03/12/2020 - Rettigheder

Juridisk tovtrækkeri kan skade fodboldens unikke tiltrækningskraft


Superstjernen Zlatan Ibrahimovic har anklaget spiludbyderen EA Sports for uretmæssig brug af sit navn og ansigt.

Men sagen taler ind i et større juridisk kompleks, hvor også brug af spillerdata fra bettingfirmaer, juridiske kontrakter med nationale forbund og GDPR slår revner i de juridiske rammer. Og det efterlader sporten i et konfliktfyldt farvand, der kan ende med at skade selve tiltrækningskraften til sporten.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg. Foto: sbonsi / Shutterstock.com


Det er ikke nogen hemmelighed, at der er mange penge på spil i den internationale fodboldverden. Spillere bliver handlet for tæt på milliarder af kroner, spillerne tjener helt op til 2,5 mio. kr. om UGEN (og det er blot løn fra klubben), og sponsorer hælder yderligere millioner ned i stjernespillernes pengetanke for at bruge dem i annoncer.

Men retten til at bruge stjernerne, deres ansigter, deres navne og deres spillerstatistikker til kommercielle formål er en juridisk gråzone, hvor alle aktører kappes om at kræve ejerskabet.

Problematikken blev igen nærværende ved den verserende uenighed, der opstod på sociale medier i sidste uge, hvor Zlatan Ibrahimovic, flankeret af den flamboyante spilleragent Mino Raiola, proklamerede, at computerspiludbyderen EA Sports ikke har ret til at anvende hans navn og ansigt i den populære FIFA-computerspilserie. Ifølge Zlatan skal sagen undersøges til bunds med henblik på en eventuel retssag.

Men hvem ejer rettighederne til at bruge dit navn og ansigt, når du som spiller er på kontrakt og dermed 'ejes' af en fodboldklub? Og hvad med dine performancedata?

 

Spillerne anklager spillet

Diskussionen om rettigheder indeholder flere lag. Ifølge advokat Frederik Bruhn handler det i første omgang om brug af spillernes karakteristika, eksempelvis spillerens ansigt eller navn, eller det som man i England kalder image rights. Frederik Bruhn er advokat og partner hos DAHL Advokatfirma og har i mange år specialiseret sig i de juridiske aspekter i bl.a. sports- og underholdningsindustrien, hvor han også repræsenterer flere danske fodboldspillere og klubber.

"Spillerne har jo alle sammen indgået en spillerkontrakt med deres klub. I henhold til denne har spillerne typisk overdraget deres såkaldte image rights til klubben til brug i klubsammenhæng, eksempelvis i markedsføringsmateriale for klubben. Dette fremgår af standardspillerkontrakter fra både DBU og det engelske fodboldforbund, FA. Klubberne kan derfor bruge spillernes navn og billede til at reklamere for klubben og fremme af klubbens brand", siger Frederik Bruhn og uddyber:

"Men spillerne har ret til selv at udnytte deres individuelle image rights uden for klubsammenhæng. Når f.eks. Messi indgår en aftale med Pepsi, så har han jo ret til det, og det blander klubberne sig ikke i."

Spillerne har altså nogle nedskrevne image rights som udgangspunkt, og disse er i nogen grad overdraget til klubberne. Spørgsmålet er blot, om der rent faktisk sker en brug af disse i computerspillet FIFA, og i givet fald om EA Sports har fået disse korrekt overdraget. Herom siger Frederik Bruhn:

"For at se på, om der er en sag her, skal det vurderes, hvilken konkret udnyttelse EA Sports foretager i FIFA-spillene. I dansk retspraksis er der nogle afgørelser, som kan hjælpe os lidt, bl.a. en dom fra Østre Landsret fra 2015, hvor Spillerpuljen for Herrelandsholdet i Håndbold lagde sag an mod en spilproducent, der havde udgivet et managerspil sammen med TV2. Spillet var baseret på virkelige begivenheder, og for at spillet kunne fungere, var det nødvendigt at bruge spillernes navne. Et tilsvarende managerspil, omend noget mere sofistikeret, kendes fra England og det af FA udbudte Fantasy PL. Østre Landsret kom i sagen frem til, at spilproducenten gerne måtte bruge spillernes navne, uden at spillerne konkret havde givet samtykke til denne brug. Retten mente ikke, at spilproducentens managerspil udgjorde kommerciel brug af spillernes image rights." 

I FIFA-spillene benyttes klubbernes (logo, spilletrøjer, stadions mv.) og spillernes image rights i klubsammenhæng. Frederik Brun udtaler herom:

"Hvis vi ser nærmere på den brug af spillernes navne og billeder i FIFA-spillet, så er den jo noget mere intensiv, end tilfældet var i håndboldmanagerspillet i 2015 eller for den sags skyld i FPL. I FIFA vises spillernes ”images”, og spillernes data (sportsdata) bruges intensivt og får en meget personlig karakter. Dertil kommer, at spillet koster penge, og at der i tillæg gøres brug af fx ingame buys, fx i forhold til Fifa Ultimative Team, hvor man kan købe bedre spillere for rigtige penge. Og det er jo EA, der tjener pengene. I mine øjne udgør dette oplagt en kommerciel brug af spillernes og klubberens image rights." 

Derfor bliver det interessant at se på, hvilke rettigheder spillerne har overdraget til klubberne via spillerkontrakterne.

"Det må vurderes, om spillerne via deres overdragelse af imagerettigheder i klubkontekst har givet klubberne adgang til at tillade EA Sports i FIFA-spillet at gøre brug af disse rettigheder. Generelt kan man sige, at når vi taler om overdragelse af ophavsrettigheder og formentlig også image rettigheder, gælder der en minimumsgrundsætning – altså, at når du overdrager noget som rettighedshaver, så overdrager du kun det, som udtømmende er aftalt, dvs. mindst muligt. Så hvis ikke der i spillernes aftale med klubberne står noget specifikt om, at klubben kan viderelicensiere image rights til tredjemand (som fx EA Sports), vil spillerne med minimumsgrundsætningen i hånden kunne argumentere for, at de ikke har overdraget disse rettigheder til klubben. Omvendt kan klubberne gøre gældende, at udnyttelsen sker i klubkontekst og som led i klubbens generelle branding, og at spilleren via sin løn er blevet betalt for denne overdragelse. Sidstnævnte, tror jeg, er den gængse forståelse," udtaler Frederik Bruhn.

fifa

Udover den rene brug af spillerne i selve spillet, bruges de individuelle spillere dog ofte som reklamesøjler. Og medmindre der ligger en konkret aftale mellem sådanne spillere og EA Sports, kan spillerne have en sag, mener Frederik Bruhn.

”Altså hvis Zlatan ikke selv har givet EA Sports lov til at bruge ham som ambassadør eller individuel reklamesøjle for spillet, så har han en sag. En sådan brug ligger nemlig oplagt uden for den overdragelse, der er sket via spillerkontrakten, og kan ikke ske uden spillerens indiviuelle samtykke.”

K-News har anmodet EA Sports om indsigt i de juridiske kontraktskabeloner, der ligger til grund for de aftaler, som firmaet laver med spillerne og klubberne. De er ikke vendt tilbage, men LEAD Agency, der repræsenterer spilgiganten, skriver i en mail følgende udtalelse:

”Vi er opmærksomme på diskussioner omkring licensering af spillere i EA SPORTS FIFA. Den nuværende situation, der kører på sociale medier, er et forsøg på at trække FIFA 21 ind i en tvist mellem en række tredjeparter og har ikke meget at gøre med EA SPORTS. For at være meget tydelig har vi kontraktlige rettigheder til at inkludere ligheden af alle spillere, der aktuelt er i vores spil. Som allerede nævnt erhverver vi disse licenser direkte fra ligaer, hold og individuelle spillere. Derudover arbejder vi med FIFPro for at sikre, at vi kan inkludere så mange spillere som muligt for at skabe det mest autentiske spil (...)."

 

FIFPro hvem?

Som nævnt i ovennævnte citat henviser EA Sports til FIFPro som en tæt samarbejdspartner. FIFPro er en verdensomspændende organisation, der ifølge dem selv repræsenterer 65.000 professionelle spillere på verdensplan fordelt på 65 lande.

I mailen fra LEAD Agency fulgte også en udtalelse fra netop FIFPro:

”I lyset af de seneste medieindberetninger ønsker FIFPro at præcisere den måde, hvorpå man opnår spillernes image rights, og dets rolle i forsvaret af beskæftigelsesrettighederne hos professionelle fodboldspillere verden over. FIFPro, en nonprofit-organisation, erhverver image rights via spillerforeninger i næsten 60 lande. Disse rettigheder stilles til rådighed for Electronic Arts og andre kunder i videospilindustrien. FIFPros forhold til videospilvirksomhederne lægger sig op af de aftaler, som de allerede er enige med klubber, ligaer, styrende organer og individuelle spillere om. FIFPro-medlemsforeninger beslutter selv, hvordan de bedst kan bruge de indtægter, der genereres, enten ved at fordele midler direkte mellem spillere eller levere tjenester såsom juridisk rådgivning, planlægning af anden karriere og mental og fysisk assistance. FIFPro når ud til spillerne og deres repræsentation, der for nylig har givet anledning til bekymring, så vi kan løse deres spørgsmål (...)."

Det er ærgerligt for fodboldspillet som sådan, når økonomisk velpolstrede aktører som EA Sports og Zlatan offentligt udstiller deres uenighed.

Spørger man Zlatan Ibrahimovic, mener han ikke, at han nogensinde har givet FIFPro lov til at profitere på brugen af hans navn og ansigt, og ifølge hans opslag på Facebook og Twitter er han slet ikke vidende om at være medlem af FIFPro.

Og netop FIFPros rolle er lidt uklar i denne sammenhæng, mener Frederik Bruhn.

"FIFPros rolle er ikke særlig klar her, og jeg er ikke sikker på, at de har mandat til at råde over spillernes rettigheder i denne sammenhæng. I hvert fald ikke set med danske øjne. Efter danske forhold mener jeg, at rettighedsclearingen skal gå via klubberne. Dette understøttes også af Fodboldens Overenskomst, som er en kollektiv overenskomst indgået mellem Divisionsforeningen (på vegne af klubberne) og Spillerforeningen, hvor rettighedsforholdet mellem spillerne og klubberne er reguleret.”

Advokaten tilføjer dog at Fodboldens Overenskomst indeholder en lidt uklar bestemmelse om, at klubber og spillere sammen kan indskyde rettigheder i projekter som fx managerspil og spillekort, ligesom aktiviteter med fx EA kan fortsætte. Hvad der præcist ligger i dette er uklart og bidrager ikke til at klarlægge den usikre rettighedssituation.

 

Projekt Red Card

Men diskussionen om rettighederne til at profitere på spillernes navne og ansigter skal også ses i sammenhæng med en anden verserende sag, nemlig den såkaldte Project Red Card.
Her er 400 professionelle fodboldspillere, der alle har deres daglige græsgange i det engelske ligasystem, gået sammen i et gruppesøgsmål mod bettingfirmaer, der udregner alle odds på fodboldkampe udfra individuelle datasæt på de enkelte spillere. Her kræver spillerne flere hundrede millioner pund for uretmæssig kommerciel udnyttelse af data.

Spørgsmålet om rettigheder er her rykket et nøk op på den juridiske klinge. Søgsmålets udgangspunkt er nemlig, at spillernes performance på banen og de dermed individuelle datasæt, der følger med denne performance, som f.eks. målskabende afleveringer, skud på mål osv., ligger under GDPR's regler for personfølsomme oplysninger, da der her er tale om biometrisk data, og at udnyttelse uden samtykke dermed er ulovligt.

Og det kan blive et problem for klubberne fremadrettet, da dataen, set fra et GDPR-synspunkt, jo er spillernes. Ifølge GDPR er den personfølsomme data 'portable', og det betyder, at spillerne kan kræve, at den data, der er indsamlet om dem i deres nuværende klub, skal overføres til den nye klub ved et klubskifte. Dermed giver det den nye klub en unik mulighed for at få indsigter i spillerens træningsfremgang og ikke mindst klubbens træningsmetoder.

Og i takt med, at dataindsamling via wearables og smartdevices koblet op på spillerne bliver mere og mere udbredt, vil også retten til data blive en kampplads i fremtiden.

Tilbage til diskussionen om FIFA-spillene, så kan data måske også blive en udfordring, og Frederik Bruhn kan godt forstå, at disse to problemstillinger kædes sammen.

"Når vi taler spillet FIFA og den konkrete konflikt, så er der tale om en problemstilling i forhold til image rights. Der indgår selvfølgelig en masse stats, herunder persondata i FIFA-spillet. Men det er ikke det centrale i FIFA-konflikten. Jeg kender ikke til, hvorfra EA Sports har erhvervet spillernes sportsdata, og om Projekt Red Card-problemstillingen kan tages med over i FIFA-spillet. De data, der indgår i FIFA spillet, må i nogen grad anses for public domain, dvs. offentligt tilgængelige data, mens andre jo er persondata i GDPR-forstand. I hvert fald for så vidt angår persondata, bør der være indgået aftaler om, at disse kan bruges kommercielt, som det er tilfældet i FIFA-spillet.

 

Hvad betyder det for spillet?

Efter Zlatan Ibrahimovic slog sin kritik op på Facebook og Twitter, har tusindvis af fans kritiseret ham for, hvad de ser som arrogance og nærighed.
Zlatan, der vurderes at have en formue i omegnen af 230 mio. euro, kan da også risikere at skabe en rigtig negativ spiral for fodbolden og ikke mindst fankulturen, hvis et spil som FIFA ikke må bruge spillernes navne og ansigter, mener Frederik Bruhn.

"Som livslang beundrer af fodboldspillet og den kultur, som omgiver det, tror jeg personligt, at FIFA-spillet har meget stor betydning, særligt i forhold til ”rekruttering” af nye fans, for spillets fortsatte udbredelse og for fankulturen i almindelighed. Min ti-årige dreng, som bruger noget tid på at spille FIFA, kender jo mange flere spillere i PL og Bundesligaen, end jeg gør. Det er jo fra FIFA, at han og andre børn får meget af deres viden om fodbold og glæde ved spillet. Det er ærgerligt for fodboldspillet som sådan, når økonomisk velpolstrede aktører som EA Sports og Zlatan offentligt udstiller deres uenighed. Som i alle andre af livets forhold skaber klare aftaler et bedre fundament for sameksistens og samarbejde og i dette tilfælde for det kommercielle liv rundt om fodbolden og ikke mindst fankulturen."

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak