Underretninger er uundværlige i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering; men i år er der kommet færre af dem. Sådan lyder meldingen i en ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Hos Hvidvasksekretariatet arbejder de tæt sammen med den finansielle sektor, og det er særligt pengeinstitutterne, der leverer langt den størstedel af underretningerne om mistanke om hvidvask. Men tal fra årets første kvartalsrapport viser, at der er landet 3000 færre underretninger på Hvidvasksekretariatets bord fra pengeinstitutterne, sammenlignet med fjerde kvartal af 2020.
Sekretariatet modtager også underretninger fra andre personer, virksomheder og myndigheder, men også disse har givet færre underretninger i dette kvartal sammenlignet med sidste år. Jørgen Andersen, der er leder af Hvidvasksekretariatet tror dog ikke, det skyldes andet end sæsonudsving.
” Vi kan konstatere, at de trusselsvurderinger og rapporter vi ser, også fra udlandet, giver et billede af, at hvidvask og økonomisk kriminalitet er i vækst. Vi oplever generelt en stor interesse hos de underretningspligtige for at få underrettet, når der er viden om eller en formodning om hvidvask eller terrorfinansiering og for at øge kvaliteten af underretningerne,” siger han i en pressemeddelelse.
I alt har Hvidvasksekretariatet modtaget 17.576 underretninger i første kvartal af 2021. Og hver og en tæller, fordi de som nævnt indgår i arbejdet med at bekæmpe kriminalitet i form af hvidvask, men også til forebyggelse af skattesvindel og socialt bedrageri.
”Den samlede hvidvaskindsats handler først og fremmest om at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, men underretningerne er centrale i bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet for både politiet og andre offentlige myndigheder. Underretningerne anvendes i politiets efterforskninger, men de spiller også en rolle i myndighedernes bekæmpelse af f.eks. skattesvig og socialt bedrageri, og vi leverer sorterede underretninger videre til de relevante myndigheder. For at kunne udføre opgaverne er vi derfor afhængige af, at vi får underretninger fra offentligheden og specifikt fra de underretningspligtige myndigheder, virksomheder og personer,” siger Jørgen Andersen.