06/05/2026 - Magtens Tredeling #264 - Kryptokampen del 1

Ny podcastserie: Kryptokampen


Magtens Tredeling - Kryptokampen er den nye podcastserie fra K-NEWS, der undersøger hvordan forældet lovgivning og politisk stilstand skaber uforudsigelighed for de hundredtusinder af danskere, der ejer kryptoaktiver. Usikkerhederne er så store at selv skattebetalingsivrige danskere ikke tør  tale højt om deres krypto, og statskassen går glip af millioner.

Tekst: Dan Poulsen



Når 100 årig skattelov møder ny digital virkelighed opstår der alt andet end sød musik. Hør i Kryptokampen hvordan musikken ikke spiller for en stor gruppe danskere og hvordan fageksperter arbejder med praksis, der ikke hænger sammen med virkeligheden.

Skatteministeriet anslår, at omkring 300.000 danskere ejer kryptovaluta. Alligevel beskattes de efter regler fra 1922 – love der blev til, længe før internettet fandtes, og lang tid før bitcoin. Podcastserien Kryptokampen undersøger, hvorfor det endnu ikke er lykkedes politikerne at finde en holdbar model for beskatning af kryptoaktiver, og hvad det betyder for dem, der ejer og handler med det.

Serien præsenterer Thors personlige historie om, hvordan han allerede har betalt mere end 50 procent i skat for sin indtjening, men alligevel kun vil stille op i Kryptokampen anonymt.

“Det er fuldstændig uigennemskueligt,” siger han om det, han bliver bedt om at gøre, hvis han vil indberette til skat.

Og den fortæller om skatteadvokat Payam Samarghandis oplevelser med, at blive indkaldt til et møde i Skatteministeriet i december 2024 for at fortælle om sine indvendinger mod den planlagte lov, der var en del af regeringens lovprogram. Hans ord blev hørt af skatteordførere og den daværende minister, der samme dag rev det længe forberedte udspil af bordet.

Magtens Tredeling - Kryptokampens første finder du i alle podcastplayerapps under titlen Magtens Tredeling, eller du kan lytte den i playeren, som er indsat øverst i denne artikel.

 

Derfor skal du lytte denne episode:

I Kryptokampen, der er en miniserie i indtil videre tre dele, ser K-NEWS på både den menneskelige og den lovtekniske side af en uløst skattemæssig gordisk knude som ingen regering endnu har formået at løse.

NEDSLAGSPUNKTER:

👉 En ny ekspertgruppe afleverede anbefalinger i oktober 2025, men ved indgangen til 2026 er der stadig ikke vedtaget ny lovgivning. Tre skatteministre har haft sagen – ingen har leveret en løsning.

👉 Du får en klar gennemgang af, hvordan statsskatteloven og personskatteloven faktisk bruges på krypto – og hvorfor det giver særlige problemer i forhold til fx aktier

👉 Du hører, hvordan Skattelovrådets forslag, der lagde op til at benytte modellen for lagerbeskatning blev taget af bordet i december 2024.

👉 Du får indblik i retssikkerhed og praksis set fra både skatteadvokatens perspektiv og en helt almindelig kryptoejer, der opdager, at mange små salg kan udløse en stor skatteregning.

👉 Og vi fortæller, hvordan en ny arbejdsgruppe med bl.a. skatteadvokat Payam Samanghandi som interessent afleverer anbefalinger i oktober 2025, men der stadig ikke er vedtaget ny lovgivning i begyndelsen af 2026.

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak