"If we don't learn to deal with our players in a better way, (...) we will kill the beautiful game."
Så klar er melding fra Liverpool FC's tyske træner Jürgen Klopp. For mens fodboldfans i hele verden blot kan slikke sig om munden over det stadig støt stigende udbud af fodboldkampe, så truer arbejdspresset og forventningerne fra både fans, klubber og sponsorer både spillere og selve sporten.
Det fastslår en ny rapport fra den internationale spillerforening FIFPro, der på baggrund af analyser af 16 elitespilleres kamp- og rejseprogram fra det sidste år, samt udtalelser fra træner og spillere slår fast, at der er et umådeligt pres på spillerne.
Rapporten viser bl.a., hvordan flere professionelle fodboldspillere i gennemsnit har mindre end fem restitutionsdage mellem kampene, der godt kan løbe op i 80 på et år, mens der samlet bliver rejst mere end 100.000 kilometer for at deltage i internationale landsholdskampe. Og det bekymrer FIFPro, der anbefaler konkrete tiltag at komme problemet til livs, heriblandt ensartet regelhåndhævelse ligaerne imellem og minimumspauser.
De europæiske arbejdsretsregler gælder også fodboldspillere - også selvom millioner vælter ind
Hos DAHL Advokatfirma har partner og advokat med speciale i sports- og entertainmentret Frederik Bruhn set nærmere på rapporten. Han anerkender rapportens konklusioner, og tilslutter sig det faktum, at der i fodboldklubberne hersker en benhård arbejdskultur.
Presset på spillerne og på at der opnås resultater, og den unik hårde konkurrence spillerne imellem medvirker til dette. Husk på at hvis en spillere ikke leverer, ryger han af holdet.
"Baseret på det jeg har hørt, er der ingen tvivl om, at der ofte anvendes en tone på et fodboldhold som ikke anvendes i en almindelig virksomhed. Presset på spillerne og på at der opnås resultater, og den unik hårde konkurrence spillerne imellem medvirker til dette. Husk på at hvis en spillere ikke leverer, ryger han af holdet. Og klubberne har jo helt frie tøjler i forhold til at stille det stærkeste hold hver gang. Jeg har dog ikke belæg for at sige, at der generelt er et dårligt arbejdsmiljø hos de professionelle klubber. Omvendt er det ret oplagt, at netop spillerne i Premier League er hårdt presset qua det tætte kamprogram mv. som også er beskrevet i rapporten. Tænk på at spillerne i topklubberne i England deltager i PL, to pokalturneringer og en europæisk turnering samt deltager og rejser med deres landshold," siger han til K-News.
Han mener dog ikke at der er belæg for at sige, at rapportens konklusioner tegner et entydigt billede af, at de arbejdsretlige rettigheder overtrædes. Spillerne tager sig godt betalt, og heri ligger også forventningen om et højt performanceniveau. Ligesom det gælder for topdirektører i store virksomheder.
"Spillerne bliver generelt også langt bedre betalt nu, end tilfældet var for bare 10 år siden. Og selvfølgelig er der en sammenhæng mellem løn på den ene side og forventninger og pres på den anden side. Det er muligt, at spillerne skal stille op til flere reklame- og klub events end tidligere, men deres løn er også generelt blevet højere. Ofte (fx i Italien) hører man om at spillerne ved manglende resultater bliver indkaldt til en ekstraordinær træningslejr i flere dage i træk, hvor de ikke kommer hjem til familien eller kæresten. Men det er en del af gamet, og det er jo netop den flexibilitet som spillerne og deres rådgivere skal sikre sig at blive betalt for. Dette udgør dog ikke en tilsidesættelse af almindelige arbejdsretlige regler."
Frederik Bruhn hæfter sig dog ved, at sportens særlige natur ikke er hævet over EU-retlige regler. For selvom man tjener hundredevis af millioner kroner om året, så har man som fodboldspiller stadig rettigheder i henhold til de europæiske arbejdsretsregler.
"Sportens særlige natur skal tages i betragtning men det hæver jo ikke sporten over normale og ufravigelige regler, hvis de gælder. Diskussionen er relevant, men det er selvfølgelig en balancegang at drøfte arbejdsretlige regler og arbejdstager rettigheder, når det handler om sport, hvor drømme, mål, passion i høj grad er drivkraften. Spillerne er jo ikke funktionærer. Det ændrer dog ikke ved, at den generelle professionalisering i sporten (fra frivillige i foreninger til professionelle og fra ulønnet til lønnet) gør, at grundlæggende arbejdsretlige regler finder anvendelse," siger han.
Han henviser bl.a. til ansættelsesbevisloven og kravet om ansættelsesbevis, ligebehandlingsloven og ferieloven, som fodboldspillere også er dækket af, og som der var en stor sag med herhjemme mellem DBU og Spillerforeningen.
Du kan læse hele FIFPro's rapport HER.