I denne uge 41 besøger 20.000 mennesker København til den årlige globale konference IBA. International Bar Association afholder nemlig deres årlige konference i den danske hovedstad for første, og åbningstalen fandt sted søndag aften. Det er den, du kan høre i denne cirka et kvarter lange episode af Magtens Tredeling.
På scenen var det den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der talte om Israel, Ukraine, vigtigheden af retssikkerhed og jura, og forskellen på at være politiker og jurist - som jo er hans egen akademiske baggrund.
Hvad IBA nærmere er for en størrelse kan du høre i en kommende Magtens Tredeling-episode, som vi udgiver en af de kommende dage, hvor Lise Lotte Hjerrild, advokat og partner hos HortenDahl, som er en af dem der sammen med brancheorganisatioerne Danske Advokater og Advokatsamfundet har arbejdet for at få IBA til København.
Men kort opridset er IBA et forum for tusindvis af advokater fra alle hjørner af verden, der er samlet for - og nu citerer jer ordene fra åbningsceremoniens kolossalt store storskærm, der gør talerne meget små, som de står dér foran skræme: Bygge forståelse, guide innovation, bidrage til global politisk debat, bidrage, udfordre, lede og beskytte, udvide horisonter, udvide netværk.
Herunder kan du se en række fotos fra åbningsceremonien søndag, hvor Lars Løkke altså var hovedtaleren.
Delegerede på vej ind til åbningsceremonien
Slide fra åbningsceremonien
Pigekoret fra Frederiksborg Slotskirken sang konferencen i gang
Lars Løkke Rasmussen fra talerstolen på IBA