Skrevet af Mille Ørsted


Når redaktionen ser sig om efter nye emner, perspektiver, nuancer eller udfordringer, som advokatbranchen står overfor i dag og i fremtiden, så støder vi fra tid til anden ind i problematikker, hvor lovgivningen ikke kan følge med udviklingen. Vi lever i et land med et lovprist demokrati og ligeledes en global anerkendt grundlov, som på trods af en efterhånden høj alder, stadig er slående aktuel i de fleste henseender. Dog må vi også anerkende, at man umuligt kunne have forudset, da grundloven blev skrevet, at vi anno 2018 ville leve i alternative familiekonstellationer, hvor forældremyndigheden i bedste fald kan spredes på flere end to. Man kunne heller ikke have forudset, at teknologien har taget os så langt, at mennesker nu lader sig nedfryse efter døden med henblik på at blive levet op igen. Nedfrysning af mennesker og regnbuefamilier udfordrer ikke vores retsstat, men det udfordrer konforme forestillinger om, hvad man bør og skal, og det tvinger jurister til at tænke kreativt, når en kontrakt om nedfrysning skal gælde på tværs af landegrænser og lovgivninger.

Artiklen du kan læse herunder handler om en anderledes begravelsespraksis og et stykke papirarbejde, som giver ’Cryonic Institute’ lov til at hente en danskers livløse krop og tage den med over Atlanten med henblik på nedfrysning

 

Good Faith og krydsede fingre

Når et menneske dør i Danmark, så er der en standard procedure, som følges af sygehuset, de offentlige myndigheder og den involverede bedemand, men i Ph.d.-studerende Morten Wieds tilfælde så begynder et anderledes maskineri som følge af hans kontrakt med Cryonic Institute. I Europa er det organisationen Cryonic UK, som rykker ud med et ’standby team’, når et af de skandinaviske medlemmer går bort. Holdet sørger for fragten over Atlanten og at påbegynde selve kryoprocessen. 


For at sikre at Morten Wieds ønske om kryopræservering respekteres, så går han med en medaljon om halsen, og så står der en note i hans journal, hvor nummeret til Cryonic fremgår. Endvidere har Morten Wied i kontrakten udpeget en ’next of kin’, som vil se til, at aftalen overholdes.

Min plan A er at blive ved med at være i trediverne for evigt, men den plan ved jeg ikke virker, og derfor har jeg taget plan B. Det er en desperat plan, der involverer et eksperiment som først starter, når det værst tænkelige udfald er sket. Jeg er død, når det eksperiment starter, så jeg skyder jo ikke noget puljen i den forstand, at hvis det ikke virker, så er jeg jo ikke mere eller mindre død, end da vi startede

Selvom kontrakten er underskrevet, så er der imidlertid ingen garantier for, at Cryonic Institute overhovedet vil forsøge at kryopræservere Morten Wied, da det er en skrøbelig proces med en endnu spæd infrastruktur, og hvis noget går galt, så kan det være for sent at påbegynde kryoprocessen.

”Det her kan sagtens gå galt, og der er ingen garantier, men sandsynligheden er større end nul, hvilket gør sandsynligheden uendeligt meget større endt alternativet”, forklarer Morten Wied.

 

Morten Wied har skrevet under på, at han gerne vil fryses ned, når han dør

På DTU’s livlige campus mødes K-News med den livsglade Morten Wied til en snak om døden. Med et kejtet håndtryk som resultat af for mange ting i hænderne og et skævt smil byder Wied os velkommen og følger os ind i et mødelokale.

Som led i et pædagogisk tiltag, er der blevet købt en masse ottekantede små borde, der ligesom Tetris kan samles på kryds og tværs med det formål at bryde med vante siddemønstre og magtbalancer. Det er svært at sætte sig til rette ved et deformt bord.

Ligeledes er det svært for Morten Wied at skulle acceptere, at han ikke selv er herre over sin egen biologi og med slående refleksion og rolighed, fortæller han om sit valg om at lade sig kryopræservere, når han dør. Ved kryopræservering nedfryses og opbevares biologisk materiale på en sådan måde, at levedygtigheden opretholdes efter optøning. Man ville i bedste fald kunne blive vækket til live igen, når teknologien er klar til at behandle dét, man døde af i første omgang. På det deforme bord mellem os ligger kryo-kontrakten, som Wied selv beskriver som verdens mindste redningsbåd:

”Det er svært at finde på en god grund til at gøre det, men det er sværere at finde på en god grund til ikke at gøre det. Jeg kan rigtig godt lide at være her, og det er mit udgangspunkt. På et tidspunkt, som jeg ikke får lov selv at vælge selv, skal jeg herfra. Jeg bryder mig ikke om at overlade noget så vigtigt til nogle biologiske tilfældigheder”.

Morten Wied er hverken urealistisk eller naiv. Han er derimod lammende bevidst om, at fremtidsudsigterne for kryopræservering er sorte, og omtaler selv sit valg som et eksperiment. Når man er død, så har man ikke noget at tabe.

”Min plan A er at blive ved med at være i trediverne for evigt, men den plan ved jeg ikke virker, og derfor har jeg taget plan B. Det er en desperat plan, der involverer et eksperiment som først starter, når det værst tænkelige udfald er sket. Jeg er død, når det eksperiment starter, så jeg skyder jo ikke noget puljen i den forstand, at hvis det ikke virker, så er jeg jo ikke mere eller mindre død, end da vi startede”.

Jura eller tillidssystem

I det hvide mødelokale med glasvægge ud til en trafikeret gang fortæller Wied om kontrakten, der giver amerikanske Cryonic Institute lov til at hente hans livløse krop og tage den med over Atlanten med henblik på nedfrysning. Kryofaciliteten i Michigan skal varetage Morten Wieds livløse eller måske midlertidigt livløse krop, når han i dansk forstand erklæres klinisk død. Det lyder som et skud i tågen og i bedste fald som manuskriptet til en Sci-Fi film, men i kontrakten overdrager Morten Wied de fulde rettigheder over sin krop i håb om at blive genoplivet.

Den Ph.d.-studerende sammenligner pragmatisk sit valg om at lade sig kryopræservere med at lave et testamente: ”Det er jo sammenligneligt med at lave et testamente. Det er en ro at vide, at der er en plan. Alle ved, hvad de skal, og hvad der skal ske”.

morten til web2
Advokat for Advodan og medlem af Danske Advokaters Etikudvalg, Finn Jørgensen, sammenligner ligeledes kontrakten med et slags testamente: ”Vi har mennesker, der testamenterer deres kroppe til videnskab, når de er døde, men modsat kryopræservering får de pårørende legemet retur. Det tvivlsomme ved kontrakten er jo, at man ikke har sikkerhed over, hvordan virksomheden behandler den afdødes krop, når de er på den anden side af Atlanten”.

I dansk retspraksis ville man formentlig ikke kalde kontrakten ’bulletproof’, da det blandt andet fremgår, at Cryonic kan vælge at begrave eller brande Morten Wied, såfremt de ikke ved deres bedste vilje mener, at de kan bringe ham til live på ny.  Ligeledes kan Cryonic vælge at brænde eller begrave deres ’patienter’, såfremt der skulle opstå uenigheder og upraktiske forhold mellem advokat, familiemedlemmer og andre.

Jeg kører på et tillidssystem, og desuden tror jeg ikke, at en dansk advokat ville kunne hjælpe mig, da denne kontrakt kun er gældende på den anden side af Atlanten


Morten Wied har ikke selv rådført sig med en advokat, før han underskrev kontrakten med Cryonic Institute, der efter hans død har fuld råderet over hans krop.

”Jeg kører på et tillidssystem, og desuden tror jeg ikke, at en dansk advokat ville kunne hjælpe mig, da denne kontrakt kun er gældende på den anden side af Atlanten”. Morten Wied beskriver selv dokumentet som juridisk rygdækning, hvis primære funktion er at umuliggøre et sagsanlæg mod virksomheden.

Finn Jørgensen tilskriver heller ikke kontrakten meget værdi: ”Hvis det skulle komme til en konflikt mellem de pårørende og virksomheden, så ville kontrakten formentlig ikke være gældende på dansk jord”.

Overordnet set forpligter Cryonic sig ikke til noget. I kontrakten anvendes udtryk som ’best practices’ og ’good faith’, da der er konsensus om, at genoplivelse ikke endnu er muligt, men at man som medlem må tro på, at virksomheden handler i patienternes bedste interesse, og at de efter bedste evne vil prøve at genoplive dem, såfremt teknologien tillader det.

Det er svært at tøjre skepsis, når snakken falder på en virksomhed, hvis forretningsmodel er bygget op omkring ’good faith’. Morten Wied fortæller grinende, at han selv tænkte, at Cryonic Institute var en underafdeling af Scientology, men Cryonic Institute er en non-profit organisation, der fungerer ligesom en andelsforening. Bestyrelsen, alle medarbejdere og alle dem, der har noget at gøre med Cryonic, har selv underskrevet en kontrakt med henblik på at lade sig nedfryse, og der er kun én betalt medarbejder.

Mere end 2.500 personer på verdensplan, deriblandt tre danskere, er skrevet op til nedfrysning, og der er flere europæere iblandt. Derfor leder man for øjeblikket efter et godt sted i Europa til en facilitet.

Kryopræservering

  • Biologisk materiale nedfryses og opbevares på en sådan måde, at levedygtigheden opretholdes efter optøning. Man kryopræserverer ofte i flydende kvælstof ved -196 °C, hvor alle vækstprocesser ophører. Dette muliggør langtidsopbevaring uden ændring af materialet.

  • Efter patientens død tømmes kroppen for blod og erstatter det med en medicinsk antifrostvæske. Patienten opbevares i en beholder med flydende kvælstof, der sørger for at fastholde den rette temperatur og forhindrer biologisk nedbrydning af kroppen.

  • Der er indtil videre kun tre kryofaciliteter til mennesker: KrioRus i Rusland, Alcor i Arizona og Cryonics Institute i Michigan.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak