Skrevet af Rasmus Lehmann Hylleberg


Det kan vel betegnes som et kuriøst paradoks.

For hvordan kan man forvente, at teknologien på den ene side skal gøre en mærkbar forskel på ens forretning, hvis man ikke forstår teknologien?

Det er blot et af de spørgsmål, der kan stilles på baggrund af Wolters Klüwers nye store rapport 'Future Ready Lawyer Survey Report 2019', der har undersøgt, hvordan advokater og inhouse-jurister forholder sig til digitaliseringen, og hvordan de ruster sig til den fremtid, der er nutid lige om lidt.

Undersøgelsen er blevet til på baggrund af interviews med 700 juridiske professionelle på tværs af lande i Europa og i USA, og rapporten konkluderer, at de virksomheder, der ikke allerede løfter teknologien ind i forretningen, virkelig har brug for at sætte farten op, hvis de skal kunne følge med. For mens knap halvdelen (47%) af de adspurgte lægger sig i den kategori, der kunne styrke deres evne i forhold til at implementere ny teknologi, så buldrer de ledende og digitaliseringsparate advokathuse afsted, og deres investerings - og forandringsvilje risikere, at sætte de mindre innovative yderligere til vægs.

 

De fleste er klar, men de færreste forstår

Rapporten viser også, at 53% af de adspurgte kommer til at øge deres investeringer i digitaliseringen over de næste tre år, mens de mest forandringsvillige ligger i top. 

Men rapporten viser også, at der er 'betydelige og 'bekymrende' om huller mellem den reelle udvikling og dennes indvirkning på den ene side og så virksomhedernes beredvillighed til at handle på den på den anden. For eksempel siger 72% af respondenterne at det at "rumme den øgede mængde og kompleksiteten af information" er et gennemgående tema. Alligevel føler kun 31% sig meget klar til at agere på det.

I en kommentar til rapporten udtaler CEO hos Wolters Kluwer Legal and Regulatory Stacey Caywood:

"Efter mange års debat om forandring af den juridiske verden - hvis, hvornår og hvordan det ville ske - er der ingen tvivl om, at den globale digitalisering af branchen er i gang, og at teknologien er en vigtig kraft for forandring. Juridiske fagfolk søger i stigende grad til tilgængelige og effektive teknologier, der hjælper dem med at opnå bedre resultater og tilbyde højere værdi gennem data-drevet analyse og indsigt, og højere effektivitet og produktivitet."

For som citeret i rapporten fra den anerkendte redaktør på LexBlog Bob Ambrogi: 

“The best way to be future ready is to not wait until the future to prepare.”

Man kan læse hele rapporten hos Wolters Kluwer.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak