonomiske m.m. I en anden undersøgelse som vi har foretaget iblandt vores partnere, kan vi også tydeligt se, at folk foretrækker en personlig kontaktperson, der kan lytte til problemstillinger.

Vi tror derfor, at menneskelig arbejdskraft er vigtigt for tilliden i samfundet og er vigtigt, når det kommer til behovsafdækning. Og heldigvis for det. Nu da robotternes tempo og præcision er mennesket overlegent, er jeg stolt over, at de menneskelige værdier stadigvæk mestres af mennesker.

Følgende blogindlæg er udelukkende udtryk for skribentens egen holdning.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak