Skrevet af Mathilde Skov Jensen


Når Anne Hansen fra Danmark beder Google om at fjerne hendes personoplysninger fra deres søgefunktion, skal Google kun gøre det på domæner fra EU-lande. Sådan mener generaladvokat for EU-domstolen Maciej Szpunar i hvert fald. I en pressemeddelelse fra EU-domstolen fra den 10. januar giver han udtryk for, at GDPR og retten til at blive glemt kun skal gælde inden for EU’s grænser. På den måde bidrager Szpunar altså med et nyt perspektiv i sagen, og hvad der kan ses som det potentielt første forsøg på at begrænse omfanget af GDPR.

Den nye udtalelse leder tilbage til en sag fra 2014, Google v. CNIL, som slog fast, at persondata skal slettes, hvis den pårørende tilbagetrækker sit samtykke – og at det gælder for alle domæner rundt omkring i verden. En dom Google nægtede at indordne sig og kun fjernede personoplysninger fra domæner i EU-medlemslande. Det førte til, at CNIL, den franske databeskyttelsesinstitution, idømte Google en bøde på 115.000 dollars.

Bøde eller ej, Google v. CNIL-sagen regulerer ikke tydeligt spørgsmålet om den territoriale rækkevidde, mener Szpunar. Ifølge ham bør man sondre mellem, hvorfra søgningen sker. Det vil sige, at hvis Joe Johnson fra USA logger på sin computer og søger, skal han ikke være påvirket af de afgrænsninger, GDPR har for søgemaskinerne i EU’s 28 medlemslande.

 

Fundamentale rettigheders balancegang

Og det er et nyt perspektiv i en debat, som er fundamentale rettigheders balancegang. Retten til at blive glemt, retten til databeskyttelse og retten til privatliv står over for ytringsfriheden og den legitime offentlige interesse i at få adgang til de oplysninger, man ønsker. I pressemeddelelsen giver Szpunar udtryk for, at hvis man tillod afgrænsning af søgninger på verdensplan, ville EU-autoriteter få en kæmpe opgave i at definere og bestemme, hvad rettigheden til at modtage information så egentlig indebærer. Og skal den ret så overrule retten til databeskyttelse og privatliv?

Et andet spørgsmål, som Szpunar bringer på banen i pressemeddelelsen, er, om alle tredjestater har samme offentlige interesse? Her er svaret ifølge Szpunar nej. Den offentlige interesse varierer, alt efter hvor det enkelte land ligger henne. Og det kan føre til, at personer fra tredjestater vil blive nægtet adgang til information og også selv nægte EU-medlemslande adgang til information.

Generaladvokaten udelukker dog ikke muligheden for, at Google og andre søgemaskiner kan blive pålagt at fjerne information ud over EU’s grænser, men det afhænger af det enkelte tilfælde. Som start skal søgemaskineoperatørerne være opmærksomme på at sikre en sikker og effektiv afgrænsning inden for EU-lande.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak