24/05/2022 - Energiret og grøn omstilling

"Vi bygger flyveren, mens vi flyver"


Det europæiske fokus på energi og ønsket om at blive uafhængig af russisk gas og olie har for alvor skubbet energi - og forsyningsret længere frem på dagsordenen. Horten er et af de firmaer, der i en årrække har specialiseret sig i området, og her mærker man både stor efterspørgsel, men også store gråzoner på området, der juridisk endnu ikke er fuldt gearet til fremtidens energiverden.

Tekst: Rasmus Hylleberg


Det var en markant aftale, der blev underskrevet i Esbjerg, da statsoverhovederne fra Tyskland, Holland, Danmark og EU-formand Ursula von der Leyen mødtes for at sætte deres underskrift på en ny stor energiaftale. Aftalen har blandt andet til hensigt at udbygge offshore-vindmølleparker i Nordsøen, og målet er, at hele Europa skal få store dele af sin strøm herfra.

Aftalen er led i en større omstilling af energisektoren, som bekendt har været i gang i mange år nu, og som for alvor har fået luft under vingerne, efter det stod klart, at Ruslands gas og olie ikke længere var så super god en forretning for EU jf. krigen i Ukraine.

Med omstillingen til mere grøn energi følger også en helt ny måde at anskue energi på. Og med det også et helt nyt juridisk landskab, hvor der fortsat er mange ubekendte.

Det fortæller Søren Hornbæk Svendsen, der til dagligt er partner hos Horten og formand for Den Danske Klima- og Energiretsforening. Han har de seneste 15 år arbejdet med at rådgive klienter i spørgsmål om energi og infrastruktur, og han har derfor fulgt omstillingen tæt.

Han oplever også den fart, der er på omstillingen fra sort til grøn energi. En udvikling, der går så stærkt, at de juridiske rammer ikke altid kan følge med.

"Hvis du for eksempel har spaltet noget vand til ilt og brint i et power-to-x-anlæg, så kunne man måske sende brinten gennem vores naturgas-system, for der har vi allerede rørene lagt ned i jorden både herhjemme og i hele Europa. Hvis man gør det, hvilken lovgivning gælder så for transport af brint? Man gør det ikke i dag, men nogle af de investeringer, der sker i dag, det handler jo om det her. Vi bygger så at sige flyveren, mens vi flyver i den. Så vi ved ikke helt, hvordan det juridiske regelsæt og hvordan lovgivning ser ud, når flyvemaskinen er færdig. Og det gør det vanskeligt for dem, der investerer, men det gør det også svært og utrolig spændende for os advokater, da vi jo er med hele vejen i den her udvikling," fortæller han til K-NEWS.

 

Fra 'motorvej med grænsebomme' til 'internet'

En af de helt store omstillinger handler ifølge Søren Hornbæk Svendsen om, hvordan vi forholder os til vores energiproduktion og vores efterfølgende forbrug af energi.

"For ikke så mange år siden havde man i Danmark seks centrale kraftværker, der producerede strøm via kul. Mellem kl. 6 og 9 om morgenen og Kl. 18 og kl. 21 om aftenen, der vidste man, at der blev brugt mest strøm, og man skulle starte en kraftværksblok eller to mere. I dag kommer strømmen mange flere steder fra, en vindmølle her, en varmepumpe der og en solcelle her. Og det betyder, at du skal have et system, hvor du kan hælde strømmen ind flere steder, end blot ét sted i tragten og det så fordeler sig ud," fortæller han.

Regulering inden for energiområdet kommer mestendels fra EU. Og derfor vurderer Søren Hornbæk Svendsen, at man allerede har gode forudsætninger for at skabe regulering og juridiske regelsæt, der for eksempel kan rumme, at man begyndte at sende brint rundt i naturgas-rørene, der ligger allerede.

"Der er efterhånden gennem mange år blevet skabt fælles lovgivning på energiområdet på europæisk niveau. Hvis man er én, der gerne vil sælge gas, så skal der være adgang til de rør, der lægger i jorden. Meget af vores danske lovgivning kommer fra EU-lovgivning, så det er vigtigt, når vi snakker for eksempel regulering af brint, at man får lavet noget lovgivning, der går på tværs af nabolandene. Det skal ikke gøres sværere end højest nødvendigt at krydse grænserne, når man skal rulle den her omstilling ud. Det skal helst være så ens som muligt. Det er også derfor, du ser Mette Frederiksen stå sammen med ikke bare Holland, Belgien og Tyskland, men også EU-formand von der Leyen."

Energiområdet er desuden et eksempel på et rådgivningsområde, hvor advokater er nødt til at specialisere sig og søge viden uden for den juridiske værktøjskasse for at følge med udviklingen og for at være på forkant med de spørgsmål, der opstår hos klienterne, når området for energi fortsat mangler klare juridiske rammer.

"Jeg har selv siddet som chefjurist i DONG Energy, og der har jeg tit tænkt, at det kunne være fedt, hvis advokaterne forstod vores branche, at de forstod noget om energi og vindmøller og så videre. Og det synes jeg, de gør nu i langt højere grad end dengang. Vi deltager jo aktivt i diskussioner med klienterne, hvor vi ved meget mere om det tekniske og det komplekse, som ligger uden for juraen. Og det gør det bare ekstra spændende at være rådgiver i."

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak