Skrevet af Rasmus Hylleberg


Fra den 1. oktober 2017 optages DAHL Esbjerg Advokatpartnerselskab i DAHL Advokatpartnerselskab. DAHL Advokatfirma har i de senere år gennemgået en markant vækst, som gør, at virksomheden i dag betjener danske og internationale klienter fra seks kontorer placeret i henholdsvis Randers, Viborg, Herning, Esbjerg, Århus og København. DAHL har dog ikke tidligere været ét samlet selskab, dette laves der om på med fusionen.

Med fusionen vil DAHL fuldbyrde en rejse, som virksomheden har været på i forbindelse med at integrere virksomheden på mange fronter, både forretningsmæssigt og ledelsesmæssigt så vel som kulturelt. Fusionen sker som led i implementeringen af DAHLs 2020-strategi, hvor visionen er at øge værdiskabelsen for virksomhedens klienter, og blive det indlysende og foretrukne førstevalg for erhvervsvirksomheder. Fusionen skal bl.a. være med til at styrke DAHLs profil, med fokus på området i og omkring Esbjerg og hele Region Syd. Hvor DAHL vil sætte turbo på at investere i og styrke relationen til både eksisterende og nye klienter, samarbejdspartnere og relationer.

Kort sagt vil DAHL Advokatfirma bringe helt nye kompetencer i spil, og forsøge at sætte standarden foradvokatrådgivning i regionen. Hermed vil DAHL i en tid hvor kravene konstant øges imødekomme efterspørgslen på flere tunge specialer og mere komplicerede juridiske ydelser. DAHL vil fremadrettet komme til at tilbyde en række mere specialiserede ydelser inden for bl.a. IT & IPR, skat & selskabsret, M&A processer, kontraktstyring, udbudsret samt offentlig ret, plan- og miljøret.

Kontoret i Esbjerg opruster sig konkret til den kommende rejse ved at følge en ambitiøs rekrutteringsstrategi for at tiltrække nye og kvalificerede kollegaer som skal samles om DALHs værdier, mål og ambition for DAHLs fremtid.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak