08/11/2019 - Artikel

Kampen mod hadefuldt indhold online misbruges til at kvæle ytringsfriheden


I en ny analyse konkluderer Justitia, at vestlige demokratiers begrænsninger af digitalt indhold for at komme fake news, hadefuldt indhold og opfordringer til terror til livs kopieres af autoritære regimer til at kvæle befolkningernes frie meningsdannelse. En regulering, der også kan være på vej til Danmark.

Rasmus Lehmann Hylleberg


I ni år i træk har den frie adgang og brug af internettet været i fald. Så klar er meldingen i en ny analyse, kaldet 'The Digital Berlin Wall: How Germany (Accidentally) Created a Prototype for Global Online Censorship'

Et af de stærkeste værktøjer mod hadefuldt indhold online finder man nemlig syd for grænsen, hvor man i Tyskland har inført Germany´s Network Enforcement Act (NetzDG). NetzDG forpligter sociale medieplatforme til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer ellers risikere de store bøder. Og mens der er flere eksempler på, at man i vestlige demokratier arbejder aktivt på at skabe regulering, der kommer opfordringer til vold, terror og generelt had til livs online, så har selv samme regulering bredt sig ud over de vestlige grænser og til mere autoritære regimer, der bruger selvsamme værktøjer til at kvæle oppositionernes kritik af systemet.

I analysen der er lavet tænketanken Justitias direktør og den schweiziske menneskerettighedsekspert Joelle Fiss konkluderes det, at værktøjer som NetzDG kopieres i stor stil. For mens den oprindelige tanke bag NetzDG handler om at få fjernet hadefulde kommentarer, så bruges NetzDG af autoritære regimer til at censorere internettet for at stoppe eventuelle opstandelser eller revolutionære tanker. 

”Autoritære stater kopierer illiberale love designet af liberale demokratier. Mens Tysklands oprindelige mål var at begrænse had online, har NetzDG leveret en plan for internetcensur, der bruges til at kvæle pluralisme. Denne udvikling skaber en lovgivningsmæssig udfordring, da det undergraver ytringsfriheden som er garanteret ved internationale menneskerettighedsstandarder”, siger Jacob Mchangama som kommentar i analysen.

I analysen beskrives NetzDG som en lov, der pålægger sociale netværk med over to millioner registrerede brugere et særligt ansvar, Disse platforme er forpligtet til at fjerne ulovligt indhold, herunder hadytringer og ”ærekrænkelse af religioner”, markeret af enkeltpersoner. Ethvert indhold, der er "direkte ulovligt" skal fjernes indenfor 24 timer. For alt andet “ulovligt indhold" er fristen syv dag. Manglende fjernelse af ulovligt indhold kan straffes med bøder på op til 50 millioner euro. 

Og det er altså denne lov fra de tyske myndigheder, der har sat undersøgelsen igang om, hvorvidt man reelt har skabt et system, der af autoritære regimer misbruges.

 

Internationalt fokus på regulering af internettet

Med den amerikanske valgkamp lige om hjørnet er der stort fokus på digitalt indhold, både fra staterne men også fra techplatformene selv. I sidste uge kunne man læse, hvordan Twitter ikke længere vil tillade politiske annoncer som led i et forsøg på ikke at blive misbrugt til politisk propaganda. Facebook på den anden side har meldt klart ud, at de ikke vil være dommer over brugernes brug af platformen til spredning af politisk indhold, ligesom de heller ikke vil faktatjekke politikernes synspunkter.

Som kommentar til den nye analyse skriver Justitia på LinkedIn, at et tiltag, der til forveksling vil ligne NetzDG, kan komme på tale. 

”Uanset hvilke værktøjer S-regeringen vælger at tage i brug for at stille tech-giganterne til ansvar for indholdet på de sociale medier, bliver det hurtigt til et spørgsmål om, hvor meget ytringsfriheden vægtes. For der kan ikke være tvivl om, at den tyske NetzDG-lov sætter ytringsfriheden under pres,” siger Justitias direktør Jacob Mchangama, og henviser til, at statsminister Mette Frederiksen tidligere har udtalt, at Danmark skal regulere indholdet på sociale medier langt mere end hidtil. Statsministeren fremhævede netop den tyske NetzDG-lov som eksempel på, hvilken type lovgivning, der kan overføres til Danmark. På LinkedIn skriver Justitia, at der samtidig er flere centrum-venstre partier – herunder SF, Enhedslisten og Alternativet - klar til at lave en lovgivning, så sociale medieplatforme står mere direkte til ansvar for at fjerne ulovligt indhold hurtigt. Og for ganske få dage siden har justitsminister Nick Hækkerup gjort det klart, at regeringen vil iværksætte et arbejde, der skal se på reguleringen af ansvaret for sociale medier.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak