03/11/2021 - Advokatuddannelsen

Legaltech-chef: Advokatuddannelsen sakker bagud


Ifølge CEO hos det tidligere Legal Monster, nu Openli, Stine Mangor Tornmark skal man se langt efter en dansk advokatuddannelse, der er i tråd med fremtidens behov, når vi snakker digitalisering. 

Hos Advokatrådet er man enig i behovet for at forme rammerne om advokatuddannelsen, så de følger med tiden, men der er stadig nogle helt elementære ting, som man bare skal igennem, hvis man skal være advokat, lyder det.

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg / Foto: PR


Der blev diskuteret højt og bredt med legaltech med omdrejningspunkt, da 250 gæster var samlet fredag til konferencen Legal Games.

Og her kom også advokatuddannelsen på tapetet, da CEO hos Legal Monster, i dag Openli, Stine Mangor Tornmark, Head of Innovation hos Bech-Bruun Torsten Torpe og CTO hos Karnov Group Jesper Kingo deltog i en paneldebat. 

Her forholdte førstnævnte Stine Mangor Tornmark sig særdeles kritisk over for den uddannelse, som de fuldmægtige får hos advokathusene. For ifølge Tornmark mangler branchen at genbesøge kravene til de unge advokater, hvis de skal være i trit med tiden.

"Vi skal gentænke hele advokatuddannelsen, fordi den er bygget på den klassiske og traditionelle måde man uddanner advokater på. Den er bygget på retssagen, klienthåndteringen, debitering af timerne og advokatetikken. Og det er det. Og selve forretningsforståelsen hos klienterne, den er jo ikke indkorporeret i uddannelsen. Måden advokatbranchen som helhed skal digitaliseres, det forholder uddannelsen sig jo heller ikke til. Så du bliver nødt til at erkende, at det der har fungeret indtil nu, hvordan ser verden ud i dag, og hvordan kommer den til at se ud. Det er jo det vi skal klæde vores advokater på til", sagde hun efterfølgende til K-NEWS.

For Stine Mangor Tornmark, der selv har en baggrund som advokat hos Plesner, skal advokaterne i langt højere grad være tættere på klienternes forretning og ikke mindst sættes i stand til at forstå de værktøjer, som deres klienter benytter.

"For det første bliver du nødt til at forstå de værktøjer, der er, du bliver nødt til at forstå teknologien. Og nej, advokaterne bruger jo ikke nødvendigvis teknologien selv, men du er nødt til at forstå den, hvis du skal rådgive de klienter, der bruger den", siger hun og uddyber:

"Jeg tror, vejen frem er udstationeringer, kom ud i forretningerne, det er jo den bedste måde at lære det på. Og det er jo bare ikke alle steder, man er lige gode til det, for der er jo det her debiteringskrav, og det kan man jo ikke opfylde, når man bliver sendt ud. Og så er det en investering, og den bliver man jo nødt til at tage, for du får nogle advokater, der bliver bedre og i højde med den tid, de lever i."

Helt konkret efterspørger hun, at branchen som helhed og ikke mindst Advokatsamfundet tager et større ansvar i at være med til at transformere advokatuddannelsen.

"Advokatbranchen og Advokatsamfundet, hvor er de henne? De skal jo også være der. I dag er advokatbranchen jo en beskyttet branche. Og hvis man har noget ønske om at bevare det, så er du også nødt til at højne kvaliteten af de advokater, der kommer ud i den anden ende.

 

Advokatrådet: Et fælles ansvar

Hos Advokatrådet er man lydhøre over for behovet for at tænke digitalisering langt mere ind i uddannelsen. En proces som man i forvejen er godt igang med, mener Michael Kjær Lauritsen, der er formand for Justitsministeriets kursusudvalg og medlem af Advokatrådet. 

"I Advokatrådet er vi opmærksomme på den øgede digitalisering af markedet for advokatydelser og de ændringer, der sker i forhold til måden, hvorpå man er advokat – eksempelvis at man leverer advokatydelser digitalt på abonnement, eller at en advokat ikke er i et klassisk ansættelsesforhold, men fungerer som underleverandør til andre advokater. Vi diskuterer løbende i rådet digitaliseringens påvirkning, og i den forbindelse kommer vi også til at tage op, hvordan det skal indgå i uddannelsen", siger han til K-NEWS og uddyber:

”Det er vigtigt at holde sig for øje, at formålet med advokatuddannelsen først og fremmest er, at de kommende advokater undervises i de grundlæggende rammer for advokaterhvervet, hvilket også følger af retsplejelovens regler.

Når det er sagt, så er jeg enig i, at vi altid skal overveje, om advokatuddannelsen følger med tiden og afspejler den virkelighed, som advokaterne befinder sig i. Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen både nu og især fremover fylder meget."

Han ser det som et fælles ansvar, der skal løftes mellem Advokatrådet og de enkelte advokathuse, da det er advokathusene, der står for den praktiske uddannelse.

”Det er et fælles ansvar mellem os og advokathusene at sikre, at de nye advokater er klædt på til at varetage rollen som betroede rådgivere. Opgaverne er i grove træk fordelt på den måde, at advokathusene står for den praktiske del af de kommende advokaters uddannelse, mens vi står for den teoretiske del af grunduddannelsen", siger han til K-NEWS.

Stine Mangor Tornmark håber, at der bliver sat skub i advokaternes iværksætterånd, for der er ifølge hende mange spændende muligheder.

"Iværksætteri og jura er jo i mange sammenhænge totale modpoler. Hvis du ser på, hvor mange iværksættere, som CBS spytter ud, kontra hvor mange der kommer fra KU på jura, så er det jo helt vanvittigt. Og det er jo fordi, at man på CBS tænker det meget mere ind i hele uddannelsen. Men advokater har jo et ligeså godt fundament for at blive iværksættere som alle mulige andre."

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak