Skrevet af Rasmus Lehmann Hylleberg


"Jeg er meget stolt af at fortælle, at vi har solgt en stor del af FamilieTestamente.dk til det anerkendte og respekterede advokatfirma DreistStorgaard Advokater. Salget sikrer, at vi har de bedste kompetencer og betingelser for at være de førende på markedet. Det gør også meget for vores branding, at et stort advokatkontor har blåstemplet os."

Sådan siger stifter af onlineplatformen FamilieTestamente.dk Emma Novak Christensen i en opdatering på Facebook. Firmaet har på bare to år skabt en platform, hvor klienter nemt og enkelt kan skræddersy sine egne testamenter. 

Siden 2016 har FamilieTestamente.dk oplevet massiv vækst, og ifølge Finans.dk kan virksomheden allerede nu præsentere en månedlig omsætning i millionklassen. Til finans.dk uddyber Emma Novak Christensen:

"Vi er meget tilfredse med at lave en aftale med et så anerkendt og respekteret advokatfirma som DreistStorgaard. De bidrager med øgede faglige og forretningsmæssige kompetencer, som skal hælde ekstra benzin i vores motor. Vores rejse er først lige begyndt,"

Også hos DreistStorgaard glæder man sig over at have rekvireret majoriteten i den hurtigtvoksende startup.

"Vi har investeret i et stærkt koncept, som på forholdsvis kort tid har manifesteret sig på markedet, og som vi glæder os til at bidrage til at videreudvikle," siger managing partner hos DreistStorgaard Svend Aage Dreist Hansen til Finans.dk.

Ingen af parterne har ville oplyse, hvad handlen er gået for. 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak