Et direkte opgør med domstolenes uafhængighed og de demokratiske principper om magtens tredeling.

Så harsk lyder kritikken fra oppositionen i Polen, der beskylder den siddende regering med præsident Andrzej Duda og partileder Lech Kaczinsky i spidsen for brud på retstatslige principper, mens EU-kommissionen har indledt en juridiske procedure for at undersøge om den nye retsreform går imod de demokratiske processer.

Ifølge den danske ambassadør i Polen Ole Egberg Mikkelsen bygger konflikten i Polen på to modsatrettede synspunkter.

”Der er to forskellige synspunkter – den polske regering gør gældende, at ændringer i retsvæsenet er inden for rammerne af den polske forfatning og er i overensstemmelse med retsstatsprincipperne. Heroverfor står oppositionen og EU-Kommissionen som mener, at bl.a. nedsættelsen af pensionsalderen for højesteretsdommere, der trådte i kraft i juli måned, strider imod retsstatsprincipperne. Retsstatsprincipperne bygger på de såkaldte Københavns-kriterier som blev vedtaget i Bella Centeret for 25 år siden i juni 93. Kriterierne kom til at danne grundlag for EU-udvidelsen og de er jo stadig gældende," siger Ole Egberg Mikkelsen, da K-News møder ham ved Udenrigsministeriet til det årlige ambassadørmøde.

Utilfredshed med sagsbehandlingstider og manglende gennemsigtighed

Den nye retsreform blev stemt igennem det polske parlament i juli og her er det særligt nedbringelsen af pensionsalderen fra 70 til 65 år for Højesteretsdommere, som møder kritik. Reformen vil med andre ord tvinge 27 ud af 72 siddende dommere på pension, men reformen giver også den siddende regering mulighed for selv at udpege medlemmer til det råd, som udpeger dommere. 

Ifølge Ole Egberg Mikkelsen skal man finde årsagen til den store reformiver fra regeringens side i en voksende utilfredshed fra befolkningen i forhold til retssystemet generelt.

Der gennemføres årligt en omfattende meningsmåling i alle EU-landene – det såkaldte Eurobarometer - hvor man bl.a. undersøger befolkningernes tillid til retsvæsenet i de enkelte EU-lande. Og her scorer Polen lavt

”Der kom tidligere i forløbet en såkaldt hvidbog, hvor den polske regering nærmere forklarer baggrunden for ændringerne af retsvæsenet. Og man peger her bl.a. på, at Polen er et af de lande i Europa, hvor befolkningens tillid og tilfredshed med domstolene er lavest. Der gennemføres årligt en omfattende meningsmåling i alle EU-landene – det såkaldte Eurobarometer - hvor man bl.a. undersøger befolkningernes tillid til retsvæsenet i de enkelte EU-lande. Og her scorer Polen lavt. Den polske regering peger også på, at udgifterne til retsvæsnet er meget høje gjort op i forhold til indbyggertallet. Og det er korrekt man bruger relativt mange penge på retsvæsenet i Polen. Samtidigt er sagsbehandlingstiderne er forholdsvis lange. Den polske regering mener derfor, at der er behov for at gennemføre omfattende reformer af retsvæsenet," siger han og fortsætter

"Regeringen peger desuden på, at de polske domstole har påtaget sig en politisk rolle, som tilkommer de folkevalgte. Det man har i tankerne er de situationer, hvor de øverste domstole er gået ind og har vurderet om konkret lovgivning er i overensstemmelse med forfatningen. Det er vi ikke så vant til i Danmark, mens der f.eks. i USA er en vidtgående tradition for denne form for juridisk aktivisme. Og det har man også set eksempler på i Polen.” 

Usikkerhed i Polen præger hele EU

Det kan umiddelbart være svært at se, hvad de retspolitiske diskussioner i Polen har af betydning for Danmark. Men ifølge Ole Egberg Mikkelsen har polsk justits direkte betydning for de juridiske handlemuligheder i hele EU.

”Det er jo i første omgang en polsk diskussion. Men den berører også Polens EU-partnere i kraft af det retlige samarbejde mellem EU-landene. Blandt andet i kraft af den europæiske arrestordre er der jo opbygget et system som bl.a. indebærer, at man udleverer personer til hinanden hvis der foreligger en anmodning fra et andet EU-land. Og der skete faktisk det her i foråret, at en irsk domstol, som havde en konkret sag om udlevering af en person til Polen forespurgte EU-Domstolen om man kunne gør det i lyset af diskussionen om retsstatsprincipper i Polen. EU-domstolen afgav sit svar i begyndelsen af juli. EU-Domstolen tog ikke stilling til om udlevering i den konkrete sag kunne finde sted, men man udstak retningslinjer for den prøvelse som nationale domstole skal foretage, hvis spørgsmålet kommer op. Så ja, polsk justits berører ikke kun polakkerne. Det har også betydning for Polens EU-partnere.

Hvordan oplever du utilfredsheden i Polen blandt de polakker, som du taler med?

”Min eget indtryk efter to år i Polen er, at man møder ganske mange polakker, der er utilfredse med domstolene og retsvæsnet. Et hyppigt klagepunkt er sagsbehandlingstiderne som kan være ganske lange. Desuden har man i Polen en tradition for til at mange sager indbringes for domstolene, hvor man i Danmark ville søge en forligsmæssig løsning. Det giver en stor belastning af retsvæsenet.

Danmark har en rolle at spille

Hvis man spørger Ole Egberg Mikkelsen, så har Danmark, som en af Polens tætte naboer, meget at byde på i forhold til at inspirere polakkerne

Danskerne er faktisk nogle af dem, som er mest tilfredse med retsvæsenet i de europæiske undersøgelser. Og det er blevet bemærket i Polen

”Danskerne er faktisk nogle af dem, som er mest tilfredse med retsvæsenet i de europæiske undersøgelser. Og det er blevet bemærket i Polen. I Danmark har vi jo haft en række reformer indenfor retsvæsenet, ikke mindst domstolsreformen i 1999, hvor proceduren for dommerudnævnelser blev ændret så den levede op til europæiske standarder i kraft af det uafhængige dommerudnævnelsesråd. Domstolene i Danmark er også blevet digitaliseret med online adgang til retsdokumenter, der er fokus på sagsbehandlingstider og domstolene er gode til at kommunikere med offentligheden."

Han fremhæver særligt systemet med lægdommere og domsmænd som et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark har skabt et gennemsigtigt retssystem, hvorigennem mange borgere har fået indsigt i, hvordan domstolene fungerer. 

"I Danmark har vi desuden i kraft af systemet med lægdommere en vidtgående inddragelse af befolkningen i retsplejen. Befolkningen har derved et godt indblik i hvordan domstolene fungerer, for de har måske været nævninge eller domsmænd eller de kender nogle der har. Og denne borgerinddragelse tror jeg betyder rigtig meget for opfattelsen af retsvæsenet i befolkningen. Systemet med lægdommere findes også i Polen, men er mindre udbredt end i Danmark, og domstolene hernede har ikke helt den samme tradition for samfundskontakt og kommunikation om hvad man laver, som vi kender i Danmark Vi oplever på ambassaden en betydelig interesse for det danske retsvæsen og den måde det fungerer på. Vi gør selvsagt hvad vi kan for at formidle de danske erfaringer. Der er også god kontakt mellem polske dommere og deres danske fagfæller med henblik på erfaringsudveksling," siger han.