Skrevet af Rasmus Hylleberg


Der er efterspørgsel efter digitale løsninger i advokatbranchen, og derfor lancerer Horten nu endnu et onlineværktøj til deres portefølje af digitale løsninger. 

Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Et af de første produkter, der er blevet til i dialog mellem kunderne og Horten, er det gratis testværktøj statsstøttetest.dk, der er skabt med fokus på brugervenlighed og god formidling af det komplicerede juridiske område. Produktet er blevet udviklet, efter at Hortens eksperter i statsstøtte har oplevet et stadigt stigende behov hos kunderne for rådgivning om reglerne. Med værktøjet får kunderne nu mulighed for selv at tage en første temperaturmåling på, om et projekt er omfattet af statsstøttereglerne. På baggrund af testen får brugerne en online rapport med anbefalinger til, hvad man skal gøre på baggrund af de svar, der er givet.

"Det digitale spiller en afgørende rolle i videreudviklingen af Hortens ydelser, og det er helt centralt at inddrage brugerne i processen. Perspektivet er skiftet fra et traditionelt indefra-og-ud til et udefra-og-ind. Brugerinddragelsen er med til at sikre, at der udvikles produkter, som rent faktisk opfylder et reelt behov på kundesiden", fortæller managing partner Finn Schwarz.

Advokatbranchen er en af de brancher, som er varslet store forandringer på grund af digitalisering, og hos Horten ser de et stigende behov hos deres kunder for digital og ikke mindst brugervenlig support, lyder det i pressemeddelelsen.

Hos Horten har man som et af de første advokathuse ansat en innovationskonsulent, som skal facilitere udviklingen af nye produkter.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak