Antallet af søgsmål mod startups, der rejser kapital via de såkaldte ICO's, vokser, og det har skabt negativ opmærksomhed omkring denne nye digitale måde at skabe crowdfunding. Og det er en skam, mener Tanja Lind Melskens, leder af Kammeradvokatens fintech-team. Hun ser store muligheder i at rejse kapital via ICO's, hvis man som startup har gjort sit hjemmearbejde grundigt.
"Som virksomhed bør det overvejes, om en ICO er den optimale måde at rejse kapital på, set i forhold til de mere traditionelle måder som f.eks. business engle eller venture fonde. En ICO er basalt set en ny måde for virksomheder, at rejse kapital på gennem crowdfunding ved at udstede en blockchain-baseret token (en ny kryptovaluta), og som giver helt nye muligheder i forhold til de ofte gebyrtunge metoder via bankforbindelser, så det er jo positivt," siger hun.
En kryptovaluta fødes som luftkastel
Senest er det amerikanske Tezos, der er kommet i søgelyset, efter en gruppe investorer har sagsøgt firmaet for brud på den amerikanske værdipapirlov. I går mandag kom det frem i Børsen, at den danske bitcoin-milliardær Niklas Nikolajsen med sit firma Bitcoin Suisse AG også har været involveret i sagen.
Jeg tror, vi vil se flere crash her, for jo flere virksomheder der rejser penge, jo nemmere vil folk kunne se, hvor svært det er at få et afkast på sin investering – opstartsvirksomheder er og bliver en risikabel investering
Konflikten drejer sig om de blockchain-baserede ICO's (Initial Coin Offerings), der er en måde at rejse kapital. I stedet for at udbyde ejerandele eller aktier, udbyder startups de såkaldte tokens, ofte i form af kryptovaluta med høj risiko. Udfordringen ligger ifølge Tanja Lind Melskens i, hvorvidt de tokens, som Tezos har solgt, reelt er et værdipapir i USA uden at registrere det hos SEC (det amerikanske Finanstilsyn), hvilket som udgangspunkt ikke er lovligt.
"I stævningen gøres det gældende, at de solgte tokens opfylder betingelserne for at være en 'investeringskontrakt', hvilket ifølge amerikansk ret er et værdipapir, og dermed underlagt den finansielle regulering i USA, når det markedsføres og sælges ind i USA. Derudover er der rejst spørgsmål om, hvorvidt der er sket svindel med de penge, som Tezos her rejst i ICO’en. Indtil videre har vi kun stævningen, og der er altså ikke faldet dom endnu. Sagen understreger dog, at en virksomhed bør gøre sit forarbejde grundigt og søge rådgivning, da det er en alvorlig overtrædelse af lovgivningen, hvis der reelt sælges værdipapirer til offentligheden uden de nødvendige tilladelser. Det gør sig også gældende i EU. Derudover skal man være opmærksom på, hvad der skrives i det såkaldte white paper (forretningsplanen), så en virksomhed ikke lover mere end de reelt kan holde.”, siger hun og fortsætter:
"At rejse kapital via en ICO er reelt ret positivt, for du kan komme ud til mange brugere meget hurtigt. Det er en form for international crowdfunding, og det kan være en enorm fordel, hvis du f.eks. har en virksomhed, der skal skalere ud fra en netværkseffekt, som måles på hvor mange der kobler sig på, ligesom f.eks. WhatsApp, Uber eller andre netværksbaserede tjenester. Sådanne tjenester er ikke særlig brugbare, hvis det kun er dig og mig der er på. En ICO kan dermed være en god måde at markedsføre virksomheden på, samtidig med, der rejses kapital."
Meget lang vej til international regulering
Markedet for ICO's er voksende, og det har bl.a. fået Finanstilsynet til at give en guide på deres hjemmeside til, hvordan man som virksomhed anvender og forholder sig til disse ICO's. Ifølge Tanja Lind Melskens risikerer man at se et sammenbrud på sigt, hvis der er for mange sager med virksomheder, der ikke holder, hvad de lover.
"Jeg tror, vi vil se flere crash her, for jo flere virksomheder der rejser penge, jo nemmere vil folk kunne se, hvor svært det er at få et afkast på sin investering – opstartsvirksomheder er og bliver en risikabel investering. Jeg tror dog samtidig, at det er svært at komme efter nogen med krav om erstatning, hvis man som virksomhed har lavet et white paper, hvor man holder, hvad man lover, og i øvrigt ikke har overtrådt den finansielle regulering," siger hun.
I forlængelse heraf ser hun heller ikke den store sandsynlighed i en international regulering på området foreløbigt. Ifølge hende er det dog vigtigt at huske, at man som virksomhed ikke er uden juridisk ansvar.
"Jeg tror, det er svært at forestille sig, at der vil komme international regulering på det her område lige nu. Og den finansielle lovgivning findes allerede. Afgiver en virksomhed f.eks. en ejerandel, dvs. det reelt er en aktie, der udbydes, eller hvis det er et lån, hvor den token, der udstedes reelt er en virksomhedsobligation, så finder den finansielle regulering anvendelse – også selvom man kalder det for en token. Hvis man derimod siger at den pågældende token ikke er et værdipapir, så er der stadig regulering inden for almindelig forbrugerbeskyttelse, som gør sig gældende."