Skrevet af Rasmus Hylleberg


D. 14. december 1992 blev en ung Torben Bagge ansat hos Tommy V. Christiansen som stud. jur. i det, der i dag hedder TVC. Torben blev ansat i skatteafdelingen, for det var vigtigt for hans chef, at de ansatte specialiserede sig. I år er det 25 år siden, og i dag er Torben Bagge trods sine blot 48 år medejer af TVC og en af Danmarks mest anerkendte skatteeksperter. 

At det lige blev skatteretten, der blev Torben Bagges metier, var derfor en tilfældighed. Dog har området vist sig at være det perfekte match for den ambitiøse advokat.

"Jeg har altid set nogle utrolig spændende muligheder hos TVC, og vi har været begunstiget af rigtig positiv vækst i min tid. I forhold til skatteområdet, så synes jeg, det er et spændende område, da det dækker over mange forskelligartede områder. Ofte er løsningen på en skatteretlig problemstilling at finde i formueret og forvaltningsret, så man får fingrene i rigtig mange stofområder på en gang."

 

Et retsikkerhedsmæssigt problem

Torben Bagge har det sidste årti markeret sig medierne som en stærk faglig profil, der ofte har været meget kritisk over for SKAT og den politiske håndtering af det danske skattesystem. Ifølge Torben Bagge skyldes det, at skattelovgivningen er blevet så knudret, at vi har skabt et retsikkerhedsmæssigt problem i forhold til lovens gennemsigtighed.

En af de grundlæggende fejl er, at man simpelthen har skåret for langt ind til benet – det er ikke medarbejderne der er problemet, men derimod de politiske beslutninger.

Jeg synes, at vi har nået et punkt, hvor det er et retsikkerhedsmæssigt problem, at der ikke er en forudberegnelighed i retssystemet

"Jeg synes, at vi har nået et punkt, hvor det er et retsikkerhedsmæssigt problem, at der ikke er en forudberegnelighed i retssystemet – det er ikke muligt at læse skattelovgivningen og så beregne udfaldet af en given problemstilling, simpelthen fordi lovgivningen er blevet vag og elastisk. Meget af lovgivningen synes styres af enkelte problemstillinger, hvor beslutninger ofte tages, når der pludselig findes et hul, som man føler sig kaldet til. Man fokuserer alt for tit på brandslukning af småbrande fremfor at læne sig lidt tilbage og se det større billede."

"En af de grundlæggende fejl er, at man simpelthen har skåret for langt ind til benet – det er ikke medarbejderne der er problemet, men derimod de politiske beslutninger, som er problemet. Man har sparet alt for meget, og alt for tidligt. Derfor er det også glædet, at der i den nye finanslov ser ud til at være afsat 10,5 mia. kroner til genoprettelse af SKAT, og det påkalder sig respekt, at man fra politisk side har erkendt sine fejl."

 

Mindre karriere, mere privatliv

Torben Bagge er nået langt på relativt kort tid - og det har helt naturligt haft nogle konsekvenser, da han de sidste to årtier har prioriteret arbejdet højest. Den forestående milepæl kommer nu til at betyde, at hans prioriteringer skal revurderes.

"Jeg har brugt rigtig meget af min tid på karriere og arbejde, og jeg vil fremadrettet nok prioritere mit liv lidt anderledes. Det handler mere om mit privatliv, fremfor arbejde og karriere, og jeg ser også fremadrettet, at det ikke nødvendigvis er det spor, jeg er på nu, som jeg også fremadrettet vil være på."

Ud over sit virke i TVC har er Torben Bagge ligeledes underviser på Aarhus Universitet, ligesom han er forfatter på Tidsskrift for Skatter og Afgifter, samt Revision & Regnskab.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak