Ifølge Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerheds seneste trusselsvurdering udsættes Danmark løbende for politisk og kommercielt motiveret cyberspionage fra fremmede stater. Som eksempel oplevede Danmark statstyret russiske cyberangreb tilbage i 2015 og 2016. Men selvom der er tale om fjendtlige handlinger fra fremmede stater, er det ikke klart, hvordan Danmark kan svare igen på disse angreb inden for rammerne af folkeretten, dvs. uden at overtræde traktater eller internationale konventioner.
I rapporten "Modforanstaltninger i cyberdomænet: Den folkeretlige ramme", der netop er udgivet af juraforskerne Astrid Kjeldgaard-Pedersen fra Københavns Universitet og Marc Schack fra Forsvarsakademiet redegører de for de udfordringer, der opstår i kølvandet på de stadigt hyppigere angreb i cyberspace:
Det skriver Det Juridiske Fakultet i en pressemeddelelse.
"Der er i dag bred enighed om, at de eksisterende folkeretlige regler og principper, der gælder i den fysiske verden, også skal regulere staters interaktion i cyberspace. Men det debatteres fortsat heftigt, hvordan de enkelte regler konkret skal anvendes - og hér opstår en lang række tvivlsspørgsmål, siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen, professor mso på Det Juridiske Fakultet på KU.
Mens folkeretten ikke giver en stat mulighed for at bruge væbnet magt som selvforsvar i forbindelse med et mindre cyberangreb, åbner den for, at staten kan forsvare sig på anden måde, nemlig ved såkaldte 'modforanstaltninger':
"Modforanstaltninger er handlinger, som under normale omstændigheder ville være ulovlige, men som man får lov til at gennemføre, fordi formålet er at bringe en anden stats folkeretsbrud til ophør. Det kunne fx være at igangsætte en lignende cyberoperation, eller at Danmark vælger at se stort på handelsaftaler indgået med den angribende stat, indtil staten indstiller angrebet. Men brugen af modforanstaltninger er forbundet med væsentlige tvivlsspørgsmål. Det er fx uklart, om stater kan søge bistand hos deres allierede eksempelvis ved at lave en fælles handelsblokade. Det er også uklart, om modforanstaltninger lovligt kan bringes i spil i forhold til fjendtlige cyberoperationer, der udføres af ikke-statslige aktører. Det er et problem, fordi det ofte er meget vanskeligt at finde ud af, om det er en stat eller en privat aktør, der står bag en konkret cyberoperation," siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen.
Og her har Danmark en unik rolle i forhold til at præge debatten, da men fra dansk side endnu ikke har meldt ud, hvordan man står i forhold til spørgsmålet om modforanstaltninger.
"Danmark har en generel interesse i at fastholde og styrke den regelbaserede verdensorden - også i cyberspace - og netop nu er der en unik åbning for, at selv en lille stat som Danmark kan påvirke den retlige udvikling. Indtil videre har kun relativt få stater, herunder tætte allierede som Estland, Frankrig og Holland, tilkendegivet deres holdninger til folkeretten i cyberspace, og her i august 2020 offentliggjorde Iran sit bidrag. Sådanne udmeldinger fra selv mindre stater modtages med stor bevågenhed fra andre stater og fra folkeretseksperter verden over. Det er en mulighed, som også Danmark kan udnytte," pointerer Astrid Kjeldgaard-Pedersen.