15/11/2021 - Dømt for en hensigt

Teoretisk kan du straffes for forsøg fra den første handling, der sigter mod voldtægt


Sådan siger professor ved det juridiske fakultet i København, Thomas Elholm om, hvor langt en voldtægtsperson skal gå, før personen kan sigtets for forsøg på voldtægt.

Men der kan være langt fra teori til praksis, og ifølge Thomas Elholm findes der ingen tjekliste eller guide, når man skal dømme en påstand om forsøg på voldtægt.

Tekst: Cecilie Uhre /Foto: Cecilie Uhre og screenshots


Billedet ovenfor viser Miriam, der har anmeldt en mand, fordi hun mener, han forsøgte at voldtage hende en nat i december. Han blev i byretten dømt for ulovlig indtrængning og hærværk, men ikke voldtægt. Citatet er fra en tidligere artikel om Miriam på K-NEWS.

 

“Hvor langt er det meningen, at man skal lade en voldtægtsperson gå, før personen kan dømmes for forsøg på voldtægt?”

Sådan spørger Miriam, efter hun har anmeldt en mand, fordi hun mente, han ville have voldtaget hende, hvis hun ikke havde holdt ham ude fra sit kolonihavehus en decembernat i 2020.

Lidt over et halvt år senere falder dommen i Københavns Byret, manden dømmes for ulovlig indtrængning og hærværk, men ikke for forsøg på voldtægt.

Og det er her Miriam spørger: “Hvor langt skulle jeg have ladet ham gå, for at han kunne være blevet dømt?”

Du kan læse hele Miriams historie i tidligere artikler på K-NEWS. Både om hvordan hun har oplevet det retssystem, hun har mødt, men også om, hvad der ifølge Miriam skete den nat i december

K-NEWS har spurgt Thomas Elholm professor ved det juridiske fakultet om netop dette.

Han udtaler sig ikke konkret om Miriams sag, da denne er blevet anket til landsretten, og derfor stadig er verserende.

Hvordan kan man blive dømt for forsøg på voldtægt?

“Det, der er med et forsøg på en forbrydelse, er, at jo tættere man kommer på det, vi kalder for iværksættelsen, altså lige før forbrydelsen fuldbyrdes, jo mere oplagt vil det typisk være, at man kan straffes for forsøg. Men jo længere væk vi er fra det tidspunkt hvor forbrydelsen fuldbyrdes, jo mindre sandsynligt vil det typisk være at blive dømt for forsøg,” siger Thomas Elholm og fortsætter:

“Teoretisk set kan der dog straffes for forsøg i det øjeblik, hvor en person foretager den første handling, der sigter mod at fuldbyrde en forbrydelse. Så hvis man forestiller sig, at du går ned på gaden og hen imod det sted, hvor du har tænkt at voldtage en person, så kan du i princippet, altså principielt og teoretisk set, straffes for forsøg, når du begiver dig derhen, hvis du har forsæt til at voldtage.

Sagen er imidlertid, at det i praksis kan være vanskeligt at bevis forsæt til voldtægt i sådanne tilfælde. Der skal være nogle ret klare og objektive indikationer på, at gerningspersonen virkelig har i sinde at gennemføre en bestemt voldtægt. Det kan bl.a. være beviser i form af sms-beskeder, observation af planlægningsaktiviteter eller vidneudsagn fra personer, som fra gerningspersonens har hørt om dennes planer.”

Før interviewet med Thomas Elholm har K-NEWS sendt en anden sag til ham, der omhandler en mand, der bliver dømt for forsøg på voldtægt af sin on/off kæreste i slutningen af august i år. Her var manden blevet sur over, at kvinden ikke ville have sex, og derefter har han udøvet vold mod hende blandt andet ved at tage fat om hendes hals, og samtidigt har han revet hendes trusser i stykker og prøvet at sprede hendes ben.

“Hvis en person, som er bandetilknyttet, køber et jagtgevær, hvad beviser det så? Er det et forsøg på drab, eller er det, fordi han har jagttegn og skal på jagt?" 

 

Thomas Elholm forklarer, at i denne sag, hvor manden blandt andet bliver idømt to års fængsel for forsøg på voldtægt, er gerningspersonen tættere på iværksættelsen, fordi hændelserne finder sted umiddelbart inden.

“Der er du helt tæt på fuldbyrdelsen, og der er det ikke så vanskeligt at bevise. Jo længere væk vi kommer fra den situation, at det er helt tæt på, jo vanskeligere vil det typisk være at bevise. Det er ikke umuligt, men det er vanskeligere,” siger han.

Hvordan kan man bevise et forsøg?

“Det beror på de konkrete omstændigheder, men vidner, som har kendskab til gerningspersonen og dennes planer (herunder f.eks. sms’er og kommunikation på sociale medier), gerningspersonens anskaffelse af redskaber og registrering af offerets færden med henblik på at fastslå, hvornår offeret er alene hjemme etc. I princippet er der ingen grænser for, hvad det kan være, men der skal være et eller andet, som viser gerningspersonens forsæt. Hvor meget der skal til, kan der typisk ikke siges noget generelt om, det beror på sagens omstændigheder,” forklarer Thomas Elholm.

Kan det handle om, at der bliver spurgt om de rigtige ting i retssagen?

“I de fleste sager er det meget vigtigt, hvad der foregår under retssagen, men som regel har anklagemyndigheden tænkt det nøje igennem, før der rejses tiltale, og der vil under bevisførelsen blive spurgt ind til de nødvendige ting.
Det kan ikke udelukkes, at der kan være sager, hvor der er noget, som ikke er blevet ordentligt belyst, og at der derfor sker frifindelse. Det kan man ikke udelukke. Men som regel, så vil tingene blive så godt belyst, som det nu kan lade sig gøre.”

Jeg mente, om det var sådan, at hvis der nu ikke var en plan eller noget konkret bevis, om man så kunne spørge om nogle ting som: Hvorfor prøvede du at bryde ind til hende eller...?

“Det kunne godt være. Det vil man også typisk gøre. Eksempelvis: Hvad havde du tænkt dig med det der? Hvad var din hensigt? Hvis svaret er, at det var at voldtage hende, så er det jo en tilståelsessag. Men det kan også være, at han siger: Det var for at skræmme hende eller true hende, eller tjekke om hun havde min mobiltelefon, eller hvad han nu vil sige. Det er klart, at det vil have betydning, hvad den tiltalte forklarer om baggrunden for sine handlinger.

Så hvis nu han sagde, jeg ville tjekke, om hun havde min mobiltelefon?

“Og de aldrig har haft noget med hinanden at gøre? Ja, så kan det fremstå utroværdigt, men det beviser stadig ikke, at han havde til hensigt at begå voldtægt,” siger Thomas Elholm og tilføjer:

“Hvis en person, som er bandetilknyttet, køber et jagtgevær, hvad beviser det så? Er det et forsøg på drab, eller er det, fordi han har jagttegn og skal på jagt? Man skal passe meget på med at drage vidtgående slutninger af personens handlinger, fordi vedkommende kan have forsæt til alt muligt. Han kan også have forsæt til at gå på ulovlig jagt eller til ulovlig våbenbesiddelse. Han kan have forsæt til at true nogen og selvfølgelig til at skyde og dræbe nogen, men det véd vi umiddelbart intet om alene ud fra anskaffelsen af geværet.

"Principielt er det vigtigt at holde fast i, at en straffesag ikke må afgøres på, om man tidligere er straffet eller ej."

 

Hvis han har forsæt til at dræbe en bestemt person og køber et våben, så kan han teoretisk set straffes for drabsforsøg. Teoretisk set. Men det kræver, at man kan bevise, at det var det, han havde forsæt til, og det kræver typisk mere, end at han blot er utroværdig i sin forklaring om indkøbet af våbenet.”

Hvad er næste skridt, hvis det (at bevise et forsøg red.) skal lykkes?

Det er meget svært at sige, du kan ikke lave sådan en fuldstændig, nu er det sikkert- eller nu er det nok-liste. Det beror på alle de konkrete omstændigheder i sagen. Hvor troværdig er parterne? Hvilke konkrete vidner er der? Hvilke objektive fund er der? Og har han sagt noget tidligere? Det beror på alle de der ting. Det er det, der gør det så vanskeligt, og det er det, der gør, at i nogle tilfælde falder det ud til frifindelse og i andre tilfælde domfældelse. Det er alle de her forskellige momenter, der vil indgå, og de forskellige dommere kan godt bedømme dem forskelligt. Det kan være komplekst,” siger han og tilføjer:

“Du kan ikke lave en facitliste, det er meget vigtigt at slå fast.

Så igen, det beror på de konkrete omstændigheder i sagen, og om dommeren mener, at nu er det bevidst ud over enhver rimelig tvivl. Men det er klart, at hvis han (red. gerningspersonen) har gået rundt og sagt, at det var det, han ville, og hvis han havde foretaget nogle handlinger, der havde lagt op til, at det var det, han ville, og jo mere han nærmer sig hende, og jo tættere han er på at bryde ind osv., jo tættere kommer han på den voldtægt, så vil det være alt andet lige - igen vi skal passe på - men det vil være mere sandsynligt at blive dømt, jo tættere du kommer på en fuldbyrdelse og jo flere objektive beviser eller meget troværdige vidneudsagn, der er.”

Hvad hvis ham, der forsøgte at bryde ind, har været krænkende over for andre før?

“Der kommer du ind på noget, der er rigtigt svært. Man skal jo ikke dømmes på, hvad man tidligere har gjort. Principielt er det vigtigt at holde fast i, at en straffesag ikke må afgøres på, om man tidligere er straffet eller ej. Men det kan nok ikke helt udelukkes, at det kan have en vis betydning, f.eks. hvis den tiltalte tidligere er dømt for at bryde ind og voldtage.

Som sagt er det afgørende i en retsstat, at folk ikke dømmes på, hvad de tidligere har gjort, men hvad de har foretaget sig og haft til hensigt i den konkrete situation. Men samtidigt er det også sådan, at hvis der er en række indikationer på, at nu er vedkommende på vej til at gøre noget af det, som vedkommende har gjort før, så kan det efter omstændighederne få betydning. Måske især hvis tiltaltes forklaring i øvrigt er utroværdig, og vidnerne er troværdige.”

I sager, hvor det er svært at se, hvad der er rigtigt og forkert, så kan man godt få lidt lyst til at dømme ud fra, hvad personen har gjort før. Kan man ikke?

”Det tror jeg, du har ret i. Måske kan det ikke siges bedre, jeg vil bare ikke sige det sådan. Jeg vil sige, at jeg ikke kan udelukke, at det spiller en rolle.”

Skulle hun have ladet ham komme ind, for at han kunne dømmes?

“Teoretisk set, er det ikke udelukket, at han kan dømmes for forsøg på voldtægt. Teoretisk set. Men det er klart, at der skal være nogle konkrete beviser, hvad det så end kunne være. Hendes overbevisning om, at det var det, han ville have gjort, er ikke tilstrækkeligt.”

Kolkonihave-DERFOR-boks

Et uforståeligt retssystem

Vi har på K-NEWS i en tidligere artikel fortalt om Miriams oplevelse med retssystemet. Et retssystem hun både finder underinformerende og uforståeligt. Den artikel kan du læse her:
Som et stykke papir i en bunke af ting, der bare skulle overståes.

Vi har også talt med Miriams bistandsadvokat i byretten, der godt nok ikke udtaler sig konkret om Miriams sag, men generelt fortæller om, hvordan retssystemet i sådanne sager, ser ud indefra. Den kan du læse her:
”Der er helt bestemt sager, hvor jeg ikke synes, det er tilstrækkeligt”

Også Københavns Politi har i en mail til K-NEWS kommenteret på sagen. Det kan du læse her:
Anklageren vil have ham dømt for forsøg på voldtægt

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak