Skrevet af Rasmus Hylleberg


Verden bliver hele tiden mindre, og derfor orienterer flere og flere danske virksomheder sig mod udlandet. Handel og aftaler med udenlandske aktører åbner op for nye juridiske muligheder og udfordringer, og derfor har nordjyske Storm Advokatfirma hentet britisk ekspertise i form af den engelske solicitor Iain Taylor til for at understøtte international juridisk rådgivning. 

"Vi oplever efterspørgsel på international juridisk rådgivning samtidig med, at det kommende britiske farvel til EU også rejser en masse juridiske spørgsmål for danske virksomheder. Derfor er vi glade for at kunne tilknytte Iain til vores hold af dygtige jurister," siger administrerende partner Rune Hyllested.

45-årige Iain Taylor har mange års erfaring som solicitor og juridisk rådgiver hos bl.a. det store engelske advokatfirma TLT Solicitors. Her var han rådgiver for en bred vifte af etablerede og nystartede virksomheder.

Iain er solicitor og juridisk rådgiver i et af Europas førende energiselskaber, hvilket han fortsætter med at være, sideløbende med sit virke hos STORM Advokatfirma. Desuden har han bl.a. en PhD og MA fra Kings’s College London samt en BA fra University of Oxford

"Iain kommer med stor erfaring og ekspertise på et juridisk område, som der er stigende efterspørgsel på at blive rådgivet inden for. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde den bedste juridiske rådgivning til vores kunder, og med ansættelsen af Iain har vores juridiske pallette fået en yderligere dimension," siger Rune Hyllested.

Iain Taylor tiltræder sin stilling hos STORM Advokatfirma den 17/11 og bliver en del af en medarbejderstab, der siden firmaets start i 2013 er steget fra 3 til 55 ansatte. 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak