05/02/2025 - Lagerbeskatning - Taxo

Skatten fra Helvede er fortid – men vejen til afskaffelsen var et broget forløb


Bag afskaffelsen af lagerbeskatningen, den såkalte skat fra helvede, følger en mangeårig lang kampagne, der på den ene side har samlet erhvervslivet bag projektet, men som også har udstillet udfordringer i samarbejdet mellem skatteministeriet og oppositionen

Tekst og billeder: Rasmus Lehmann Hylleberg


K-NEWS udgiver fremover journalistik om skattefaglige emner under tagget Taxo.

 

Taxo var et printet magasin, produceret af Karnov Group og FSR, der i 2025 skal overgå til digital. Når du læser en K-NEWS-artikel med tagget Taxo er det derfor journalistiske produktioner med skat som omdrejningspunkt. 

Det har været en kamp, der har samlet mange interessenter, herunder oppositionspolitikere, erhvervsfolk, iværksættere og interesseorganisationer. Alle har de stået bag en  mangeårig kampagne, der skulle afskaffe lagerbeskatningen for iværksættere. Helt konkret det regelsæt, der indtil den netop vedtagede lovændring i starten af de nye år har betydet, at iværksættere med en ejerandel på under 10% af aktierne i en børsnoteret virksomhed årligt blev beskattet 22% af forskellen mellem kursværdien ved årets begyndelse og kursværdien ved årets slutning.

En lovgivning, der ifølge de mange interessenter bag arbejdet for at få skatten nedlagt, har ramt skævt og presset særligt de nye og spirende iværksættereventyr i Danmark og ikke mindst deres evne til at rejse kapital ved en børsnotering.

Det er jo helt og aldeles fantastisk, og at vi har fået den med tilbagevirkende kraft, er jo næsten en 100-årshændelse.

Freja Brandhøj, chef for iværksætteri, Dansk Erhverv

 

En af dem, der har kæmpet indædt for at få lagt skatten i graven er Steffen Frølund, der siden han kom i Folketinget i 2022 for Liberal Alliance har haft det som sin mærkesag at få fjernet lagerbeskatningen.

”Begrebet Skatten fra Helvede har jo i virkeligheden været en måde at beskrive, at der har været en masse danskere, der har oplevet, at når de har børsnoteret deres virksomheder, så er de havnet i en skattesaks, hvor de har skulle betale mange flere penge i skat, end de havde tjent på at børsnotere aktierne,” siger han.

Og det har prikket til Steffen Frølunds retfærdighedssans, fortæller han, da han selv har en fortid som iværksætter. Uretfærdigheden følger ifølge ham, fordi der har siddet entreprenante iværksættere, som på grund af lovgivningen har været tvunget i knæ økonomisk, inden de for alvor er kommet i gang med deres iværksættereventyr.

”I nogle situationer har det betydet, at der er mennesker, der med pistolen for panden har måtte sælge alle deres aktier i de virksomheder, de selv har skabt for at kunne betale det, de er blevet opkrævet i skat for de selvsamme aktier,” siger han og uddyber:

”Vi har jo nogle enkelte helt groteske cases, hvor iværksættere har stået med et efterkrav på flere millioner kroner. Jeg tror, at den værste, jeg kender til, det må være Niels Buus, som skulle betale over 20 millioner i skattegæld, efter han realiseret alle sine aktier i virksomheden.”

Historien om Niels Buus er et af de grelleste eksempler på, hvordan lagerbeskatningen har presset nogle iværksættere. Buus, der ejede en lille andel af aktierne i satellitproducenten Gomspace, da virksomheden gik på børsen for otte år siden, stod på grund af lagerbeskatningen tilbage med efterkrav på 22 millioner til Skattestyrelsen.

Af andre eksempler kan nævnes serieiværksætter Jakob Neua Nørgaard, der blandt andet står bag Penneo og den digitale ejendomskæde Estaldo. I forbindelse med at Penneo blev sendt på børsen i 2021, skulle han finde 8 millioner kroner til skattemyndighederne for at kunne betale lagerbeskatningen af hans aktieposter i Penneo.

Og det er eksempler som disse, der har været Steffen Frølunds drivkraft.

”Det er jo gået ud over min retfærdighedssans, og jeg føler mig lidt indigneret på de her menneskers vegne. For skattemyndighederne skal jo ikke være en modspiller, der trækker dig ind i en personlig konkurs for penge, du ikke har tjent endnu.”

 

Hvad der var lov før, og hvad der er virkelighed nu

Med lagerbeskatningen har man ifølge Steffen Frølund skabt en situation, hvor man som iværksætter aldrig har kunnet være sikker på ens likviditet, da det ved en succesfuld børsnotering vil betyde en eksorbitant stor skattegæld. Og det har i mange år været ødelæggende for iværksætterkraften i Danmark, mener Steffen Frølund.

”Det har jo betydet, at det har været en form terningkast. Hvis kursen den ene uge har været på ét niveau, men den næste uge været på et andet niveau, og det var den uge, hvor man skulle indberette kurserne, som var beregningsgrundlaget for den reelle skat, så kan udfaldet jo være totalt uforudsigeligt,” siger Steffen Frølund.

Og han bakkes op af chef for iværksætteri hos Dansk Erhverv Freja Brandhøj, der ligesom Steffen Frølund har været med inde i det politiske maskinrum for at få loven ændret. Hun peger på, at den nu daværende lagerbeskatning har presset det såkaldte First North-index på den danske fondsbørs, der er det indeks, hvor nystartede virksomheder oftest børsnoterer deres virksomheder.

Freja Brandhøj

Foto: Freja Brandhøj, der har været Dansk Erhvervs frontfigur i kampen mod lagerbeskatningen

 

”Nedlæggelsen af lagerbeskatningen betyder, at det nu igen giver mening at børsnotere sig i Danmark. Vi har set, at rigtig mange børsnoteringer er sket uden for landets grænser. I vores undersøgelse står det klart, at det for rigtig mange iværksættere er utrolig svært at rejse kapital, og der er en børsnotering bare et vigtigt element. Og hvis det næsten ikke lader sig gøre i Danmark, så tager de udenlands, og det er jo bekymrende. Det har særligt haft betydning for landets mindre virksomheder, der har søgt mod First North-indexet,” siger hun til TAXO.

Et synspunkt som også Steffen Frølund deler.

”Det trækker alle incitamenter til at børsnotere sine virksomheder ud af markedet. Der er jo ikke nogen, der har lyst til at lave et terningkast, hvor de ikke er sikre på, om de skal smide 20 millioner kroner til skattegæld, eller om de har tjent 20 millioner kroner lige pludselig. Den risiko er der ikke særlig mange, der har lyst til at tage. Og så har mange iværksættere i nye børsnoterede virksomheder været pressede til at sælge ud af deres aktiepositioner alt for tidligt. Det har jo så yderligere taget troværdighed ud af børsmarkedet, så når nye noteringer er kommet til, så har track-recorden for børsnoteringer jo ikke været så god, som den ellers ville have været".

Med nedlæggelsen af lagerbeskatningen har man samtidig fredet alle de kendte eksempler, man har kunne finde 10 år tilbage i tiden. Og det glæder både Steffen Frølund og Freja Brandhøj.

”Det er jo helt og aldeles fantastisk, og at vi har fået den med tilbagevirkende kraft, er jo næsten en 100-årshændelse og næsten for godt til at være sandt og ja vel ret historisk,” lyder det fra Freja Brandhøj.

Afskaffelsen af lagerbeskatningen kommer ifølge Steffen Frølund som et efterskælv fra den iværksætteraftale, man i Folketinget stemte igennem lige før sommerferien. For med den opstod der en åbning, som Frølund kalder det, for at man på bagkant af aftalen pressede på for at få nedlagt lagerbeskatningen.

Steffen web4

Han peger desuden på, at man i Danmark normalt først bliver beskattet af aktier, når man sælger dem, hvorfor lagerbeskatningen i denne sammenhæng har ramt alt for skævt.

Dog vil han ikke gå så langt som at sige, at lagerbeskatning som værktøj generelt bør afskaffes. Det er i hvert fald ikke Liberal Alliances formulerede politik, slår han fast. For der kan være argumenter for at bruge instrumentet som finansiel sikkerhed, når det kommer til samfundsøkonomien. For eksempel som vi ser det med ejendom – og boligbeskatning, hvor lagerbeskatning reelt også er i brug.

Ifølge Steffen Frølund bør man dog med rette udfordre lagerbeskatning som finansielt instrument og se på, om der er andre steder, hvor man kan overveje at indføre realisationsbeskatning af den faktiske gevinst på kapital.

”Det er lidt som at tage systemets side og sige, hvordan kan vi sørge for, at statskassen har det så godt som muligt. Jeg synes jo, at man skal kigge på den anden side. Man skal sørge for, at kan vi lave et samfund, hvor der er innovation og velstandsudvikling, og hvor vi får skabt en masse nye, sunde virksomheder. Det giver i sig selv en masse afledte effekter, som på sigt kommer statskassen til gavn,” siger han og uddyber:

”Der er jo ikke nogen tvivl om, at der er dem, som er fans af at indføre lagerbeskatning på forskellige områder, og man har også lige diskuteret det, og gået væk fra det igen på krypto-valutaer for eksempel, så det er jo en levende debat hele tiden, sådan skatteteknisk.”

 

Den politiske proces

Det, der har været helt særligt ved processen bag nedlæggelsen af lagerbeskatningen for iværksættere, fremhæver Steffen Frølund, har været det tætte samarbejde med erhvervslivet og ikke mindst de iværksættere og erhvervsfolk, der har været direkte berørte af beskatningen. Dem vender vi tilbage til.

For det har været nødvendigt for at få forslaget igennem, fortæller Steffen Frølund. Afskaffelsen af lagerbeskatningen har været et ønske fra de borgerlige partier længe, før han selv kom på tinge. Men da han selv tog fat i arbejdet med at få skatten afskaffet oplevede han, at hver gang man fra oppositionens side anmodede Skatteministeriet om beregninger med henblik på at finansiere en nedlæggelse af beskatningen, blev det mødt med forhaling og oppustede tal.

Steffen web1

Foto: Steffen Frølund oplevede en del modstand fra Skatteministeriet

 

”Det har hele tiden været sådan et forslag, som jeg har følt blev nedprioriteret. Altså at svarene fra ministeriet blev formuleret på en måde, så det så lidt værre ud, end problemet egentlig var i forhold til finansieringen af forslaget, For så kunne det være, at interessen for at gå videre med forslaget forsvandt,” fortæller han og uddyber, at man i hans øjne fra ministeriets side svarede på noget andet, end hvad der reelt blev spurgt om. Derfor var der brug for folk udefra, der kunne efterprøve tallene og hjælpe med at udfordre ministeriets beregninger."

”Da vi første gang spurgte om, hvad ville det koste at fjerne lagerbeskatning på børsnoteringer, så fik vi et svar tilbage, der hed, at det ville koste rigtig mange penge, fordi vi ville fjerne lagerbeskatning på alle noterede virksomheder. Men det var ikke det, vi anmodede om svar på,” fortæller Steffen Frølund, da forslaget kun handlede om at fritage de iværksættere, der havde en ejerandel på mindre end 10% af aktierne i nye noterede virksomheder på børsen.

”Så forslaget skulle hele tiden skæres til fra vores side, og man kan godt være så fræk som at sige, at man fra ministeriets side måske bevidst har misforstået og prøvet at puste problemet lidt op. Simpelthen bare for at afmontere vores interesse i at få det her forslag igennem.”

Hos Dansk Erhverv vil Freja Brandhøj ikke gå så langt som at sige, at man fra ministeriets side bevidst har forhalet processen. Men:

”Vi går jo i gang med at kigge på tallene, og der har Skatteministeriet taget de største danske virksomheder med i beregningen. Og det er jo ikke dem, der har problemet. Så da vi kigger tallene igennem, bliver det i omegnen af 180 millioner, hvilket jo er langt fra 580. Da vi fremlægger det for Skatteministeriet, så vender de faktisk tilbage, at det lød rigtigt. Altså en indrømmelse, og det er jo meget sjældent det sker,” uddyber hun.

TAXO har forelagt kritikken for skatteminister Rasmus Stoklund. I et skriftligt svar fra ministeren lyder det:

”Jeg kan ikke genkende, at ministeriet bevidst skulle have forhalet arbejdet eller sendt kunstigt oppustede tal. Ophævelsen af lagerbeskatningen er udtryk for et politisk kompromis, som hjælper en række iværksættere, og som er blevet taget godt imod af interessenterne,” står der i svaret fra ministeren. Samtidig oplyser Skatteministeriet at:

”Beregningerne af de administrative konsekvenser er, som tidligere oplyst til Folketinget i besvarelserne af SAU L 28 spørgsmål 29 og 42, en vurdering fra Skattestyrelsen med betydelig usikkerhed.”

Og så er vi tilbage til den hjælpende hånd fra erhvervsfolk og berørte iværksættere. For det har været dem, med førnævnte Jacob Neua Nørgaard fra Penneo i spidsen, der har været med til at udfordre ministeriets oprindelige beregninger.

Den hjælp og støtte fra erhvervslivet har været instrumentel, fortæller både Freja Brandhøj og Steffen Frølund, i forhold til at få ført processen igennem. Han kalder det selv et eksempel på en lykkelig historie, der viser, hvad der kan opstå, når mennesker fra forskellige positioner arbejder mod et fælles mål.

”Det her med at organisere nogle interessenter, der kan se det åndsvage i det her, og gerne vil lægge noget politisk kapital i det selv har været guld værd” siger Steffen Frølund. Han suppleres af Freja Brandhøj, der peger på vigtigheden af netop at have de erhvervslivet med ombord.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak