Danske advokater skæver til bemærkelsesværdig norsk it-sag

Det er ikke specielt usædvanligt, at et it-projekt kuldsejler. Som det har gjort det mange gange før, og som det gjorde i det norske vejdirektorat – Statens Vegvesen – der havde IBM som leverandør. Det usædvanlige set med danske øjne er det indblik, som sagen har tilladt, fordi den, som det typisk også er tilfældet i Norge, bliver ført i en almindelig ret og ikke i voldgiftsretten, som er normal praksis i Danmark.

Som en afhængighedsskabende krimiserie har man kunnet følge detaljerne: Statens Vegvesen trak IBM i retten med et krav om at betale 325 millioner norske kroner i erstatning til den norske stat – i stedet er vejdirektoratet blevet dømt til at betale 243 millioner norske kroner. Vejdirektoratet har ifølge det danske advokatfirma Bird & Bird anket dommen.

Uenighederne mellem IBM og Statens Vegvesen handler om vejbetalingssystemet Grindgut, der skulle være et centraliseret styringssystem til at opkræve bompenge over hele Norge. IBM vandt tilbage i 2013 ordren om at skulle levere bomsystemet, men Statens Vegvesen endte med at ophæve kontrakten i sommeren 2015, halvandet år inde i kontrakten, med den begrundelse, at IBM ikke havde levet op til aftalerne og leveret det aftalte produkt.

”Fordi vi ikke har så mange offentlige sager, så kaster vi os frådende over dem, der kommer, og i særdeleshed hvis det er med emner, som er kendetegnet for mange tvister. Hvis du kan få nogle svar i sådan nogle domme, så kan du bruge det som argument i mange tvister – og endnu vigtigere: Forebygge at de opstår”, siger Jesper Langemark, der er advokat med speciale i it-kontraktret hos Bird & Bird.

Han påpeger, at da sagen er blevet anket, så kan der komme en dom, som vender det hele på hovedet, og han mener derfor ikke, at man kan bruge den nuværende dom som endeligt facit.

”Hvis man leger med tanken om, at landsretten i Norge kommer frem til samme resultat, som den vi har nu, så mener jeg bestemt, at den vil have prædikatsvirkning også i en dansk sammenhæng, uanset om du sidder med en sag i voldgiftsretten eller ved de almindelige domstole. Samtidig skal man selvfølgelig være opmærksom på, at der sjældent er to projekter, der ligner hinanden”, siger Jesper Langemark og tilføjer, at dommen formentlig sjældent vil være et killer argument i en juridisk procedure i forhold til, om en leverandør skal frikendes, fordi sagen er konkret, men:

”Sagen er vigtig læring og et instrument, der kan lægges frem i diskussioner, når du har en tvist. Der er det jo bare med at finde alle de argumenter frem, man kan, selv om nogle vil rynke på næsen over, at dommen ikke er fra Danmark. Uanset om dommen var blevet anket eller ej, indeholder den vigtig læring, da de problemer, som opstod i sagen, forekommer i rigtig mange it-projekter.”

Som udgangspunkt mener Jesper Langemark, at det ofte er leverandøren i et it-projekt, som får skylden, når der opstår en tvist.

”I Danmark haft vi haft nogle domme, der lægger en hård linje over for leverandørerne, og hvor man har det udgangspunkt, at det nok er leverandørens skyld. Det har også noget at gøre med de kontrakter, vi typisk gør brug af i Danmark, som ofte er meget kundevenlige, og hvor det derfor ikke er så svært at tørre den af på leverandøren”, siger Jesper Langemark og tilføjer, at han normalt er på kundesiden i it-sager, men at han mener, at det er vigtigt, at man har en nuanceret tilgang til begge parters rolle i et it-projekt.

Den her afgørelse vender op og ned på mange ting.

”Du kan ikke som kunde bare bestille et it-system og så vente på, at leverandøren afleverer et færdigt system. Det er et meget stort og kompliceret projekt, som kræver rigtig meget af en kunde, og det skal man være klar til – ofte skal kunden lave 2/3 og leverandøren 1/3”, uddyber Jesper Langemark, der allerede nu bruger sagen som en øjenåbner over for sine klienter, der altså typisk er på kundesiden i it-projekter, for at de kan blive opmærksomme på, hvilke faldgruber der er, inden de starter med et it-projekt.

Han mener, at sagen fra Norge tydeligt viser, at der skal to til en tango, og at det ikke kun er it-leverandøren, der kan køre et it-projekt.
”Hvis kunden ikke er opgaven voksen, kan det få projektet til at gå grueligt galt. I dag bliver der lagt op til, at mange it-projekter er agile, og der skal kunden komme langt mere på banen end i et traditionelt projekt – det er en af de vigtige læringer af den her dom. Hvis kunden ikke har afsat ressourcer og ledelseskompetencer, så kan det blive livsfarligt”, lyder det fra Jesper Langemark, der også mener, at dommen sætter en tyk streg under, hvor vigtig kemi er, fordi man er så tæt på hinanden i et it-projekt.
Som han nævner, er det svært at undgå, at der opstår problemer, og i denne sag fra Norge kan man ud af sagsforløbet læse, at der var problemer fra starten, hvor nogle af de implicerede havde svært ved at være i stue sammen.

Dommen vil få stor indflydelse

Michael Rehling, der er certificeret IT-advokat hos Dahl Advokatfirma, sidder i modsætning til Jesper Langemark ofte på leverandørens side i it-tvister, og han mener, at dommen i Norge vil få stor indflydelse på hans rådgivning.

”Den her afgørelse vender op og ned på mange ting. Der har været en tendens til, at domstolene har haft en opfattelse af, at det altid er kunderne, der kommer i klemme, og at det er den store, stærke leverandørs skyld. Det vender den her afgørelse om på, og jeg er sikker på, at den vil få meget stor indflydelse på vores rådgivning, og så får vi i vores forhandlinger nogle argumenter for, at det ikke nødvendigvis er leverandørens risiko at få afklaret de her forskellige ting på forhånd”, siger Michael Rehling, der mener, at det på den måde bliver nemmere at få italesat tid, pris og kvalitet, som man er nødt til at prioritere i it-projekter.

Han mener, at det er umuligt at prioritere alle tre elementer lige højt, og at kunden er nødt til at indse det, og at det er en af de vigtige erfaringer, man kan tage med fra it-sagen i Norge.

”Man er nødt til at lave nogle kompromiser. Hvis kunden tror, at de køber en fantastisk løsning, og så pludselig kigger i kalenderen og vil have projektet færdigt så hurtigt som muligt, så kan det næsten kun gå galt”, siger han og tilføjer, at sagen viser, at den øgede brug af konsulenter – som vi også ser her i Danmark – kan være med til at stresse leverandøren.

”Hvis leverandøren får en følelse af at være overkontrolleret, så kan det være svært, når man så vil bevæge sig videre med projektet – det bliver svært at drive det frem, fordi der skal bruges for meget tid på kontrol. Det er her, afgørelsen siger, at det også er kundens ansvar at kunne give klare svar, få fremdrift og dermed ikke at forsinke projektet, og det, tror jeg, er sød musik i rigtig mange leverandørers ører”, siger Michael Rehling, der også mener, at sagen vidner om, at det er svært at levere noget, som er 100 procent fejlfrit.

Han er sikker på, at sagen vil få betydning herhjemme – både i voldgiftsretten og ved de almindelige domstole – uanset om den er anket eller ej.

”Man kan selvfølgelig have det synspunkt, at når sagen er blevet anket, så kan den ikke danne præcedens, men der vil formentlig gå to-tre år, før dommen falder igen, og i mellemtiden er jeg sikker på, at dommen vil få betydning. Sagen er så pædagogisk godt bygget op og bærer præg af, at det er en domstol, der virkelig har forstået sagen, at den vil få betydning. De norske it-kontrakter har udviklet sig meget lig de danske, og derfor er der ingen problemer med at inddrage norsk ret i Danmark”, siger Michael Rehling, der mener, at det har meget med tradition at gøre, at vi i Danmark får afgjort it-tvister i voldgiftsretten og ikke i de almindelige retssale, hvor der ville komme mere offentlighed omkring sagerne.

”Det er også et spørgsmål om, hvad der bliver skrevet ind i kontrakterne; at vi tager det her i voldgiftsystemet, hvor de danske it-advokater har deres eget konfliktløsningssystem. Jeg vil ikke kritisere de danske domstole, men det her er så specielt et område, at det er sort snak for mange, og der er en tendens til, at vi er bange for at få sagerne for de almindelige domstole”, siger Michael Rehling, hvilket bringer ham tilbage til, hvorfor den norske sag er så interessant og bør være obligatorisk læsning for alle med interesse i området, fordi den netop er tilgængelig.