Mere end 6000 advokater fra hele verden besøgte i sidste uge København i anledning af den årlige IBA-konference. En konference, der hvert år afholdes i en ny hovedstad et sted i verden. Og i år altså i København.
Omtrent halvdelen af de 6000 besøgende advokater i København har været til selve IBA-konferencen og deltaget i faglige oplæg i Bella Centeret på Amager. Billetprisen per deltager løb op i omkring 4650 euro (34.000 danske kroner) for de fleste deltagere, og derfor har den anden halvdel af advokaterne været i fuld gang med at holde forretningsmøder og netværksarrangementer rundt omkring på de københavnske advokatkontorer.
Arrangørerne anslår, at op mod 20.000 mennesker fra hele verden har været en del af IBA, hvis man regner advokaternes stabsansatte og ægtefolk med.
K-NEWS var med i Bella Centeret og her får du et indblik i det internationale advokatvirvar som IBA bød på i København i år.
I Bella Centers store industrielle haller bød ugen med IBA på et nærmest uoverskueligt antal af keynotes, paneldiskussioner og netværksarrangementer. Hver dag var der mindst ét interview i de største auditorier med prominente navne som eksempelvis tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og den tidligere britiske udenrigsminister William Hague. Og rundt om de store keynotes var et hav af mindre paneldiskussioner om alt fra flyret, ESG og ikke internationale konventioner. Og så selvfølgelig AI.
Der var også et virvar af mennesker fra hele verden, mennesker der gik ind og ud af de mange konferencerum, snakkede i mobiltelefon under talerne og gav håndtryk på kryds og tværs og hen over de mange runde borde i udstillingslobbyen. En udstillingslobby, hvor kommercielle aktører inden for legal-tech, AI og juridisk information tilbød deres services og udstillede deres produkter.
Fra enigma til ChatGPT
Mandagens første keynote blev afholdt af den svenske AI-ekspert Nicklas Berild Lundblad. Ud over at være investor og ejer af en ph.d. i informatik, så er han også bachelor i filosofi og har en master i jura.
Lundblad trak tråde fra Alan Turings arbejde med at dechifrere tyskernes enigma-maskine under 2. Verdenskrig via machine learning til nutidens AI. Turings undren over, hvorvidt maskiner kan tænke, er det samme dilemma verdenssamfundet står over for i dag, påpegede Lundblad, både når det kommer til at forstå, udvikle og implementere AI.
Lundblad lavede en række nedslag i historien frem til i dag. Blandt andet slog han ned på, hvordan både advokater og andre borgere på få år er gået fra, at ChatGPT er bruges af stort set alle som opslagsværk eller hjælp til mindre opgaver. Til i dag, hvor mange er begyndt at bruge AI-agenter, der udfører handlinger for os helt automatisk ud fra instruktioner. Selv fortalte han, at han havde fem agenter sat op til at hjælpe ham med forskellige opgaver.
Det helt store næste skridt for den juridiske verden bliver ifølge Nicklas Berild Lundblad at forholde sig til, hvordan retssystemet er rustet til at imødekomme den bølge af AI-genererede appelsager, som han forudser kommer, og hvor alle administrative afgørelser i princippet kan appelleres ved hjælp af AI. I hans optik ligger det nemlig lige for at sætte en agent op via kunstig intelligens, som kan hjælpe med at formulere appeller i forbindelse med forvaltningsmæssige eller administrative afgørelser, for eksempel rettet mod Ankestyrelsen eller til Folketingets Ombudsmand. Hos Ombudsmanden mærker man allerede de første tendenser.
Og så skal juristerne og retssamfundene i hele verden ifølge Lundblad gøre sig klart, hvordan man står styrket over for den virkelighed, som han kalder lex agentic. Altså en virkelighed, hvor AI på baggrund af systemer og data, skaber sine egne regelsæt, der måske kan divergere fra den aktuelle lovgivning.
Massemigration og kriminalisering af nødhjælp
Der er i dag 300 millioner mennesker, der lever uden for deres fødeland. 50 millioner af dem vurderes at være på flugt fra krig eller konflikt.
De tal var afsæt for en paneldebat om kriminalisering i forbindelse med massemigration. For i takt med at EU, USA, Australien og andre lande strammer lovgivningerne om migranter, så medfølger der også en kriminalisering af de mennesker, der forsøger at redde disse migranters liv.
Sådan lød det fra Alex Stojicevic, senior vice chair fra den canadiske Immigration and Nationality Commitee i British Colombia. Han pegede på flere eksempler, hvor nødhjælpsarbejdere var blevet tiltalt for at bidrage til menneskesmugling, udelukkende fordi disse nødhjælpere havde reddet migranter fra kæntrede både i Middelhavet eller lignende.
Stojicevic konstaterede, at advokater derfor er nødt til at insistere på retssikkerheden for de her mennesker, der straffes for at redde liv, fordi politiske beslutninger har strammet det lovgivningsmæssige greb om migration.
Med i panelet var også den amerikanske advokat Fernando Tamayo fra Miami. Han fortalte, at USA i mange år har haft lovgivning, der kriminaliserer ulovlig immigration, men det er først inden for det sidste halvandet år, at man fra myndighedernes side reelt er begyndt at efterleve den. Men måden, man efterlever reglerne på, er ikke via domstolene men i princippet via en præsident, der gør hvad der passer ham.
Det er nemlig ikke den amerikanske regering, der via domstolene benytter sig af lovgivningen til at træffe beslutninger om blandt andet deportationer, men derimod Trump, der uden om domstolene udskriver executive orders og de facto agerer som en diktator, påpegede Tamayo. Og det efterlader ifølge Tamayo spørgsmålet: Hvis vi ikke følger domstolene - hvad har vi så tilbage, når det kommer til retssikkerhed? Ikke bare for migranter, men for os alle.
Han perspektiverede til, at de strammere migrationslovgivninger, særligt den måde man går til det fra amerikansk side, presser den multilaterale aftale mellem Canada, USA, Storbritannien, Australien og New Zealand, kaldet 5 Eyes. Ifølge den aftale deler de fem lande fælles overvågning og deling af data mellem efterretningstjenester, når det kommer til cybersikkerhed, terrorbekæmpelse og spionage. Ifølge Stojicevic et fælles fundament for værdier landene imellem, og altså en aftale om hvordan man beskytter fællesskabet og de nationale jurisdiktioner bedst muligt for at undgå angreb eller terrorisme.
Men den aftale og de værdier, som man med 5 Eyes har haft siden oprettelsen i 1946 i kølvandet på 2. verdenskrig, eroderer lige nu på grund af Trump, der blandt andet bruger AI til nationale beslutninger uden om den her alliance. For når Donald Trump fører enegang, og for eksempel ikke deler efterretninger via 5 Eyes, så er aftalen mellem landene i fare.
Morgendagens advokatfirma
I et andet oplæg i et af de mange konferencelokaler i Bella Centreret, var det igen AI, der var på programmet. I panelet til samtalen, der i programmet hedder How AI impact the law firm of tomorrow? A look into the future from different perspectives, sad fire panelister. Jørgen Bek Weiss Hansen fra Lassen Rich Advokatpartnerskab, Klemens Hjartar fra McKinsey, Emma Kragh fra Gorrissen Federspeil og Archanna Ramu fra EQT.
Fra panelet kom perspektiver som, at forskellen mellem fremtidens advokathuse bliver, hvordan de forskellige kontorer udvikler de AI-værktøjer, de bruger i deres daglige arbejde, og at en stor opgave for fremtidens advokater bliver at prompte og opbygge de her AI-værktøjer, så de bliver effektive, præcise og kan trække på den viden, der lige netop er i det givne advokathus.
Der blev også peget på, at den debiterbare time højst sandsynligt må gentænkes, fordi AI kan sætte tempoet op, samt lave en del af advokaters arbejde - endnu mere i fremtiden end nu. Samt at advokathusenes pyramideopbygning, hvor det handler om at avancere i hierarkiet, vil ændre sig, fordi der bliver brug for langt færre juniorer i fremtiden.
Det betyder også, sagde en af panelisterne, at små advokatkontorer i fremtiden kan konkurrere med større firmaer om store opgaver, de ellers ikke før ville have haft kapacitet til at løse. Men det kan de nu via AI-agenter.
I løbet af panelsamtalen blev publikum inddraget, via røde og grønne kort, der skulle holdes i vejret for at udtrykke holdninger til forskellige spørgsmål. Blandt andet skulle publikum tage stilling til, om AI ville være bedre til at fordele opgaver mellem medarbejdere end en menneskelig leder. Her var salen splittet, og det samme var panelet, da de blev spurgt. Tre mente, at AI ville være bedre og en sagde, at hun ville foretrække et menneske.
Fra en af de tre panelister, der mente, at en AI ville være bedre til at fordele arbejdsomgaver mellem medarbejdere end et menneske, lød argumentet, at både mennesker og maskiner diskriminerer, men det er nemmere at se, hvordan AI gør det.
Kan man mediere sig ud af klimakrisen?
Der var også klima på programmet til årest IBA. Blandt andet en samtale om, hvordan mediation kan være et bedre værktøj end domstolene til at løse konflikter inden for energi, miljø og klima.
I panelet til at tale om det, sad moderator Mary Walker, der er medlem af Meditation Committee Advisory Board, samt Rosemary Chinelo Chikwendu Co-Chair hos Access to Justice and Legal Aid Committee, Jalal El Ahdab fra FIDAL, Linda Fitz-Alan fra Abu Dhabi Global Market Courts og Mariana Herrero som er Senior Vice Chair på Water Law Committee.
Panelet fortalte om forskellige konflikter i deres hjemlande, hvor mediation har givet mening som værktøj, fordi domstolsafgørelser tager lang tid. Eksempelvis fortalte Rosemary om klimakonflikter ved Nigerfloden i Nigerdelta’et i forbindelse med olieudvinding, hvor mediation ofte bliver brugt som værktøj i diverse konflikter, fordi der er 20 års ventetid ved domstolene i den type sager.
Udover at mediation er et nødvendigt værktøj, når domstolene har ventetider på næsten 20 år, så er det også et fordelagtigt værktøj selv i situationer, hvor ventetiderne er kortere, fordi bare et halvt års ventetid er lang tid i konflikter om miljø, klima og energi, fortalte en af deltagerne i panelet. Derudover peger panelisterne også på, at mediation er en fordel helt specifikt i klima-, miljø- og energisager, fordi der ofte er flere stakeholders involveret i disse sager, og fordi man faktisk kan komme frem til løsninger som alle involverede, kan blive glade for, når man bruger mediation.
Mere AI og de seks hypoteser
Mange talks kradsede kun i overfladen af forskellige emners udfordringer og kompleksitet, men der var også de talks, der virkelig blev konkrete. I en keynote fortalte forfatter og specialist i legal teknologi Richard Susskind, om hvordan han med sin viden baseret på et langt arbejdsliv med netop legal tech, ser fremtiden udfolde sig for advokatbranchen i forhold til AI.
Han sagde blandt andet, at advokater ikke skal fokusere på, hvordan de gør ting i dag, men på om de kan give kunderne, det de vil have på en anden måde.
Og at markedet ikke er loyalt. Hvis det resultat din klient vil have, kan laves bedre med AI, er markedet ikke loyalt mod dig som advokat.
Men Susskind holdt ikke sine fremtidsforudsigelser til advokatbranchen. Han præsenterede seks hypoteser for, hvordan AI kan komme til at påvirke menneskeheden helt generelt.
- Hype hypotesen forudser, at AI bare er en hype, altså at AI kun kan lave overfladisk arbejde og altid vil skulle superviseres af et menneske. Hype hypotesen mener, at vi er i en AI boble, der vil springe på et tidspunkt.
- Generative Ai+ hypotesen siger, at ja lige nu hallucinerer AI på forskellige stadier. Men på et tidspunkt i fremtiden vil det være fikset, og vi vil komme til et stadie, hvor AI kan det, AI kan i dag bare bedre.
- Artificial General Intelligence hypotesen mener, at AI agenter vil komme til at kunne alt det, mennesker kan. Altså de vil blive lige så kloge som mennesker og have samme kompetencer som os.
- Super intelligence hypotesen siger, at hvis vi kan lave AI-agenter, der er lige så gode som os selv, så kan AI-agenterne videreudvikle sig selv, så de faktisk bliver superintelligente og i stand till mere end mennesker.
- Singularity hypotesen forudser, at mennesket vil fusionere med AI. Det vil sige, at vi i fremtiden vil være halvt menneske og halvt AI.
- AI evolution hypotesen tror på, at kunstig intelligens vil overtage og erstatte mennesker.
Susskind mente selv, at vi skal forvente, at vi i 2030 når hypotese 2 med generativ AI+. Og at vi skal forberede os på, at hypotese 3 bliver en realitet inden 2045.
Med de seks opløftende hypoteser kunne advokaterne i lokalet, så sidde og overveje, hvordan advokatbranchen i fremtiden vil blive påvirket af kunstig intelligens.
Således binder K-NEWS sløjfe på seks interessante dage i Bella Center. IBA 2027 bliver afholdt i Singapore.
Herunder flere billeder fra konferencen.
Den tidligere minister for udenrigsanliggender i Grønland Vivian Motzfeldt var inviteret af Advokatsamfundet til at holde tale om situationen omkring underskrivelsen af aftalen med USA.
Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i samtale med executive director for IBA Mark Ellis
Også den tidligere britiske udenrigsminister William Hague var inviteret med til IBA
William Hague beskrev udfordringen ved, at vi i den nuværende verdensepoke skal navigere i to modsatrettede følelser af frygt og begejstring
Advokater på konferencen fra alle lande multitaskede og passede deres klienters interesser under oplæggene.