Foto: PR/Contractbook

Skrevet af Rasmus Hylleberg


Advokatbranchen har haft et ry som en konservativ og teknologiskeptisk branche, men det er ikke retvisende. Sådan siger Niels Martin Brøchner, som er direktør i legal tech-virksomheden
Contractbook. 

”Vi oplever advokatbranchen som virkelig innovationslysten. Advokaterne ser det digitale som et supplement, der kan øge deres produktivitet, gøre dem mere kundecentrerede og åbne
markedet til nye typer klienter.”'

Derfor har Contractbook lanceret Suits – en digital platform, hvor advokater kan monitorere og administrere deres klienters juridiske dokumenter. Det er en videreudvikling af Contractbooks oprindelige platform, som i løbet af de seneste år har samlet cirka 25.000 brugere på tværs af 35 lande. Nu har Contractbook konsulteret nogle af landets mest innovative advokatselskaber og på den baggrund skræddersyet et fleksibelt produkt til advokater. Her har advokaterne mulighed for at følge med i deres klienters juridiske arbejde, selv udarbejde dokumenter, foretage reviews og opdatere mange skabeloner synkront med ganske få klik.

Hvis en ændring af funktionærloven kræver opdatering af klienternes ansættelsesaftaler, kan det eksempelvis ordnes for flere tusinde klienter med ganske få klik

”Hvis en ændring af funktionærloven kræver opdatering af klienternes ansættelsesaftaler, kan det eksempelvis ordnes for flere tusinde klienter med ganske få klik. Dermed kan advokaterne få endnu mere tid til den værdiskabende del af forretningen: juridisk rådgivning,” forklarer Niels Martin Brøchner.

 

Nye juridiske produkter

En af platformens første brugere er DreistStorgaard Advokater. De ser frem til at få implementeret systemet på tværs af hele deres organisation.

”Med Suits kan vi tilbyde vores kunder det helt rigtige værktøj til at optimere strukturen i deres juridiske dokumenter yderligere.  Systemet opererer i tråd med vores tilgang til samarbejdet med klienterne, hvor vi vægter proaktivitet og tryghed højt,” fortæller Svend-Aage Dreist Hansen, der er partner og CEO, og uddyber:

”Vi vil også internt få glæde af Suits, idet systemet forbedrer vores overblik og fremmer vores i forvejen tætte samarbejde med
klienterne.”

For Niels Martin Brøchner er ambitionen at gøre Contractbook Suits til en normal i den danske advokatbranche og at reformere branchens måde at arbejde på. Han pointerer, at systemet vil gøre det muligt for fremsynede advokater at tænke i nye forretningsmuligheder, eksempelvis med en fast juridisk abonnementsservice i stedet for de klassiske timehonorarer. Suits er dog designet, så de enkelte advokatselskaber selv kan vælge, hvordan de vil bruge Suits i deres daglige arbejde.

Hos DreistStorgaard ser man muligheder i forhold til, hvordan systemet kan supportere firmaets nuværende rådgivning.

”Det stemmer godt overens med vores idé om, at være et klientcentreret og holistisk advokatfirma, som tager hånd om de virksomheder, der kommer til os, i stedet for bare at løse bestillingsopgaver eller reagere, når skaden er sket. Her kan vi følge med i, hvad vores klienter foretager sig og tage fat i dem, hvis der er noget, de skal være opmærksomme på,” fortæller Svend-Aage Dreist Hansen.

 

Legal og tech i samarbejde

Contractbook Suits samarbejder allerede med en række advokatselskaber:

”Vi ser en klar tendens i markedet, og der er allerede præcedens for at bruge Suits. Vores omsætning er tredoblet i løbet af de seneste måneder, og vi har lige fået et stort beløb til for alvor at sætte skub i Suits-salget. Digitaliseringen af advokatbranchen er ikke fremtiden, det er 2018 og det er Suits,” fortæller Niels
Martin Brøchner.

Contractbook har brugt sommeren på at udvikle en masse nye features til Suits. Mange af dem er udtænkt i samarbejde med advokaterne, herunder DreistStorgaard:

”Vi gør en dyd ud af at udvikle vores produkt i samarbejde med brugerne. Særligt med Suits har det været afgørende for os at være i dialog med advokaterne, så vi kan lave et produkt, som er tilpasset deres daglige arbejdsgang. Vi skal jo ikke fortælle advokaterne, hvad de skal gøre. Der er meget hype om legaltech og digitalisering af advokatbranchen, men for os er det meget simpelt: Suits skal understøtte advokaternes arbejde og klæde dem på til fremtiden,” fortæller Niels Martin Brøchner.

Del

"Digitaliseringen af advokatbranchen er ikke fremtiden, det er 2018 og det er Suits"


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak