Rektor på Aalborg Universitet Per Michael Johansen kaldte det en forårsbebuder. Som trækfugle, der flyver hjem sydfra, bemærkede Johansen, at forvaltningsretskonferencen er lig med forårets og lysets komme, når det store forårstræk af jurister lander i Aalborg.
1200 jurister, med 100 på venteliste, var onsdag og torsdag samlet til konference i Aalborg Kongrescenter.
Fra scenen bød Per Michael Johansen velkommen. Og ud over referencer til trækfugle påpegede rektoren, at det massive fremmøde var et udtryk for den tid, vi lever i.
Per Michael Johansen fra hovedscenen
”Hvert år håber jeg, at verden er blevet en smule mindre skør. Vi må nok erkende, at det desværre ikke er tilfældet. Og derfor er det så vigtigt, at man kan læne sig ind i forvaltningsretten, finde en tryghed heri og få sig en forvaltningsretlig bjørnekrammer.”
Og netop en krammer blev Per Michael Johansen tilbudt på vej ned fra scenen, da arrangør Sten Bønsing afløste ham og skød konferencen i gang.
For også Bønsing slog fast, at med den tid vi lever i, der er der kun ét godt svar på det pres, både dansk og international retsorden oplever i disse år.
”Viden er det eneste våben mod magtmisbrug. Men det er langsomt og besværligt,” bebudede han og tilføjede.
“Der er brug for os.”
Sten Bønsing på vej på scenen til sin velkomst
Flere ombudsmænd og menneskerettens betydning i forvaltningen
Første keynote-taler var Folketingets Ombudsmand Christian Britten Lundblad.
”Jeg vil give en lille tour de force i, hvad der er sket i min institution i det forgangne år,” sagde han, mens han holdt sin institutions årsberetning op.
Og så tilføjede han retorisk om den egentlig ikke bare ligner årsrapporter fra alle de tidligere år, inden han blev ombudsmand og om en ny af slagsen – ham selv – ikke kunne forventes at sætte sit eget præg. Han brugte det som indledning for at understrege, at han står på skuldrene af tidligere ombudsmænds gode arbejde, at han har overtaget 80 dygtige jurister, og at tingene, der skal ændres, tager tid – for det skal gøres ordentligt og roligt.
“Vi er et lille redskab til at holde vores retssamfund på dydens smalle sti.”
Lundblad fortalte, hvordan han det sidste år havde brugt lang tid på at besøge landets borgerrådgivere i kommunerne. Men også at han selv havde et udtalt ønske om at skabe en ombudsmandsinstitution, der i langt højere grad var tilgængelig for de borgere, der ikke selv har ressourcerne til at få prøvet deres sag i kommunerne.
Og så fortalte han om organiseringen hos Ombudsmanden, der i dag har specialiserede kontorer inden for børn, sociale sager, digitalisering, skat og aktindsigter. Og det lød grangiveligt som om, at Christian Britten Lundblad tænker, at der med tiden kan oprettes flere specialkontorer. Og måske endda specialiserede ombudsmandsinstitutioner inden for medier, børn og skat under hans paraply.
Lundblad udlagde også tallene fra ombudsmandens årsrapporten, hvor antallet af klagesager stikker ud.
Folketingets Ombudsmand Christian Britten Lundblad var direkte om behovet for ombudsmandsinstitutionen
7.000 i 2025 var en betragtelig stigning fra året før. Og forudsigelser for 2026 peger på, at vi kommer op på 10.000, konstaterede han.
Han tilskriver stigningen i klager den allestedsnærværende kunstige intelligens i form af de store sprogmodeller, der gør det langt mere tilgængeligt for alle danskere, at skrive en klage.
Kunstig intelligens kan ses som en demokratisering af at kunne klage – men det besværliggør også sagsbehandlingen for hans ansatte.
”Jeg har spurgt, om vi kan afkode med AI om en klage er skrevet med AI. Svaret er nej,” sagde han fra scenen.
Slutteligt afleverede Ombudsmanden også med stor alvor en advarsel ud i salen til de 1200 jurister. En advarsel, der handler om offentlig ansattes ytringsfrihed.
”Det, mener jeg, er af kolossal vigtighed for vores åbne og tillidsbaserede samfund,” sagde han. Og så kom formaningen:
”Hvis I sidder på jeres arbejde og går i gang med at formulere en vejledning eller anvisning om, hvordan ansatte skal ytre sig i forhold til offentligheden. Så hejs lige flaget. Det hører sig ikke til.”
Hvis du vil høre mere om offentligt ansattes ytringsfrihed kan du lytte til denne udgave af Magtens Tredeling
Menneskerettighedernes plads i forvaltningen
Dernæst var det professor Louise Halleskovs tur. Hun illustrerede menneskerettighedskonventionens betydning for dansk ret. Et faktum hun fremviste med eksempler fra familiesager, psykiatrisager og sager om lang sagsbehandlingstid.
Halleskovs oplæg kan du høre i sin fulde længde. For K-NEWS har optaget det og udgivet det som en episode af Magtens Tredeling. Over 45 minutter kan du høre, hvordan hun nævner både en række verserende og afgjorte sager og – som programpunktet lover – sætter dem i kontekst og aktualitet.
Louise Halleskov, professor ved Aarhus Universitet
Hun inddragede Jydebrødre-sagen, manden med reol-sagen, og hun argumenterer for, hvordan hun ser en begyndende dansk retspraksis på områder inden for forvaltning, der i stigende grad er påvirket af EMRK og som handler om godtgørelser.
Dernæst skulle de mange jurister bespises, og i vanlig alles kamp mod alle for at finde et ledigt bord til sig selv og ens fagfæller flokkedes de mange gæster ned i kælderen og på 1. salen for at finde plads til frokostens traktement.
Efter frokosten, uden officielle meldinger om tilskadekommende, blev de mange deltagere spredt ud i hele konferencecenteret.
En fast metode for konferencens struktur er at dele de mange deltagere ud i forskellige fagspor efter de indledende bemærkninger fra hovedscenen – i år socialret, forvaltningsret, klima/miljø og digitalisering.
Forventningsfulde gæster på vej til oplæg
En øvelse der gør det muligt for deltagerne at målrette deres udbytte efter interesser. Men også en øvelser, der hvert år afføder spredte småfrustrationer, da de mange jurister helst ikke vil gå glip af noget.
EU-rettens betydning for miljø-myndighedernes håndhævelse
I Europahallen lagde Thomas Haugsted, der både er advokatfuldmægtig hos Poul Schmith/Kammeradvokaten og ph.d.-studerende på Københavns Universitet for med sit oplæg, og navnet på lokalet stemmer helt overens med oplæggets tema.
For Thomas Haugsted talte om EU-rettens betydning for miljømyndighedernes håndhævelse, hvilket også er temaet for den ph.d., han er ved at skrive.
Oplægget kom omkring kompleksiteten i lovgivningen på miljøområdet. Haugsted pegede på, at EU-retten har stor indflydelse på miljølovgivningsområdet i Danmark og resten af Europa, og at de fleste regler fra EU er udstedt i direktiver, som de nationale stater så selv skal implementere.
Men hvordan håndhævelsen af lovene og reglerne fra EU ser ud er mere kompliceret. Haugsted henviser til forskelligt juridisk teori. Han opridsede, at han i teorien ser to lejre. Den ene peger på, at håndhævelsen af miljølovgivningen anses som et rent nationalt anlæggende, og at EU-retten ikke har direkte betydning for håndhævelsen i medlemsstaterne.
Den anden lejr mener, at der er krav fra EU om håndhævelse, men at det er kompliceret og svært for staterne at se, hvad kravene er. EU-retten stiller altså krav, men de er uklare og ændrer ikke på praksis.
Herefter kom han med flere konkretet eksempler på, hvordan brud på EU-retten er blevet håndteret i Danmark.
Til slut pegede Haugsted i sit oplæg i Europahallen på, at der er en lille udvikling, der går i retning af, at EU-lovgivere blander sig mere i håndhævelsen.
”Der sker en udvikling, men det er sporadisk,” sagde han.
Afledte effekter ved straf og civile sanktioner
I en anden sal i den anden ende af kongrescenteret gennemgik strafferetsprofessor Lene Wacher Lentz og professor John Klausen en stigende tendens, hvor afledte sanktioner og konsekvenser ved straf udvides. Altså at straffen ikke slutter ved afsoning eller dom, men at der følger en masse følgevirkninger med.
Lentz pegede blandt andet på, at udgangspunktet i straffelovens § 78 fra 1951 klart slår fast, at straf efter strafbare forhold ikke medfører tab af borgerlige rettigheder. At alle efter afsonet dom som udgangspunkt kan indgå i samfundet igen på lige fod med alle andre.
Siden er der dog kommet en række tab af rettigheder. Først med §78 stk. 2 og siden med §79. Men intentionen i dansk strafferet lød stadig i 2025 fra Straffelovrådet, at ”udgangspunktet er, at idømmelse af straf ikke medfører tab af rettigheder,” som der står i deres redegørelse.
Trods det udgangspunkt pegede begge professorer på, at der siden er sket en udvikling i praksis. Det ses blandt andet i forhold til straffelovens § 57a, der blev indført i 2022, hvor en ung dømt for vold eller trusler kan blive sat under økonomisk administration. Altså en afledt strafeffekt, som intet har med den dømte forbrydelse at gøre, men som pålægger den dømte et civilt rettighedstab.
Lene Wacher Lentz og John Klausen har længe diskuteret den stigende tendens i rettighedstab efter endt straf i kaffepauserne på fakultetet, fortalte de
Den største udfordring, påpegede Lene Wacher Lentz, når det kommer til rettighedstab, er dog politiets tilsyn og kontrol over for personer dømt for seksualforbrydelser, bandekriminelle eller terror, hvor politiet har lov til kontrol og adgang til de dømtes bolig uanmeldt uden retskendelse.
”Jeg mener slet ikke, at det er foreneligt eller proportionalt i relation til EMRK,” påpegede hun og tilføjede:
”Straffeiveren breder sig til andre retsområder,” med henvisning til indskrænkninger af dømtes rettigheder ikke længere blot er defineret i straffeloven, men også i forhold til andre lovområder.
K-NEWS udgav sidste år en podcastserie om straf, hvor netop afledte følgevirkninger straf også har sit særskilte afsnit. Det finder du HER.
AI og nødvendigt samarbejde med andre faggrupper
Kunstig intelligens og datasikkerhed var selvfølgelig også et af de helt store tilløbsstykker på årets konference, hvor advokat Jesper Løffler Nielsens oplæg om den nyligt vedtagede AI Act fra EU tvang arrangørerne til at flytte oplægget til et større lokale.
Jesper Løffler slog fast, at selv for ham, der har det som specialefelt, er AI ufattelig komplekst at forholde sig til rent juridisk. Der er nemlig så mange komponenter i AI, som både software, hardware, sektorlovgivning, cloud, data og så videre, at man skal have fat i mange regelsæt for at kunne regulere det.
Løffler pegede på, at AI stiller helt nye krav til samarbejdet med andre faggrupper såsom ingeniører, datateknikere, kodere og dataloger for at forstå, hvordan teknologien udspiller sig i praksis. Og det udfordrer juristerne, der arbejder med området, da de skal udvide deres horisont. Også fordi udviklingen går så hurtigt, at teknologien ændrer sig på ugebasis.
Retorisk spurgte Løffler ud i salen, om den vedtagede AI Act fra EU er lig med Frankensteins monster. For forordningen bygger på en ordlyd, der ikke er teknologispecifik af frygt for at have forældet lovgivning allerede om få år. Men brugen af et teknologineutralt sprogbrug giver på den anden side udfordringer med definitioner og begreber. Og det gør compliance-opgaven meget besværlig for dem, der skal arbejde med det i praksis, påpegede han.
Jesper Løffler Nielsen var som altid i godt humør under sit oplæg om den komplekse AI-regulering
Som ekstra lag ovenpå arbejder EU desuden med at implementerer deres digitale omnibus-lovgivning, der skal strømline og forsimple lovgivningen i EU, så unionen bliver mere konkurrencedygtig. Og det er altså endnu et regulatorisk lag ovenpå AI, GDPR og så videre, påpegede Jesper Løffler Nielsen.
Hvorfor virker forvaltningsretten ikke for hjemløse?
Senere på dagen i kongrescenterets Hal Vest, var det to af Stenbroens Jurister, der trådte op på det lille podium i enden af lokalet. Det var Maja Løvbjerg Hansen, der er jurist og direktør i Stenbroens jurister og Tobias Dorph, der er jurist.
De startede med kort at opsummere, hvad deres arbejde går ud på, og fortalte at deres typiske klienter, er dem der ikke kan overholde en aftale eller kan komme til tiden. Det er mennesker på gaden, der ofte har problemer med udbetaling af penge, at få tag over hoveder og måske problemer relateret til rusmiddelbehandling.
Derefter gik de videre til oplæggets kerne. Nemlig at:
”Ankestyrelsen har spillet sig selv ligegyldig for samfundets svageste”.
Maja Løvbjerg og Tobias Dorph fra Hal Vest i Aalborg Kongrescenter
En påstand de to jurister underbyggede med eksempler på konkrete sager, de har mødt i deres arbejde på gaden. Det nyeste eksempel var ikke meget mere end en time gammelt.
Problemerne de pegede på, var alt for lange sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen og mange hjemsendelser af sagerne. Det er ekstra problematisk, når det handler om samfundets svageste, mener de, fordi de problematikker, de står med, er akutte, og når sagerne hjemsendes og tiden går, er der en risiko for, at sagen dør, fordi den hjemløse ikke er kontaktbar.
Maja Løvbjerg Hansen og Tobias Dorph pegede udover de processuelle udfordringer også på problemer, der relaterer sig til fortolkningen af lovgivningen.
De mener, at kommunerne fejlfortolker lovgivningen, når de afviser at hjælpe hjemløse med henvisning til, at de hjemløse skal søge hjælp i deres bopælskommune. Ifølge de to jurister bør loven i stedet fortolkes sådan, at det netop er opholdskommunen som den hjemløse opholder sig i, der skal hjælpe den givne hjemløse.
Ankestyrelsen er ikke til den store hjælp i klager over sådanne afgørelser, påpegede de, idet Ankestyrelsen ifølge dem ikke kommer med et svar på, hvilken kommune, der skal handle i sådanne sager, men kun peger på, hvem der i hvert fald ikke skal handle.
Oplægget afsluttedes med spørgsmål fra salen, hvor en fra publikum efterspurgte praktiske råd, når man sidder i en styrelse og skal håndtere sådanne sager.
Maja Løvbjerg Hansen svarede:
”Situationen er altid meget værre end det, I kan tænke jer til.”
Hun tilføjede, at det ville klæde nævn og styrelser at være mere åbne for faglighed og eksempelvis spørge Stenbroens Jurister om hjælp for at forstå de mennesker, der ofte ender med sådanne sager.
Naturen får sit eget politi
Torsdag startede ud i naturens tegn. For ligesom med AI, menneskerettigheder og EU-lovgivning i dansk ret, så fylder naturkriminalitet mere og mere. Faktisk så meget at regeringen med sin nyligt vedtagende strafreform har sat penge af til en særlig enhed i politiet, der skal fokusere sin indsats på naturkriminalitet.
Pernille Hall Pedersen og Klaus Meinby Lund fra Miljø – og Fødevarenævnet fortalte i deres oplæg om en række opsigtsvækkende sager, der alle peger på en tendens, hvor forbrydelser mod naturen er blevet mere present.
Der er nemlig en interessant modstand mellem den danske naturbeskyttelseslov og ejendomsretten. For mens boligejere måske føler sig berettigede til at fjerne en klit ud til Vesterhavet, fordi det vil give en bedre udsigt fra sommerhuset, så kender naturen ikke til ejendomsskel, og der følger derfor en indskrænkning i retten til at råde over egen ejendom i naturbeskyttelsesloven.
Klaus Meinby Lund påpegede, at naturen er en interessant genstand som retssubjekt, da den altid vil være et offer, der ikke kan påklage sin egen sag. Og derfor er det offentlighedens ansvar at anmelde forbrydelser mod naturen, hvis de registrerer det.
Klaus Meinby Lund (billedet) og Pernille Hall Pedersen havde flere eksempler med på opsigtsvækkende naturforbrydelser
Også derfor så både han og Pernille Hall Pedersen med stor interesse på det nye initiativ hos politiet, der med 10 millioner årligt vil medføre 12 årsværk dedikeret til naturkriminalitet.
Hvad definerer overhovedet en personoplysning?
”Tag en dyb indånding.”
Med den opfordring startede Kasper Bjerre Hendrup Andersen sit indlæg på digitaliseringsporet på årets forvaltningsretskonference.
Han har i 2025 afleveret sin ph.d.-afhandling på Aalborg Universitet, hvor han i dag også er lektor i sit speciale databeskyttelsesret.
Han ved, at det er komplekst stof, når han går i gang med at tale om gråzonen mellem personhenførbar data og anonymiseret data.
Kasper Bjerre Hendrup Andersen havde den fuldes sals opmærksomhed fra første minut
Gråzonen med de pseudonymiserede data er det virkelig interessante at tale om, påpegede han fra scenen. Og overskriften på hans oplæg lød da også: Gråzonen i GDPR. Hvornår slipper oplysningerne deres personlige præg.
Han opridsede over de 45 minutter, hvordan data i nogle sammenhænge kan opfattes som anonymiserede, mens de i andre er personhenførbare. Og han fremlagde hvorfor og hvordan myndighederne med ansvaret GDPR kan nå frem til forskellige konklusioner af, om det er det ene eller andet. Det kan sive begge veje. I Estland når de til én konklusion, mens Datatilsynene i Lichtenstein og Letland når til en anden.
Konklusionerne afgøres blandt andet af myndighedernes valg af, om de til grund for deres beslutning anlægger et absolut/objektivt snit eller relativt/subjektivt snit. Og, fastslår han, hovedreglen er, at der anlægges det subjektiv snit.
Med eksempler – inklusive konkrete dommes indflydelse på ændringer tilføjet til Europa Kommissionens Digitale Omnibus – fortalte Kasper Bjerre Hendrup Andersen om udviklingen og betydningen. To konkrete sager han inddragede er SRB-sagen og Scania-sagen.
Oplægget om GDPR-gråzonen bliver udgivet som podcast i Magtens Tredeling inden for de kommende uger.
Når it-løsninger sender breve
Det digitale var mangesteds nærværende på konferencen, men det var ikke kun i relation til de store linjer som europæiske forordninger og forvaltningernes forhold til bølgen af kunstig intelligens. Også det helt nære borgermøde med digitaliseringen var på dagsordenen, da chefkonsulent Britt Vonger holdt oplæg om de digitale kommunikationsveje med mellem forvaltning og borger.
Hvis vi troede, at et brev bare er et brev, så skal vi tro om igen. Og hvis vi bilder os ind, at dårlige breve ikke koster penge, så skal vi få øjnene op.
De konklusioner, om problemerne og fordyrelsen, som kommunale breve til borgere skaber, startede som et ønske om at undersøge de lange sagsbehandlingstider i kommunen.
Som juridisk chefkonsulent i Gentofte Kommune kiggede Britt Vonger efter årsager og fandt ud af, at ringe formulerede breve skaber fordyrende forsinkelser.
Britt Vonger fra scenen på Forvaltningsretskonferencen
Nogle breve fra forvaltningen til borgerne er så godt som uforståelige, påpegede hun, skrevet af jurister, uden klar angivelse af, hvad brevets formål er, og hvad det forventes, at borgeren eventuelt skal foretage sig. Nogle breves formuleringer vedrørende deadlines for, hvornår borgere skal besvare eller forholde sig til et eller andet, er mere dikteret af it-systemer end af, at nogen med kontakt til borgeren har tænkt over, hvad der er behov for, forklarede hun.
Indledningsvis i oplægget forklarede Britt Vonger, hvorfor hun har valgt at kalde det, hun taler om, for breve i stedet for dokumenter. Den korte version er, at forvaltningen skal huske, at det handler om at kommunikere og ikke om at dokumentere.
Også oplægget fra Britt Vonger kan høres i sin fulde længde i en kommende podcastepisode af Magtens Tredeling.
”Alt er under pres”
It-sikkerhedsspecialist hos Datatilsynet Allan Frank var tydelig i sit oplæg på konferencen, da han stod på scenen i Hal Vest:
”Jeg er kommet for at provokere,” slog han fast fra scenen.
For alt er under pres lige nu, når det kommer til digitale rettigheder. De to tektoniske plader jura og teknologi udvikler sig i forskellige tempi, og her må den ene vige for den anden. I al for lang tid har den juridiske plade måtte vige for den teknologiske. Og det er ikke holdbart, påpegede Allan Frank.
Det betyder, at hele den dataretlige profession er under pres. Blandt andet fordi, at al kunstig intelligens er bygget på et dataretligt ulovligt grundlag, erklærede Allan Frank.
Allan Frank havde taget masser af polemik og godt humør med til Aalborg
Derfor kom han også med en opsang til den fyldte sal:
”Det er kun jer, der kan gøre noget ved det her. I skal gøre jeres ledere opmærksomme på de udfordringer, I oplever. Det er embedsmændene, der alt for længe har været lynafledere på det her område, og det burde altså være politikerne.”
Debatter om aktindsigt og bæredygtighed
Som noget helt nyt introducerede konferencen i år hele to debatter fra hovedscenen. Her var der både gjort plads til debat om aktindsigt, dens betydning i forvaltningen og ikke mindst hvad det er for et arbejde, der pågår lige nu i det udvalg, der kigger på en eventuelt udvikling af bestemmelsen om ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen. Debatten blev modereret af K-NEWS’ journalist Cecilie Uhre med professor Sten Bønsing, professor Louise Halleskov og Justitias direktør Birgitte Arent Eiriksson i panelet.
Fra venstre Louise Halleskov, Birgitte Arent Eiriksson, Sten Bønsing og moderator Cecilie Uhre.
Afslutningsvis fik de tilhørerende også mulighed for et særligt indblik i brugen, forståelsen og diskussionerne af bæredygtighedsbegrebet i forvaltningen, hvor chefjurist hos Københavns Kommune Trine Høj Nielsen, professor i udbudsret ved KU Carina Risvig Hamer og lektor i miljø- og klimaret Ulla Steen var i panelet, som modereret af K-NEWS’ redaktør Rasmus Lehmann Hylleberg.
Fra venstre Ulla Steen, Carina Risvig Hamer, Trine Høj Andersen og moderator Rasmus Lehmann Hylleberg