Skrevet af Caroline Bjelke


Skyerne samler sig fra flere retninger over Facebook.

Tirsdag i denne uge skrev Statsadvokaten fra New York Letitia James i en pressemeddelelse:

”Vores undersøgelse har nu støtte fra 47 statsadvokater fra hele landet, som alle er bekymrede for, at Facebook muligvis har udsat forbrugerdata for risici, reduceret kvaliteten af forbrugernes valg og øget prisen på reklame. Når vi fortsætter vores efterforskning, bruger vi ethvert efterforskningsværktøj, der står til vores rådighed, til at afgøre, om Facebooks handlinger har kvalt konkurrencen og sætter brugerne i fare."

Letitia James startede i starten af september på vegne af New York en 'anti trust' undersøgelse. Kort efter fik undersøgelsen opbakning fra syv andre stater, og tirsdag bekendtgjorde James så i pressemeddelelse, at hele 47 stater nu er ombord. Blandt de tre tilbageværende stater er Californien, hvor Facebook har sit hovedsæde.

Undersøgelsen skal afgøre, om Facebook overtrådte føderalnational lovgivning eller lovgivningen i de individuelle stater, relateret til deres dominans på sociale medier-området.

De gældende konkurrencelove, også kendt som ’The Sherman Act’, ulovliggør det, at virksomheder samarbejder om at overtage markedet, samt at monopolisere det og dermed kvæle konkurrencen (every contract, combination, or conspiracy in restraint of trade", “any monopolization, attempted monopolization, or conspiracy or combination to monopolize).

Facebook mistænkes for ulovligt at kvæle konkurrencen - på en måde som har haft indvirkning på brugernes data.

Undersøgelsen er ikke den eneste der er i spil. Den nationale handelskommission (FTC) og justitsminsteriet har også igangsat separate undersøgelser.

FTC’s undersøgelse fokuserer på Facebooks erhvervelse af Instagram og Whatsapp. De vil forsøge at afgøre, om Facebook opkøbte deres rivaler, før de kunne udgøre en eventuel trussel mod deres forretning.

Justitsministeriet åbnede sin undersøgelse af Facebook i juli måned, og den skal afgøre om tech giganten blandt andre (Google, Amazon og Apple) har ’kvalt innovationen’.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak