Landets førende selskabsretsforskere har dannet fælles front og i et brev til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget opfordret politikerne til at genoverveje beslutningen om at afskaffe IVS selskabsformen, der vedtages i Folketinget den 9 april. Ifølge forskerne er det uforsvarligt at haste en så vidtgående beslutning igennem, for det sker på et alt for tyndt grundlag. Der er brug for at få undersøgt, om lovgivningen for iværksætterselskaber kan indrettes mere hensigtsmæssigt, mener de. Gængs praksis er at se på vores nabolande for at drage nytte af deres erfaringer, inden der træffes afgørende beslutninger. Men erhvervsminister Rasmus Jarlov er ikke lydhør. Han henviser til, at regeringen har indgået en aftale med Dansk Folkeparti om at afskaffe iværksætterselskabet, og den aftale står ved magt.
”Vi kan ikke leve med, at IVS-ordningen afskaffes på et uoplyst grundlag. Erfaringerne med lave kapitalkrav i de øvrige EU-lande inddrages slet ikke. Da lovforslaget kom, blev jeg meget forundret, for iværksætterselskaberne trives som forventet, viser Erhvervsstyrelsens analyse. De har i gennemsnit 43.000 kroner i overskud om året, og det er vel ikke så dårligt med en indskudskapital på én krone”, siger lektor Troels Michael Lilja fra CBS LAW.
Det er alarmerende, at politikerne overhører os. Når jeg taler med udenlandske kolleger, har jeg ikke indtryk af, at vores nabolande oplever problemer med denne type selskabsform
Hans første høringssvar valgte politikerne at ignorere. Og derfor tog han det ekstraordinære skridt at samle landets selskabsretsforskere i et fælles opråb til politikerne: professor Hanne Birkmose Søndergaard, AU BSS, professor Mette Neville, AU BSS, professor, dr. jur. Karsten Engsig Sørensen, AU BSS, professor, dr. jur. Erik Werlauff, AAU og professor Søren Friis Hansen, CBS LAW. Desuden har professor, dr. jur. Jesper Lau Hansen på Københavns Universitet underskrevet brevet.
”Det er alarmerende, at politikerne overhører os. Når jeg taler med udenlandske kolleger, har jeg ikke indtryk af, at vores nabolande oplever problemer med denne type selskabsform. Ved at se hvordan de gør, kunne vi blive klogere på, hvordan vi skal indrette os. Trist, at vi nu tager et skridt tilbage”, fastslår Jesper Lau Hansen.
Danmark kan lære af nabolandene
Selskabsretsforskerne har ikke en forudindtaget holdning til, om det er bedst at bevare eller lukke IVS-ordningen. De ønsker mere viden om ligheder og forskelle på IVS og ApS i de øvrige EU-lande for bedre at kunne afveje fordele og ulemper og dermed lære af de gode erfaringer. Iværksætterselskabet IVS er en nøje kopi af Tysklands selskabsform UG, der har eksisteret i over ti år, lige som den findes i Belgien, Italien og Luxembourg. I ti andre EU-lande har man enten helt afskaffet kapitalkravet til at stifte et selskab, eller man har et kapitalkrav til anpartsselskabet på maksimalt 1 €.
”Hvis de kan få det til at fungere, hvorfor kan vi så ikke? Vi er i åben konkurrence i EU om at have de mest fordelagtige selskabsformer, og i Danmark sidder vi nu med det næsthøjeste kapitalkrav i Europa. For at sikre et konkurrencedygtigt erhvervsklima for danske iværksættere opfordrer vi til at få undersøgt, om lovgivningen kan indrettes, så vi bevarer de store gevinster ved denne selskabsform og undgår tab for statskassen”, uddyber Troels Michael Lilja.
Problemerne er ikke forsøgt løst
IVS blev introduceret i januar 2014. Der er stiftet tæt på 60.000 iværksætterselskaber i Danmark. Kritikerne mener, at IVS-ordningen ikke er værd at kaste yderligere kræfter efter. En tredjedel af iværksætterselskaberne er under opløsning eller er allerede opløst, hvoraf størstedelen er tvangsopløst, fordi der ikke er indsendt årsregnskab, viser ny analyse fra FSR - danske revisorer. Statens omkostninger i forbindelse med det stigende antal tvangsopløsninger er steget. Samtidig har IVS-virksomhederne opbygget stor skattegæld på kort tid. Men fra politisk side bliver der ikke gjort et forsøg på at løse problemerne med IVS, påpeger Jesper Lau Hansen.
”Det er få, der ødelægger det for mange. Rigtig mange IVS-selskaber fungerer helt fint, og de skaber flere tusinde jobs. Når det er nemt at oprette et selskab, overser man alvoren i det, og at man har et økonomisk ansvar. Erhvervsstyrelsens vejledning til iværksætterne advarer ganske vist om ansvaret, men er formuleret i et alt for tungt juridisk sprog, og selve den måde, man opretter selskaber på, kan forbedres. Det vil også være oplagt at indføre en paragraf, så regningen for en tvangsopløsning sendes tilbage til ejeren af selskabet, og derved vil man få dækket en væsentlig del af statens omkostninger”, siger han.
Iværksætteriet bremses
Når iværksætterselskabet ikke længere er en mulighed, vil det lægge en dæmper på iværksætterånden i Danmark, forudser forskerne. IVS-ordningen har gjort det muligt for selv studerende på SU at starte et selskab, og de kan sandsynligvis ikke løfte kapitalkravet til et ApS, selv om det sænkes fra 50.000 kroner til 40.000 kroner med det nye lovforslag. Risikoen er ifølge forskerne, at de iværksættere, der vil starte, men ikke har pengene, flager ud. De kan vælge at ringe til en advokat i Tyskland for at stifte et iværksætterselskab der og så drive deres erhvervsvirksomhed gennem en filial i Danmark.
På et eller andet tidspunkt må tiøren falde hos politikerne. De kan ikke fuldstændig ignorere konkurrencesituationen i udlandet
”Rådgivningskroner vil i stigende grad gå til udlandet. Og de rådgivere, der kun vil anbefale iværksættere et dansk selskab, vil miste kunder. De selskaber, der er i Danmark, burde være danske, så det er danske politikere og ikke politikere i Berlin, der beslutter, hvordan selskabsretten i Danmark skal se ud - så længe vi ikke har en harmoniseret ordning”, fremhæver Troels Michael Lilja.
Dansk Iværksætterforening bakker op om at få sat en komparativ undersøgelse i værk. Foreningen har lavet et udkast til et ændringsforslag, hvor man i stedet for at afskaffe IVS suspenderer muligheden for at stifte nye IVS-selskaber i et år, mens undersøgelsen står på. Det sætter en prop i tilgangen af nye IVS’er, samtidig med at de eksisterende IVS-selskaber ikke risikerer at blive tvangsopløst, fordi de ikke kan nå at opbygge den nødvendige kapital til et ApS inden omregistreringen om to år.
”Det er stødende, at de IVS’er, der kører fint, helt overflødigt påføres omkostninger til at omregistrere til et anpartsselskab. Danmark bliver påvirket af, at vores nabolande har indrettet sig anderledes, og at de fleste af dem ikke har kapitalkrav til deres små selskaber. Og så må vi følge med. På et eller andet tidspunkt må tiøren falde hos politikerne. De kan ikke fuldstændig ignorere konkurrencesituationen i udlandet”, konkluderer Jesper Lau Hansen.