"Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt finde ud af". Et klassisk citat fra Astrid Lindgrens ikoniske figur Pippi Langstrømpe, der med ukuelig vilje, optimisme og mands(kvinde)mod omfavner alle opgaver, store som små.

Det er ikke tilfældigt, at det netop er det citat, som 29-årige Anya hiver frem, da vi en lun forårsdag mødes på en hyggelig café ved Vandkunsten i København. Anya, der slog igennem på den danske musikscene i 2015, har siden gennembruddet prioriteret både musikken og livet som udøvende jurist.

"Jeg mærker helt klart en kampgejst ved at ville være både jurist og udøvende sanger, og jeg har tænkt mig at gøre lige, hvad jeg har lyst til og ikke føle mig begrænset af at være kvinde eller f.eks. at skulle være mor på et tidspunkt. Jeg gider heller ikke at være usikker på, hvad jeg kan blive som jurist, fordi jeg har været musiker i stedet for at have et studierelevant job ligesom mange andre jurastuderende. Jeg må bare arbejde det hårdere, og det har jeg tænkt mig at gøre", siger hun. 

Rettigheder og kontraktfælder

På trods af en spirrende karriere som musiker, satte hun musikken lidt på standby og gjorde i 2018 sin uddannelse færdig på Københavns Universitet med speciale i ophavsret. Et emne, der ligger den unge sangerinde meget på sinde. For det kan være svært som musiker at finde rundt i junglen af betegnelser og terminologi, når man f.eks. skal underskrive en kontrakt. Hun sætter sig lidt frem i sædet og forklarer:

"Jeg har oplevet, at jeg ikke har haft styr på nogle begreber, som var rigtig afgørende ift. aftaler, jeg indgik og det arbejde, jeg lavede i branchen. Jeg vidste f.eks, ikke, hvad ”endorsement” betød, og fordi jeg ikke vidste det, så vidste jeg ikke, at det var omfattet af en kontrakt, jeg havde indgået. Og det er jo der, det er spændende at koble branchekendskab med jura, fordi det er ikke sikkert, at bare fordi man har læst på KU og taget faget ophavsret, at man så ved, hvad endorsement betyder i en branchesammenhæng", fortæller hun og tager en tår af sin kaffe.

Jeg spørger hende, om ønsket om at forstå hendes egne rettigheder som kunstner har været med til at drive behovet for at forfølge juraen. 

(...)jeg er meget interesseret i, hvordan juraen regulerer de kreative industrier, og hvordan man vægter de forskellige hensyn ift. ophavsmandens interesse over for samfundets interesse

"Det har det helt klart. Jeg har altid været fascineret af immaterialret, og jeg er meget interesseret i, hvordan juraen regulerer de kreative industrier, og hvordan man vægter de forskellige hensyn ift. ophavsmandens interesse over for samfundets interesse", siger hun

Vi vender EU's kommende ophavsretsdirektiv. Et direktiv, der af mange kritikere har fået en hård medfart, og som frygter, at det vil kvæle det frie internet, mens rettighedshavere på den anden side har hilst direktivet velkommen med åbne arme. For det er ikke lige til, det der med rettigheder. Især ikke hvis man stadig er en mindre fisk i det store hav.

"At lave musik er en levevej, og lige nu er det bare en rigtig dårlig levevej. Sådan som systemet er skruet sammen nu, synes jeg ikke, at det giver mening for artisterne – kun hvis man er oppe i millard-stream-klassen. Og på YouTube giver det bare overhovedet ikke nogen mening, der får man overhovedet ikke den kompensation, man skal have for det. Så jeg tror, at der kan findes en god balance, hvor man både kan få sin musik ud til så mange som muligt og kan leve af det", siger hun.

Ifølge Anya risikerer man med det nuværende system at skabe en monokultur, hvor det er den samme slags musik, som vinder frem, og at der bliver mindre plads til de skæve projekter

"Jeg tror, at vi kommer til at undertrykke noget musik, fordi det ikke er tilstrækkeligt mainstream. Og det er virkelig ærgerligt. Jeg tror, at det påvirker musikbranchen i den retning, at man som kunstner bliver nødt til at lave mere kommerciel musik. Man bliver nødt til at lave musik, så man kan leve af det, fordi samfundet er, som det er, og systemet er, som det er. Så det bliver mere monokulturelt. Vi vil få mere alsidighed, hvis vi indretter systemet, så der er mere plads til forskellige slags musik og forskellige slags artister."

Ligestilling frem for alt

 Vi betaler for kaffen og bevæger os op mod ridebanen bag Christiansborg. På vejen snakker vi om, hvorfor hun insisterer på at forfølge begge drømme på samme tid. 

"Det kan virke som lidt en uoverkommelig opgave, for der er meget arbejde ved begge fag. Men for mig handler det også om at vise, at man sagtens kan komme ind og arbejde med juraen uden at skulle følge den traditionelle vej som fuldmægtig", siger hun og tilføjer:

"Især også selvom man er kvinde. Jeg har vildt meget energi i forhold til juraen, og jeg har lyst til at arbejde med det hver dag, men jeg har også altid skrevet sange og spillet musik. For mig handler det om at klø på. Så i hverdagen arbejder jeg som jurist og i weekenden som sangerinde".

Mens advokatbranchen i Danmark af flere omgange er blevet beskyldt for ikke at have en fair balance i forhold til f.eks. kvinder i partnerkredsene, så er der et lignende problem på den danske musikscene mener Anya. 

"Jeg synes, at den største fejl ift. ligestilling det er, at man går og tror, at alt er godt og ikke snakker om de udfordringer, der stadig er. Det er blevet lidt min kæphest at snakke om ligestilling i musikbranchen. Musikbranchen føles særlig brutal i forhold til ligestilling, fordi man ofte bliver mødt af et modargument om kvalitet. Så hvis man argumenterer for, at der ikke er ligestilling i musikbranchen, bliver man mødt med påstanden om, at mænd og kvinder har de samme muligheder, så uligheden må skyldes, at kvinderne bare ikke er gode nok, og det er derfor, der ikke bliver valgt flere kvinder på festivalplakater. Og det passer selvfølgelig ikke", siger hun fnysende.

Hestene traver rundt på ridebanen. Anya fortæller mig om sit arbejde hos Riemann Advokatfirma - et lille advokatkontor i København, der har specialiseret sig i entertainment- og medieret.

(...)er man en dårligere jurist, fordi man bruger en masse tid på f.eks. musik? Jeg tror sagtens man kan lykkes med begge dele

"Vi laver rigtig meget film- og tv-produktion og forskellige sager om medieret og injurier. Jeg er ansat som juridisk konsulent og beskæftiger mig primært med musikrettigheder, så det er jo fuldstændig perfekt. Jeg føler, at jeg er landet det helt rigtige sted. Jeg har efterhånden et indgående kendskab til musikbranchen, som gør, at jeg kan rådgive vores klienter om, hvordan det hele praktisk hænger sammen." 

Vi bevæger os tilbage mod caféen, hvor Anyas cykel står. Hun vender sig om og siger til mig:

"Det er vigtigt for mig at vise en anden vej. At vi kan, lige det vi vil, uanset hvordan strukturerne nu en gang ser ud. Hvorfor skal jeg begrænses af kun at være musiker eller kun jurist? Og er man en dårligere jurist, fordi man bruger en masse tid på f.eks. musik? Jeg tror sagtens, man kan lykkes med begge dele", siger hun smilende. 

Et øjeblik venter jeg, at hun ligesom Pippi løfter cyklen op over hovedet og løber hjem. Hun sætter sig dog op på cyklen og triller ud i den københavnske trafik.