Roman Beck ser helt glad ud og udbryder ”tak, mange tak”, da der bliver svaret forkert på hans spørgsmål.

Det er der også grund til. For det underbygger hans pointe om, hvor svært det kan være for os at  forstå potentialet i blockchainteknologi, eller DLT – distributed ledger technology – som han jævnligt foretrækker at kalde det igennem interviewet.

Prøv lige en gang selv at kigge op fra din computer- eller mobilskærm her og svar på hans spørgsmål:

”Hvilke informationer har Amazon, i dette tilfælde Amazon som bogsælger, brug for fra en kunde, der køber en bog?”.

Stop op ved ordet ’ledger’

Mit svar til professoren fra IT Universitetet i København kom sådan set ret hurtigt. Men det var, som forventet af ham, forkert.

Et godt sted at starte sin træning i at kunne svare rigtigt på spørgsmålet og forstå blockchainteknologi er faktisk lige at stoppe op ved ordet ”ledger”. En ledger, en regnskabsbog, en hovedbog hvori der er indskrevet fakta og tal, som vi altid kan gå tilbage til og slå op i, når vi skal se, hvad det er for byggesten og værdier, vi har taget med os ind i næste skridt. Næste skridt som kan være nutid, for lige om lidt at være fortid. Men som uanset hvad er byggested for fremtiden.

Hvis den forståelse af ”ledger” først har sat sig fast, og vi derefter formår at abstrahere billedet af indholdet i en fysisk papirbog til at være digital data, og vi derefter gør den abstraktion til et uafgrænset antal bøger med data, og at dataen står skrevet i små digitale ledgers, eller blokke om du vil, og at den data kan udveksles gennem et forbundet netværk med mange mødepunkter og forbindelser, og at data udveksles, når der er brug for det – og kun når der er brug for det – og at det sker på væsentlig kortere tid, end det tager at bladre i en bog, så nærmer vi os.

Nej, de har ikke brug for din adresse. Det eneste bogsælgeren skal bruge, er en garanti for en solvent enhed hvorfra der kan betales en værdi

Potentialet er stort, siger alle dem, der beskæftiger sig med det. Det kan fundamentalt ændre forretningsgange og samfundskonstruktioner. Det kan effektivisere og minimere dataudveksling. Det kan være med til at holde vores data privat på en måde, det slet ikke er i dag. Det kan skabe værdi for dig som individ, og det kan automatisere skattebetalinger og afgiftsopkrævninger på et radikalt nyt niveau.

’Hash’ giver garanti for solvens

I dagene efter interviewet med Roman Beck stiller jeg hans spørgsmål til venner, kolleger, familie, der alle svarer det samme, som jeg gjorde - Amazon skal bruge navn, adresse og betalingsinfo. Sagt i nævnte rækkefølge. Det er til det svar, at Roman takker, smiler og replicerer.

”Nej, de har ikke brug for din adresse. Amazon har kun brug for en forsikring om en betaling, når bogen leveres til dig. Det eneste bogsælgeren skal bruge er en garanti for, at det her ’hash’ betyder, at der i den anden ende sidder en solvent enhed, for eksempel en person i Danmark, der har en konto, hvorfra der kan betales en værdi”.

I det her eksempel bruger Roman Beck begrebet et ’hash’ om det, der er bogkøberens identifikation overfor både Amazon og DHL og eventuelt andre spillere i forsyningskæden.

hvis du tænker på at et DLT system sådan, at du aldrig mister personidentificerbar information, så er der ikke længere grund til at bede om at få noget slettet

Dette er et eksempel på data-knaphed, på hvordan vi kan ombygge vores forsyningskæder, så vi nøjes med at gøre data tilgængelig for dem i forsyningskæden, der virkelig har behov for informationen.

”I det øjeblik Amazon giver bogen til DHL, informerer DHL til den smarte kontrakt om, at ’nu har vi bogen’. Bogen er nu virkelig og DLT systemet overfører penge til Amazon. DLT’en leverer ud fra det ’hash’ adressen til DHL, der skal vide det. Amazon ved ikke, hvem bogen sendes til”.

Vores data behøver ikke være prisen

Ifølge Roman Beck kan perspektiverne i det her være større og langt mere friheds- og individorienterede, end mange af os umiddelbart kan forestille os. I en få minutter lang argumentation sammenkæder han bogkøbseksemplet med konklusioner om, at vi har fået en forkert forståelse af, hvad vi ’er nødt til’  for at være en del af den digitale udvikling.

Han siger, at vi ’mister’ og ’taber’ vores data – ikke at vi ’giver det væk’. Han bruger verbet ’to lose’.

“Når vi går, vi har en mobil, vi har et kreditkort, mobilepay, vi har alle mulige tjenester, hvor vi konstant taber data. Data der er vores. Vi ved, WhatsApp er et ’data black hole’, men vi bruger det alligevel, og det samme med Facebook. Og vi har ligesom købt den her forståelse af, at hvis vi vil være en del af denne digitale moderne verden, så er det den pris der skal betales. Men det er prisen, udelukkende fordi vi indtil videre ikke har været i stand til at beholde kontrollen over det er egentlig er vores - nemlig vores data”.

Du er – faktisk – guld værd

Udover eksemplet med bogen og det kolossale ændringspotentiale i forsyningskæderne det skitserer, fortæller Roman Beck kort om netværket Steem, som han har dykket ned i og skrevet om. Det er et netværk, hvor den værdi vi skaber med vores data, er en værdi, der tilfalder os selv. Hvor ukonkret det end må lyde, så er din data værdiskabende. Eksempel på hvordan, og hvordan det kan lande i dine lommer om lidt.

Og Roman Becks pointe er i høj grad, at vi hver især skal lære at gøre det rigtige, for selv på sigt at få gevinsten af vores data. Det er den vej vi, samfundet, politikerne skal, i stedet for som nu at bruge en masse krudt på lapning på vores digitale virkelighed. For lapper er ikke den eneste mulighed.

”I dag er der en masse tiltag, hvor vi får retten til at få vores data slettet. Men hvis du tænker på at et DLT system, der organiserer e-handel kan designes sådan, at du aldrig mister personidentificerbar information, så er der ikke længere grund til at bede om at få noget slettet”. 

Minimal datadeling

Med bogeksemplet har Roman Beck forklaret, hvor effektivt det kan fungere med minimal datadeling. Men hvordan opnår du så, at få den der værdi ud fra din data, sådan som han påstår det lader sig gøre.

”Imagine a world” siger han og afbryder kontant sig selv. ”I hate when people say imagine a world”. Han forklarer, at den sætning ofte bruges som start på salgstaler, så den bryder han sig ikke om at bruge. Roman Beck er meget opmærksom på ikke at blive set som sælger af hverken snake-oil, af dommedagsprofetier eller budskabet om, at teknologi er mere forvirrende, end vi allerede tror, det er. Det skriver han til mig nogle dage efter interviewet.

Men lige her er sætningen sådan set en velplaceret start, for han vil give et lyneksempel ved hjælp af en værdiudvekslende køretur i bil.

Læs HER anden del af Professor Blockchain og de farvede penge.