06. december 2021 - Finanslov

Millioner til Forbrugerombudsmanden og Digitalt Ansvar på Finansloven


Der er henholdsvis én og syv millioner på vej til foreningen Digitalt Ansvar og Forbrugerombudsmanden på næste års finanslov, som netop er blevet præsenteret i Finansministeriet. Også kampen mod hadforbrydelser får et løft. 

Tekst: Rasmus Lehmann Hylleberg / Foto: Screendump, DR.dk


Kl. 11.30 præsenterede finansminister Nicolai Wammen, sammen med Det Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten, SF og  Kristendemokraterne Finansloven 2022.

Og udover fokus på bl.a. klima og forholdene for landets børn og unge, så er der også sneget sig bevillinger ind til nogle af landets juridiske institutioner.

Finansloven afsætter bl.a. syv millioner kroner til Forbrugerombudsmanden, som fra 2022-2025 skal bruge pengene til at styrke indsatsen mod bl.a. greenwashing. 

Du kan læse meget mere om Danmarks største greenwashing-sag her

Men også foreningen Digitalt Ansvar, som er stiftet af bl.a. advokat hos NJORD Law Firm Miriam Michaelsen, har fået plads på næste års finanslov. Foreningen får tilført én million kroner næste år til at styrke deres indsats mod digitale krænkelser.

Også indsatsen mod hadforbrydelser er på næste års finanslov. Over de næste tre år afsættes 16,3 mio. kroner til at skabe kampagner og undervisning, der skal komme problemet til livs. K-NEWS har tidligere fortalt, hvordan netop fokus på hadforbrydelser har fået vind i sejlene, efter et borgerforslag blev stemt igennem i Folketinget i sidste måned. 

Del denne artikel

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak