Der var stor debat om krænkende adfærd tilbage i slutningen af august måned, da flere nye studerende på bl.a. Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet havde oplevet, at deres tutorer havde opført sig upassende og for nogles vedkommende direkte krænkende under introperioden. Det fik Københavns Universitet til at skrive konkrete retningslinjer for studerende og ansatte for i fremtiden at modstå sådanne hændelser igen
En nye analyse fra den juridiske tænketank Justitia har nu gennemgået de nye retningslinjer, og analysen fastslår, at der er flere forhold omkring de nye retningslinjer, der direkte risikerer at udvande og hæmme den frie offentlige debat og den akademiske frihed på universitetet.
"Når man sætter retningslinjerne under luppen, står det klart, at der er en stribe af principielle og juridiske bekymringer, der skyldes den ekstrem brede og uklare definition af krænkelse. Og det kan ikke afvises, at retningslinjernes brede og upræcise formuleringer griber ind i de studerende og ansattes ytringsfrihed," udtaler Jacob Mchangama
Skelnen mellem ytringer og interpersonel mobning
En af analysens primære kritikpunkter er fomuleringerne i de skrevne retningslinjer, der gør det vanskeligt for studerende og ansatte at vide, hvorvidt der eksisterer en nul-tolerance-politik over for ytringer fremsat i meningsudvekslinger, i debatter eller i undervisning. Justitia skriver som kommentar til analysen:
Som retningslinjerne er formuleret, er det usikkert, hvorvidt de alene fokuserer på ”interpersonelle” former for chikane og mobning, eller også kan finde anvendelse på ytringer fremsat i undervisningen (...)
"Det er helt berettiget, at KU vedtager retningslinjer, der beskytter de studerende og ansatte mod chikane, mobning og overgreb, der ikke hører hjemme på et universitet. Men hvis vi fremadrettet skal sikre den frie og kritiske debat, meningsudveksling og forskning på KU, er det afgørende, at vi bevarer et frit spillerum til ytringer som led i debatter, diskussioner, undervisning og forskning på KU – også selvom sådanne ytringer måtte krænke bestemte grupper. Som retningslinjerne er formuleret, er det usikkert, hvorvidt de alene fokuserer på ”interpersonelle” former for chikane og mobning, eller også kan finde anvendelse på ytringer fremsat i undervisningen eller den akademiske debat, konkluderer analysen."
Justitia anbefaler på baggrund af analysen, at man på Københavns Universitet omformulerer retningslinjerne, så der fokuseres på den direkte mobning og krænkende adfærd mellem mennesker, men at man sikrer sig, at fomuleringerne i retningslinjer er udformet på en sådan måde, at den frie debat og meningsudveksling stadig kan eksistere, så den akademiske frihed bevares.
”Snarere end at love de ansatte og studerende en nul-tolerance politik overfor krænkelser, burde KU sikre, at de nye retningslinjer ikke sætter en stopper for den frie og kritiske debat, som i høj grad udgør kernen af universitets formål og mission," siger Jacob Mchangama.