Skrevet af Lone Schrøder Jeppesen. Foto: Shutterstock



23. januar 2020 - Deleøkonomiens juridiske udfordringer

Kuren mod deleøkonomiens juridiske børnesygdomme


Manglende juridiske regler for deleøkonomi skaber usikkerhed. At lovgive på området er komplekst, og man må acceptere, at det tager tid, mener ekspert. Men detailregulering gør det dyrere at være i markedet og er en barriere, og det ødelægger mulighederne for innovation, fremdrift og vækst, mener en af landets førende it-advokater. Sideløbende med EU’s lovgivningsarbejde er der nu internationale standarder på vej.


Deleøkonomitjenester som Airbnb og Gomore er en industri i hastig vækst. Vi udlejer vores bolig og deler biler som aldrig før, og der kommer stadig flere online platforme til, som gør det muligt. Antallet af borgere, der benytter deleøkonomitjenester, er mere end femdoblet på blot fem år, viser en måling, som YouGov har foretaget for Nordea ifølge Finans.dk.

Undersøgelsen viser også, at fem procent af de ca. 925.000 borgere, som har brugt deleøkonomi i løbet af det seneste halve år, er løbet ind i større problemer som skader på ting eller juridiske tvister. Lovgivningen på området halter efter den digitale udvikling.

”Det værste er den usikkerhed, der hersker lige i de her år. Det mest hæmmende er, når det er uigennemskueligt, og man ikke ved, hvad der gælder. Lad os hellere få vedtaget nogle regler, så alle parter har noget at forholde sig til, og så kan man begynde at agere ud fra det. Men det er komplekst, og man må acceptere, at det tager tid. Det er et problem, for teknologien buldrer bare derudad, og når lovgiverne endelig har fundet ud af, hvor snittet skal lægges, så er teknologien et nyt sted”, siger Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor, ph.d. ved CBS LAW og advokat hos Gorrissen Federspiel, hvor han rådgiver om it-, tele- og medieretlige forhold.

 

Juridiske problemstillinger

Deleøkonomi rejser en række juridiske spørgsmål, hvoraf især tre problemstillinger er uafklarede.

En deleøkonomitjeneste er særlig karakteristisk ved, at der ikke kun er to parter - en sælger og en køber, men tre parter, for der er også en platform, hvor handlen foregår på. Det er uklart for køberen, hvem det egentlig er, at man handler med. Er det platformen, eller er det sælgeren? Det har givet anledning til sager både for domstolene og forbrugerombudsmanden. Et eksempel er hotelplatformen, Hotels,com, hvor man kan finde billige flybilletter. Her er forbrugerne kommet i tvivl om, hvem det egentlig er, at de har handlet med, efter at de har købt flybilletterne, og rejsen måske er blevet aflyst. Om det er platformen hotels.com, eller om er det flyselskabet, som optrådte inde på platformen.

”En anden problemstilling er, hvad forbrugerens rettigheder er. Forbrugere har nogle særlige beskyttelsesrettigheder i nogle tilfælde i den fysiske verden. Spørgsmålet er, om forbrugeren kan gøre de rettigheder gældende på en deleøkonomiplatform, hvor forbrugeren i mange tilfælde handler med en anden privatperson, ikke en erhvervsdrivende. Det er også uklart”, forklarer Søren Sandfeld Jakobsen.

Den tredje problemstilling vedrører arbejdsgiver- og arbejdstagerforhold. Hyrer man hjælp til at få gjort rent derhjemme via en digital platform som HappyHelper, er spørgsmålet, om rengøringsassistenten betragtes som ansat hos platformstjenesten eller som selvstændig erhvervsdrivende. Det kan have en kolossal betydning, hvis der skal rejses et krav, om det er det ene eller andet, der gælder.

 

Lovgivning i EU-regi

Lovgivning på området har EU’s bevågenhed, for EU ser gerne rigtig mange deleøkonomitjenester i Europa, fordi de kan skabe vækst og arbejdspladser. EU har netop vedtaget regler, der præciserer hvilke krav, man som lille erhvervsdrivende har, når man benytter en digital platform til at finde sine kunder. Reglerne træder i kraft i år. Og som led i EU’s større reform af forbrugernes retsstilling i det digitale univers, er der et udspil på vej om det senere på året. Det, der skal til, er regulering, for lovgivningen skal være i orden. Reguleringen skal helt rigtigt ske på EU-niveau, selv om det er tidskrævende, mener Søren Sandfeld Jakobsen.

Når man lever i et demokrati, skal folk høres, og der skal diskuteres, drøftes og besluttes, og det tager tid. Vi skal alle vænne os til nye digitale fænomener, og hvordan de virker

”Det kan ikke nytte noget, at vi sidder i 28 medlemslande og roder med det her. Men barrieren er jo den sædvanlige politisk kamp. Nogle politikere vil gerne have en stærk forbrugerbeskyttelse, og det synes erhvervslivet og platformene måske ikke er så godt, for jo flere bindinger, jo sværere bliver det for dem at drive forretning. Der skal forhandlinger til for at finde de nødvendige kompromiser. Når man lever i et demokrati, skal folk høres, og der skal diskuteres, drøftes og besluttes, og det tager tid. Vi skal alle vænne os til nye digitale fænomener, og hvordan de virker”, siger han.

 

Detailregulering er skat på innovation

Platformudbyderens kontraktuelle ansvar for brugernes misligholdelse og forbrugerbeskyttelsen er aktuelle problemstillinger. Men det største problem i platformsøkonomien er imidlertid den konkurrencemæssige regulering af de data, som techgiganter som Google, Facebook og Airbnb har opbygget. De ejer reelt markedet og er sværere og sværere at komme udenom for nye aktører. Det monopolmæssige aspekt gør det vanskeligt for små innovative tech-startups at lave nye og andre platforme. Det hele starter og slutter med en konkurrenceretlig regulering, der sikrer, at markedet fungerer, mener partner Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird, der er en af Danmarks førende it-advokater.

”Hvis man kun laver flere regler, bliver de store virksomheder stærkere, fordi de har råd til at have advokater til at håndtere det. Hver gang man detailregulerer, bliver det dyrere at være i markedet. Stik imod hensigten kommer lovbyrden til at virke som en innovationsskat og en barriere for, at små startups kan komme ind på markedet. Det ødelægger mulighederne for innovation, fremdrift og vækst og er ikke godt for samfundet. Den konkurrenceretlige regulering er elefanten i glashuset”, fastslår han.

Martin von Haller Grønbæk er desuden formand for #CPHFTW, der er det ledende netværk for danske tech startups, og partner i NordicMakers.vc, der investerer i early-stage tech-startups.

 

Internationale standarder

Sideløbende med EU’s lovgivningsarbejde er der nu sat et internationalt standardiseringsarbejde for deleøkonomi i gang. Det overordnede formål er at gavne deleøkonomien globalt og sikre transparens og brugernes rettigheder. Det vil fremme tilliden til deleøkonomiske forretningsmodeller og gøre deleøkonomi mere sikker, at der er fælles retningslinjer, mener Dansk Standard.

”Standarder bliver ofte opfattet som et kvalitetsstempel. Hvis man kan se, at en deleøkonomisk platform lever op til nogle standarder, så har man større tillid til den. Ved at skabe fælles retningslinjer og sprog for deleøkonomi bliver det mere let og transparent for dem, der bruger og udbyder deleøkonomiske platforme. Det kan være med til at imødegå tvister. Standarder er jo som udgangspunkt frivillige og kan ikke sidestilles med regulering, så det er en mere proaktiv indsats”, siger seniorkonsulent i Dansk Standard Berit Aadal.

Den første standard Terminology and Principles kommer til at bygge på ekspertviden fra hele verden. Den forventes at være klar i 2022. Det tager tre år at udarbejde standarden, da processen for udvikling af standarder bygger på konsensus, hvilket kræver international involvering af eksperter samt offentlige høringer. Der er kommet forslag til to yderligere standarder: Standarden Operations of Platforms skal omhandle de krav, som udbyderen af platformen skal leve op til i forhold til eksempelvis datasikkerhed. Og standarden Provider Verification vedrører tilliden mellem brugerne og udbyderne.

 

Stor interesse herhjemme

Dansk Standard har oprettet et udvalg for deleøkonomi, så danske interessenter kan deltage i det internationale arbejde og være med til at sætte et dansk aftryk på de kommende standarder på området. I Danmark er der stor interesse for at få standarder inden for deleøkonomi.

”Den overordnede holdning er, at det er en god ide at kunne sikre tillid til deleøkonomiske platforme og give dem et boost. Dansk Standard har holdt et dialogmøde i 2019, hvor danske interessenter bidrog til at formulere, hvad vi i Danmark synes er vigtigt at sætte fokus på, når vi snakker standardisering inden for deleøkonomi. I efteråret holdt vi kick-off møde med næsten 30 interessenter, hvor de blev opdateret på, hvad det her arbejde betyder, og hvordan man kan få indflydelse, så der er stor interesse for det”, fortæller Berit Aadal.

Del

Kuren mod deleøkonomiens juridiske børnesygdomme


Hold dig opdateret

Tilmeld dig K-News nyhedsmail og få information om nye podcasts, portrætter, videoer og meget mere.

Nyhedsmail. Ja tak