Skrevet af Redaktionen


2017 lagde fundamentet for den digitale udvikling, der for alvor kommer til at tage fart i 2018. Det mener CEO hos DreistStorgaard Advokater, Svend-Aage Dreist Hansen.

 

Hvad vil du fremhæve som det mest interessante, der er sket i den juridiske verden i 2017?

2017 har budt på et år, hvor der for alvor er kommet fokus på digitalisering og hvor konkurrencen i branchen er skærpet betydeligt både i relation til ydelser tilbud fra digitale platforme og konsulentbranchen. Efterspørgslen på bl.a. rådgivning indenfor persondata har for alvor taget til, og vi har i DreistStorgaard Advokater oprustet indenfor området, idet klienterne stiller høje krav til vores viden på området og fokus på digitalisering. Vores branche er i 2017 blevet positivt udfordret af bl.a. nye teknologier indenfor Artificial Intelligence, og vi har efter vores opfattelse kun set begyndelsen på nye digitale værktøjer, som vil være med til at redefinere advokaters rolle som klientens kommercielle og højt specialiserede rådgiver. Vi skal med digitale løsninger kunne skabe øget værditilvækst for vores klienter og samarbejdspartnere, og dette har efter vores opfattelse været i særlig fokus i 2017 både for DreistStorgaard Advokater med også øvrige aktører i branchen.

DreistStorgaard Advokater har i 2017 nøje vurderet behovet for at skabe nye digitale løsninger for vores klienter og ser et enormt potentiale i at udvide vores forretningsområder indenfor omsætning af fast ejendom via digitale platforme. Vi har som følge af strømningerne i branchen i 2017 bl.a. etableret rådgivningsfunktion i et iværksættermiljø i København ligesom vi har allokeret en advokatressource til at arbejde med forretningsudvikling, tendenserne indenfor rekruttering og optimering af vores ydelser, særligt indenfor digitalisering og persondata. Endvidere har advokatbranchen oplevet den første Legaltech Hackaton konference, hvor vi deltog med bud på optimering af branchens digitale udvikling.

 

Hvad ser du frem til som det mest spændende i 2018?

Det bliver enormt interessant at give vores bidrag til digitaliseringen af advokatbranchen. Vi skal både overfor vores klienter og medarbejdere sikre en høj grad af fokus på udvikling af digitale redskaber både internt i virksomheden, men naturligvis også i relation til serviceringen af vores klienter, hvorfra vi i stadig højere grad oplever efterspørgsel af digitale selvbetjeningsløsninger.

Vi kommer i 2018 til at arbejde intenst med at adskille os ved at udvide begrebet advokatydelser og styrke kontoret via medarbejderdiversitet og fokus på efteruddannelse både indenfor digitalisering og generelt optimeret sagsbehandling.

I 2018 kommer den start på digitaliseringen i advokatbranchen, som vi oplevede i 2017 til at spille en endnu større rolle. Vi vil i 2018 fortsat søge samarbejder med partnere indenfor nye teknologiske produkter. Vores samarbejde med legal-tech virksomheder vil spille en betydelig rolle i 2018, og vi ser frem til at samarbejde om nye produkter og digitale løsninger til vores klienter, da der i vores øjne ikke er tvivl om, at det vil blive et væsentligt konkurrenceparameter i 2018. DreistStorgaard Advokater forventer i den forbindelse, at allokere op mod 20 % af firmaets overskud til innovationsfremmende tiltag i 2018.

DreistStorgaard Advokater A/S’ forretningsstrategi i 2018 baserer sig i væsentlig grad på, at imødekomme vores klienters stigende krav til kommerciel og tidssvarende rådgivning, særligt indenfor immateriel- persondata og IT-retten, hvor vores strategier vil understøtte os i at bevare en væsentlig rolle på det danske advokatmarked. Vi skal som advokatvirksomhed arbejde med forretningsmodeller, hvor digitalisering indgår som en integreret del af vores virksomhed og samtidig have fokus på procesoptimeringer for at bevare en konkurrencedygtig position på det danske advokatmarked.

Vi kommer i 2018 til at arbejde intenst med at adskille os ved at udvide begrebet advokatydelser og styrke kontoret via medarbejderdiversitet og fokus på efteruddannelse både indenfor digitalisering og generelt optimeret sagsbehandling. Det glæder vi os til sammen med klienter og samarbejdspartnere at arbejde med i 2018. 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak