14/11/2022 - Abortrettigheder

Gode nyheder til forkæmpere for abort i USA


I skjul af valget til Kongressen tager fire amerikanske stater kampen op mod den stramme abortlovgivning.

Tekst: Cecilie Uhre


Billede: Shutterstock

 

Imens fokusset på om den røde bølge virkelig ville oversvømme Kongressen, som Trump påstod, har taget en stor del af mediernes opmærksomhed, så har der også sneget sig en lille nyhed ind om flere staters afstemning om fri abort. 
 
Først gjorde Vermont det og kort efter fulgte Michigan, Californinen og Kentucky. 
 
Alle fire amerikanske stater har taget et skridt i retning mod retten til fri abort i et USA, der ellers på det sidste har bevæget sig ret meget den modsatte vej efter at Roe v. Wade, der sikrede kvinders forfatningsmæssige ret til abort, blev omstødt af den føderale højesteret tilbage i juni 2022 og satte staterne fri til selv at lovgive på området. 
 
På K-NEWS har vi fulgt abortens indskrænkning henover de sidste år i USA.

Både da Tennessee strammede deres abortlovgivning tilbage i 2020.

Da en abortlov i Texas blev sat på pause, fordi den ifølge den amerikanske regering var så stram, at den gik imod forfatningen.

Vi har skrevet om, hvordan der var tvivl om de juridiske konsekvenser, da der blev lækket et dokument, der viste, at et flertal af dommerne i den amerikanske Højesteret stemte for at afskaffe den føderale ret til abort.

På samme måde skrev vi i maj i år om, hvordan Tech-virksomheder stod helt uforberedte overfor de konsekvenser en omstødning af Roe v. Wade potentielt ville medføre.

Og så har vi dækket, hvordan Kansas blev den første stat til at stemme nej til en ændring i statsforfatningen, der potentielt kunne have fjernet retten til abort.

Derfor følger vi op med nyheden, om de fire staters skridt hen imod, at kvinder selv kan bestemme, om de vil gennemføre en graviditet eller ej.

Så den får du her.

Michigan sikrerede i sidste uge retten til abort i deres statsforfatning. De er dermed den første amerikanske stat, der fjerner et før-eksisterende abortforbud med en folkeafstemning, der blev kaldt Proposal 3. Det skriver  The Guardian

Kort efter kom også nyheden om Vermont, der bliver den første stat til at beskytte abortrettigheder i statsforfatningen sammen med Californien.

I Kentucky tog de som sagt også et favntag med den strammere abortlovgivning, men her blev der stemt om, hvorvidt enhver forfatningsmæssig beskyttelse af den frie abort skulle afskaffes. Et forslag, der ikke blev stemt igennem, hvilket dermed er endnu en sejr for forkæmperne for den frie abort. 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak