Skrevet af Mille Ørsted


Det er den tid på året, hvor mange skal starte på studie og flytte til de større byer, og derved er det også højsæson for boligsvindel. Siden 1996 er der ifølge LLO forsvundet 270.000 betalelige lejeboliger. Det vil sige boliger, som studerende og enlige har råd til. Dette presser lejeboligmarkedet til det yderste, og mange finder sig selv i den desperate situation, at de vil underskrive og betale næsten, hvad som helst, ved udsigten til at få tag overhovedet.

Danskere bliver snydt i hobetal på et presset boligmarked, hvor det gælder om at være først ved truget. Isabella Valerie Klapper er en af de uheldige unge, som endelig havde fundet en lejlighed på Østerbro, hvor hun skulle være flyttet ind første Maj.

”Jeg så en annonce for lejligheden på Facebook. Det var en mand ved navn, Casper Nikolaj Christensen, som ejede lejligheden, og som gerne ville leje den ud, fordi han selv skulle til udlandet i en længere periode. Han virkede overbevisende,” fortæller Isabella Valerie Klapper.

Der er mange, som er interesseret i lejligheden, og Isabella fortæller, at flere var dukket op til fremvisningen på Østerbro. De fik at vide, at de skulle skrive navn og nummer på en liste, så ville udlejer udvælge nogen senere.

”Senere samme dag ringede han og sagde, at vi var de heldige og han sender straks en underskrevet kontrakt. Samme dag er kontrakten underskrevet og indskuddet på 38.500 kr overført til et dansk kontonummer”.
Isabella Valerie Klapper havde ikke rådført sig med en advokat eller revisor, før hun skrev under, da hun var i en stresset situation, hvor udlejer havde gjort klart, at der var flere om buddet. Der går ikke lang tid før Isabella og kæresten bliver mistænksomme,

”Der kommer en lang smøre af undskyldninger, om hvorfor han ikke kan mødes med os og overrække nøglen. Jeg begynder at være hård efter tre uger, før jeg finder ud af at hun er blevet snydt”, beretter Isabella Valerie Klapper.

 

Ingen hjælp at hente

I den desperate situation, hvor det unge par har mistet knapt 40.000 tusind kroner, har hjælpen desværre været knapt.

”Jeg har fået så dårlig juridisk rådgivning uanset, hvor jeg er gået hen. Jeg kontaktede min bank, som ikke kunne hjælpe. Jeg kontaktede andelsforeningen, lejligheden ligger i, og de kunne ikke hjælpe. Jeg kontaktede LLO, som ikke ville hjælpe, før jeg havde meldt mig ind, og da jeg havde meldt mig ind og betalt 800 kroner, så sagde de, at de ikke kunne hjælpe”, fortæller Isabella.

Det unge par er blevet frarådet at gå til en advokat, da advokaten formentlig ikke ville kunne hjælpe, og selv hvis advokaten kunne, så har parret ikke midler til at rådføre sig med en advokat efter at have mistet de mange penge.
Redaktionen på K-news har rådført sig med bestyrelsesformand Nicklas Nymark fra Lejernes Frie Retshjælp for at høre, hvad man kan gøre i lign. situation.

”Man kan starte med at påpege, at grunden til, at LLO siger nej til at tage sagen, er, at det er strafferetlig sag mere end det er en lejeretlig sag. Siden udlejer aldrig har overdraget lejemålet, så er det ikke et lejeretligt spørgsmål. Domstolen vil formentlig gå ind og vurdere, at det er en svindelsag.”

Nymark påpeger, at der ikke er noget suspekt ved lejekontrakten. Tværtimod mener han, at det er en detaljerig kontrakt, som sikkert ville passere de fleste jurister uden anmærkninger.

Selvom udlejer Casper Nikolaj Christensen er politianmeldt, så er han formentlig ikke i landet længere, hvilket kun gør sagen sværere, da omkostningerne alene ved at køre sagen hurtigt vil overstige det beløb, som sagen handler om.

”Det er svært at beskytte sig på lejemarkedet, når man ikke kan sætte finger på kontrakten, og det er svært at hjælpe i en sådan sag. I princippet kan man forfølge folk i udlandet, men de skal jo først findes, og så skal man tage hensyn til det specifikke lands lovgivning, så det bliver formentlig svært at få de penge igen.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak