Når en person har afsonet sin straf, kunne man tænke, at den dømte er fri til at leve sig liv. Men sådan fungerer det sjældent i praksis, forklarer den amerikanske professor i jura og politisk filosofi, Zachary Hoskins fra University of Nottingham.
Han mener, at de såkaldte “collateral legal consequences” – de juridiske følgevirkninger, der følger med en dom – i mange tilfælde bør betragtes som en del af selve straffen i sig selv. For man er langt fra en fri fugl, bare fordi man har forladt fængslet, da der efter endt straf følger en masse begrænsninger på ens hverdag med, påpeger han.
“Traditionelt har man ikke behandlet de juridiske følgevirkninger som en del af straffen,” siger Hoskins i miniserien Straf under podcasten Magtens Tredeling. “Men mange af dem fungerer reelt som en fortsættelse af statens strafrespons – og bør derfor også vurderes og reguleres som en del af den formelle straf.”
Når straffen fortsætter i samfundet
Hoskins peger på, at mennesker med en dom ofte møder begrænsninger i adgang til arbejde, bolig og sociale rettigheder, og i nogle lande mister de tidligere dømte sågar stemmeretten. Ifølge ham er det en form for statslig sanktion, der i praksis forlænger straffen – uden at blive inkluderet som en del af den formelle straf. Og det begrænser vores syn på, hvad straf er, påpeger han.
Det rejser et spørgsmål om retfærdighed, vi ikke kan ignorere
“Hvis disse følgevirkninger deler de samme kendetegn som straf – at de påfører en byrde som reaktion på en forbrydelse – så bør vi også behandle dem som straf,” siger han. “Og så skal de underlægges samme etiske og juridiske kontrol.”
Hoskins advarer desuden mod det oversete faktum, at straffen rammer ud over den dømte. For når der straffes hårdere og længere, og en forsørger fængsles, rammer konsekvenserne også familien og lokalsamfundet – noget, han kalder “en form for collateral damage”, som ifølge ham bør tages langt mere alvorligt, end tilfældet er i dag. For det går ud over både familierne men også hele lokalsamfund, hvis de primære personer, der bidrager til økonomisk stabilitet i et område er lukket inde bag lås og slå.
Et spørgsmål om retfærdighed
Hoskins’ forskning udfordrer den traditionelle skelnen mellem den formelle straf og de efterfølgende konsekvenser. For ham handler det om retssikkerhed og proportionalitet: Hvis staten påfører borgeren yderligere byrder som følge af en dom, må den også stå på mål for det.
“To personer med samme dom kan opleve vidt forskellige grader af straf, afhængigt af fængslets forhold eller af, hvor mange rettigheder de mister efter løsladelsen,” siger han. “Det rejser et spørgsmål om retfærdighed, vi ikke kan ignorere.”
Hør hele interviewet med Zachary Hoskins i tredje afsnit af miniserien Straf under Magtens Tredeling. Det er alt sammen i ovenstående player eller i din foretrukne podcast-app.