Skrevet af Redaktionen


Det blev for alvor kendt under Watergate-skandalen i USA i starten af 1970’erne, hvor whistlebloweren Deep Throat med sin insiderviden om sammenhængen mellem et indbrud i demokraternes partilokaler og præsidentens egne embedsmænd var med til at fælde Richard Nixon.

De sidste år er whisteblowere igen blevet et hot topic, hvor både myndigheder og virksomheder har øget fokus på at lave reguleringer, der giver de bedste mulige rammer for de medarbejdere, der oplever urent trav og som ønsker at indberette. Senest har Europa-Kommissionen fremsat forslag til et direktiv, der skal gøre etablering af en whistleblowerordning obligatorisk for størstedelen af offentlige myndigheder og en stor del af private virksomheder i EU. Men hvordan beskytter man medarbejderne mod represallier? Og har whistleblowerordninger reelt nogen effekt? I denne uge puster vi til debatten om, hvordan whistleblowerordninger fungere og håndteres.

Medvirkende: Jens Harkov Hansen, it-advokat og leder af Accuras databeskyttelsesteam og tidligere ansat ved datatilsynet samt i Justitsministeriets departement og Bente Hagelund, rektor på folkeuniversitetet i København og ekstern lektor i offentlig ret på Københavns Universitet

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak