Billedet: Payam Samarghandi fotograferet i baggården ved SamarLaws kontor.
Som to af over 3.000 flygtninge kom hans forældre til Danmark på tærsklen til 1980, da Iran blev omvæltet fra at være et enevældigt korrupt og brutalt styre til et religiøst og brutalt styre.
Payam Samarghandis forældre flygtede og landede med deres liv i det sydfynske, blev kioskindehavere på Tåsinge og gav Payam den opvækst og hverdag, der får ham, advokat gennem syv år, til at sige:
”Der er formentlig ikke nogen advokater, der virkelig forstår, hvordan det er at arbejde hårdt, hvis man sammenligner sig selv med, hvordan det er at være flygtning fra et andet land, komme til et nyt land, en ny kultur, drage omsorg for to børn og samtidig skulle drive selvstændig butik ved siden af.”
K-NEWS interviewer Payam i begyndelsen 2026, som er året inden, han kan fejre ti år som færdiguddannet jurist. Han fortæller, at forældrenes arbejdstider var fra klokken otte morgen til otte aften mandag til søndag. Dengang var det ikke noget, der fyldte, men når Payam i dag som 35-årig tænker tilbage på det, har det fået betydning.
Han kan huske, hvordan han var med dem på arbejde, når han var syg og lå et sted i butikken, og havde det perfekt, mens han kunne sidde og læse Anders And. Han var også i kiosken, når han var rørig og ikke syg. Han hjalp med pantflaskerne, med at folde pappet omme bagved, fylde køleskabet op og sætte varer på hylderne.
”Jeg ved ikke, om det er en efterrationalisering, men det har gjort noget ved mig. Det har lært mig, at det her arbejde er en pligt, man har, hvis man kan. Hvis man ikke kan, er der nogle til at samle en op. Men det er som udgangspunkt en pligt.”
Tre mulige karrierevalg hos iranske børn
Om børn af iranske forældre bliver der humoristisk sagt, siger han, at man kan blive ingeniør, læge eller advokat. Uden humorens afstand husker han, at forældrene altid til ham og broren har sagt ordene lang videregående uddannelse. Payam husker grinende, at de tre ord ingeniør, læge eller advokat ofte er fulgt efter hinanden.
”Så på den måde har jeg nok været inspireret. Og så tror jeg, inspireret er et pænt ord,” siger han.
Til spørgsmålet om det har skabt et forventningspres, svarer han:
”Ikke på den måde, at jeg ville kunne mærke deres skuffelse, men jeg ville måske kunne mærke deres glæde, hvis det var den vej, det gik. Der er nok en eller anden stolthed i, at man kan bryste sig af, at ens barn har fået en titel.”
Hans far døde af kræft, inden Payam blev færdig som jurist. Hans mor er i dag flyttet fra Svendborg til Odense. Hun har dermed nemmere adgang til transport til hovedstaden, hvor hun ofte besøger familien på Frederiksberg.
”I dag tror jeg ikke, det fylder nærmest noget for hende, hvad jeg er, men mere hvem jeg er.”
Det er ikke noget han har spurgt hende direkte om. Men hans bud er, at hans mor som en flygtning, der lagde alt i sit hjemland bag sig, værdsætter højt at hun hos ham ser et veletableret hjem med orden i hverdagens basale ting.
”Jeg tror, min mor i dag nyder at komme hjem til os og vide, at der er en gæsteseng, og der er mad, og der er rent tøj og så videre.”
Hans familie er tre – indtil videre. Hans kone har han været sammen med i seks-syv år, og de har en søn på halvandet og en datter på vej. Payam Samarghandi har også sin forretning på Frederiksberg. Et relativt lille advokatkontor med lokaler på første sal på Gammel Kongevej. I hans rum, der vender ud mod gaden, ligger en motorcykelhjelm. Han har fire ansatte, og han er eneste partner i Samar Law, der på sin hjemmeside flager med ekspertise, der i høj grad cirkler om de digitale værdier – kryptoværdier.
Beskatning af kryptoværdier, er en juridisk svær størrelse og fastlåst politisk hårdknude. Et lovforslag for området omhandlende, hvordan de værdier, der følger af et voldsomt volatilt marked, har været politisk målsætning i flere år.
Og den kamp, der er foregået for at finde en beskatningsmodel, der er både rimelig for stat og borger, og skal få de omkring 300.000 danske ejere af kryptoværdier til at være compliant, pågår stadig.
Loven der blev taget af bordet
Det var en del af den seneste Mette Frederiksen-ledede regerings lovkatalog. Og tilbage i slutningen af 2024 var det tæt på lovbehandling. Nogle af landets fremmeste skatteeksperter havde i et særligt nedsat udvalg lavet et grundigt forarbejde med en næsten 100 sider lang rapport, der ledte frem til et lovforslag. Men kort før målstregen, hvor forslaget skulle gøres til lov gennem folketingssalen, blev det taget af bordet.
Payam Samarghandi på vej ned af trappen til baggården ved hans kontor på Gammel Kongevej på Frederiksberg.
Af alle mennesker er det Payam Samarghandi, ham med Anders And-bladene, når han var syg, i sine forældres kiosk på Tåsinge, der bliver inviteret til en høring i december 2024, der ender med, at skatteministeren trækker i håndbremsen. Han holdt et oplæg i en sal fyldt med politiske ordførere, nogle landets fremmeste skattefagfolk, embedsmænd og skatteminister. Efter høringen og Payams oplæg blev arbejdet med lovforslaget brat stoppet. Et nyt udvalg med nye fageksperter blev nedsat. Payam Samarghandi blev en del af det udvalg.
Forløbet omkring håndbremsen, og ikke mindst hvad det er for komplikationer, der gør det så svært at løse politisk, det kan du høre meget mere om i tre podcastepisoder, som K-NEWS snart udgiver som en del af vores faste Magtens Tredeling-podcast. Payam Samarghandi er en af de skattefaglige eksperter, der er med i serien, som vi kalder for Kryptokampen.
Antallet 300.000 kryptoejere er Skattestyrelsens eget bud. Og hvad der ifølge Payam Samarghandi og andre eksperter var årsagen til, at det ikke kunne fungere, kan du både høre mere om i Kryptokampen og læse mere om i en kommende K-NEWS-artikel.
Efter lovforslaget i december 2024 blev affejet, blev Payam Samarghandi indbudt til at sidde med i det nye ekspertudvalg. Han skulle sammen med nogle andre ny-udpegede udfærdige et nyt udkast og forslag til, hvordan en lov om kryptobeskatning skal skæres. Og velkommen til den svære politiks verden. For selv om det nye udvalg med Payam som medlem afleverede sine konkrete forslag i sommeren 2025, er der fortsat i begyndelsen af 2026 ingen lovafklaring sket.
Ny digital opfindelse satte ungdomshjernen i gang
Men hvad var det for - som påstået i begyndelsen af denne artikel - tilfældigheder, der i tid og sted og den syge Anders And-læsers hjerne, der fik ham til at lande på den vej, der placerede ham på Christiansborg i december 2024, som derefter gav ham sæde i det nye ekspertudvalg og som en af eksperterne i podcastserien Kryptokampen
Det var undervejs i gymnasiets andet år, at han begyndte at tænke på jura som noget, der kan nogle af de ting, han selv syntes, han var god til. Det kan rumme mennesker, og det er teknik forstået på den måde, at det er sprog, og det skriftlige sprog især, fremhæver han. Det kunne han se sig selv i.
Et andet sted han kom og kunne se sig selv, var i det ungdomsliberale miljø. Her blev han påvirket af forskellige ideer, der var både liberale og eksperimentelle, som han kalder det. Der var forskellige strømninger, der blussede op, og som de talte om. Og så kom kryptoværdierne.
”Pludselig fik jeg tankerne op for det her med, hvad ville der egentlig ske, hvis man opfandt knaphed digitalt. Knaphed var ikke noget, der fandtes digitalt, fordi man kan altid kopiere en word-fil til mange word-filer. Man kan altid videresende en mail og så videre.”
Den første store etablering af det nye begreb kryptovaluta ses med Bitcoin. Sirlige algoritmer laver en begrænsning – en knaphed – for, hvor mange kryptoer der kan være. Siden Bitcoin er flere kommet til, og de omtales af flere ikke som valuta men som kryptoværdier. Det – og hvorfor det er sådan – kan du for eksempel læse i artiklen 'Det store kryptocrash', som vi placerer et link til sidst i denne artikel.
Men kryptovalutaen Bitcoins fremvækst var katalysatoren hos Payam Samarghandi.
”Bitcoin, det var ligesom første gang, der kom noget, et knap digitalt aktiv. Og så begyndte mit hoved jo fuldstændig at jonglere rundt med forskellige tanker omkring det.”
Interessen for kryptovaluta og interessen for jura mødtes, da han var førsteårsadvokatfuldmægtig.
”Jeg var bare så heldig, at der var en perfekt timing. Der var folk, der havde tjent mange penge på kryptovalutaer, som skulle finde ud af, hvordan skattereglerne var. Der var virksomheder, der skulle finde ud af, om det her område var reguleret, og hvis ja, hvordan? Der var ingen regler, så dem havde jeg en eller anden rolle i udviklingen af. Skattestyrelsen og Finanstilsynet begyndte at udforske de her emner, samtidig med at jeg rendte rundt på et advokatkontor.”
Forklarede til myndighederne
I sit job hos Horten kom han til at beskæftige sig med rådgivning af klienter, som ejede kryptoværdier og som spurgte til skattecompliance. Men også myndighederne kontaktede ham og rådførte sig om det her svært håndterbare og svært forståelige nye kryptobegreb.
”De kunne finde på at ringe til mig og sige, jamen, hvad er en hard fork? Kan du ikke skrive det til os, så vi kan putte det ind i vores afgørelse? Og der vil jeg sige, at det, der står i mange af de afgørelser, der kommer i dag, er noget, jeg har siddet og skrevet i sin tid.”
En hard fork, som myndighederne, udbad forklaret kan handle om en opdeling af den blockchain, som er den underlæggende teknologi i kryptoværdier. Det kan, forklarer Payam Samarghandi her i 2026, 17 år efter den første blockchainbaserede kryptovaluta Bitcoin kom til verden, sammenlignes med et aktiesplit.
Fremgangsmåden for at finde ud af praksis var dengang i de tidlige år, fortæller Payam Samarghandi, typisk at anmode om et bindende svar på vegne af en klient, der ønskede at afklare, om vedkommende skulle betale skat eller ej. Han uddyber, hvorfor han mener, at kunne genkende sine skriverier i nyere myndighedssvar.
”Mange af de spørgsmål, vi stillede dem (Skattestyrelsen, red.) var første gang, de oplevede dem. De skulle finde ud af, hvad det er for noget, de skulle regulere. Og der har jeg siddet til mange møder og forsøgt at forklare, hvad det er, mine klienter laver.”
Det var alt sammen tilbage i 2017-2018. I 2026 venter han på klarhed i loven og praksis. Ligesom alle andre danskere, der enten ejer kryptovaluta, eller som ikke gør og som måske bare undrer sig over de jævnlige historier om store stigninger og store fald.
For det kan, som nok bekendt for de fleste, være særdeles volatilt, det der foregår på kryptomarkedet. Og dem, der har købt tidligt for tusind kroner, er potentielt - hvis de har beholdt visse kryptovalutaer - i dag millionærer. Men det er de måske ikke, hvis de opsøger myndighederne for at være skattecompliant. For der hersker usikkerhed og uklarheder, og der er i dag risiko for at blive beskattet i en grad, så man bliver alvorligt gældsat.
Hvorfor det er sådan, forklarer vi udførligt i den kommende podcastserie Kryptokampen.
Og hvordan det affejede lovforslag, der tog udgangspunkt i en fyldig rapport fra Skattelovrådet, udløste et markant nyt kapitel for Payam Samarghandi , fortæller han i podastserien, blandt andet med ordene
”Den kom 23.oktober ’24 på 97 sider, og den sagde groft sagt bare, at man skulle lagerbeskatte fortjenester på kryptovaluta. Og så begyndte min telefon at ringe og der havde jeg nogle af de mest intensive, udfordrende og sjoveste måneder jeg har haft i mit arbejdsliv.”