Årets konference er den tredje af sin slags. Og i år er jubilæumernes år, for både flygtningekonventionen, FN’s økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder, samt FN’s borgerlige og politiske rettigheder og tortur-, handicap- og tvangsforsvindingskonventionen kan fejre store fødselsdage.
Ind ad dørene på konferencens første dag, tirsdag d. 10. november 2026, strømmede creme del a creme af Danmarks menneskerettighedsjurister, -advokater og -entusiaster.
Stemningen var munter og forventningsfuld og i morgenmadsbuffeten blev der givet hånd, kram og udvekslet genkendelses smil.
I Flyveren, lokalet hvor det hele startede, sendte solen sine efterårsstråler gennem gyldne blade og ind i ad vinduet, og i modsætning til novembers grå og kedeligt ry føltes der lunt og også meget interessant, da institutleder på Juridisk Institut på Aalborg Universitet Trine Schultz bød velkommen, som den første.
”Vi skal have to dage fyldt med faglighed, hvor vi begynder med menneskerettigheder, og slutter med menneskerettigheder,” startede hun ud fra pulten i sin velkomst til den - nu - årlige konference. Hvorefter hun blandt andet kom omkring menneskerettigheders betydning i den verden, vi lever i i dag.
Før hun sendte ordet videre til Jesper Lindholm, den store drivkraft bag hele konferencen, understregede hun tyngden af faglighed til stede med denne hilsen til salen.
”Blandt jer er nogle af mine egne faglige forbilleder,” og hun tilføjede ”Man kan stadig blive starstruck.”
Jesper Lindholm, der er hovedarrangøren på konferencen, fortsatte velkomsten i samme dur, og understregede, at der her på den tredje afholdelse af konferencen var flere deltagere end nogensinde før.
Hvorefter han citerede Henrik Nordbrandts digt Året har 16 måneder.
”November, december, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november og november og november og november.” Han tilføjede, at han citerede digtet for, at alle i salen skulle huske måneden november, for fra nu af skal konferencen ligge fast og årligt i november. Som noget man kan glæde sig til midt i den ellers lange, grå og triste måned.
Jesper Lindholm fortalte, at til trods for at konferencen nu finder sted for tredje gang, og at den derfor efterhånden må være blevet til en tradition, så gentager konceptet fra de to tidligere år ikke helt sig selv. For i år er strafferet og udlændingeret trådt lidt til side, for også at gøre plads til teknologi og AI samt familieret.
”Hjerteligt velkommen til menneskerettighedskonferencen 2026,” sluttede Jesper Lindholm sin velkomst.
25% af kvinder i Danmark oplever partnervold i løbet af livet
Et indslag, der har været fast inventar på konferencen de forrige to gange, er Bodil Begtrup-forelæsningen, og her på konferencens treårsfødselsdag, var sådan en forelæsning igen sat i stand.
I år blev den givet af Mette Marie Yde, direktør i Danner. Fordi Mette Marie Yde havde overtaget på et afbud, var forelæsningen for en gangs skyld online. Så frem på skærmen tonede Mette Marie Yde, der fortalte om vold mod kvinder i Danmark og Danner-husets arbejde.
Hele forelæsningen startede ud med en personlig fortælling fra en kvinde, der havde levet i et voldeligt forhold læst op af Mette Marie Yde. Fortællingen illustrerede, hvordan man kan blive lullet langsomt ind i en voldelig relation, og hvordan man ikke ser, hvad der sker, før man måske er fanget så meget i et spind, at det kan være svært at komme ud af det igen.
Herefter fortalte Mette Marie Yde, at 5,5% af danske kvinder bliver udsat for partnervold herunder også psykisk vold. At 21% af drab i Danmark er partnerdrab, der oftest går udover kvinder, og at mange af drabene starter som partnervold. Samt at en fjerdedel af kvinder i Danmark oplever at være udsat for partnervold i løbet af deres liv.
Hun pegede også på, hvor i lovgivningen den juridiske ramme til at beskytte disse kvinder ligger, og på hvilken udvikling der er sket i dansk lovgivning på området. Herunder eksempelvis at stalking er blevet kriminaliseret.
Til slut kom hun med en anbefaling til lovgivere om, hvordan området for voldsramte kvinder kan forbedres. Nemlig ved at tilbyde bistandsadvokater, allerede når kvinder anmelder partnervold, ligesom det er tilfældet ved voldtagsanmeldelser.
K-NEWS har tidligere udgivet en episode af Magtens Tredeling, hvor historiker Astrid Elkjær tegner et portræt af netop Bodil Begtrup. Det kan du køre HER
Flygtningekonventionens 75-års jubilæum
Endnu et jubilæum kan fejres i år, for flygtningekonventionen har også en stor fødselsdag. Konventionen blev nemlig vedtaget d. 28. juli 1951 i Geneve, blandt andet med den danske kontorchef Knud Larsen ved roret.
Og netop den konvention, dens tilblivelse og dens indflydelse, handlede dagens anden keynote om, som Hans Gammeltoft-Hansen holdt.
K-NEWS optog Hans Gammeltoft-Hansens keynote, som vi udgiver inden årets udgang.
Udover at du i optagelsen kan høre Hans Gammeltoft-Hansen give en tour de force gennem konventionen, kan du også høre ham fortælle om netop danske Knud Larsen og hans rolle i forhold til vedtagelsen af konventionen.
Grænser, rettigheder og relevans for menneskerettighederne
Efter en kaffepause var konferencens anden keynote bag pulten. Det var Louise Holck direktør i Institut for Menneskerettigheder.
Louise Holck startede med at strege tre budskaber op, som keynoten ville komme omkring.
Et, at menneskerettigheder sætter grænser for lovgiver. To, menneskerettigheder gør beskyttelse til rettigheder for den enkelte. Tre, menneskerettigheder virker kun, hvis de bliver forstået, brugt og ses som relevante.
”De er også et løfte om, at flertallet ikke kan tage alt fra mindretallet,” tilføjer hun.
I løbet af oplægget pegede Louise Holck på endnu et jubilæum, nemlig jubilæum for FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder – UMBRA, der næste år fylder 20 år. I den forbindelse pegede hun på spiralsagen og vigtigheden i undskyldningen fra statsministeren og den godtgørelse flere af de grønlandske kvinder nu får.
”Det er et vigtigt skridt for oprejsning,” sagde hun og tilføjede, at hun dog synes, det oplagte næsteskridt er en sandheds- og forskningsproces, med inspiration fra Canada og Norge.
Louise Holck sluttede sin keynote af med at opfordre alle dem, der arbejder med menneskerettigheder, til at være præcise, når de fortæller om menneskerettighederne og svare på kritik med fakta. Og så ser hun gerne, at man oversætter rettighederne og tager dem med ud i den virkelige verden, så de bliver ved med at være levende.
”Stå vagt om dem, om den Europæiske Menneskerettighedskonvention, om domstolen og om de andre konventioner.”
Surrogat
Efter Louise Holcks keynote delte konferencen sig op i tre spor: et om familieret, et om almen menneskeret samt et om tech og digitalisering.
I konferencelokalet Værket handlede det første oplæg på sporet familieret om surrogatbørn og menneskerettigheder. Oplægsholderen var Jens Scherpe, der til dagligt er ansat på Aalborg Universitet.
Jens Scherpe opstillede fire tilgange til surrogasi: Forbud, tolerance, det frie marked og regulering.
Herefter gennemgik han den nye danske lovgivning om surrogasi, som trådte i kraft i 2024. Loven delte han op i to spor, det ene handler om, hvordan Danmark lovgiver i forhold til surrogasi uden for landets grænser, og det andet handlede om, hvordan Danmark lovgiver i forhold til surrogasi i Danmark.
Jens Scherpe pegede på flere problematikker i den danske lovgivning fra 2024, blandt andet fandt han det problematisk, at surrogaten- for at surrogasiet er lovligt - skal have et tæt forhold til personen eller parret, som barnet bæres for. Men mest af alt, fandt han det kritisabelt, at man i Danmark tillader surrogasi med den ene hånd, men gør det ulovligt at yde lægehjælp i forbindelse med surrogasi med den anden.
Scherpe kaldte det absurd at forbyde læger at hjælpe med surrogasi og samtidigt vælge at gøre surrogasi lovligt. I realiteten betyder det, at surrogasi kun kan lade sig at gøre i Danmark, hvis man har sex med den ønskede surrogat, eller hvis man tager til udlandet.
Han pegede derudover på, at lovgivningen ender med at blive skæv, fordi det bliver et privilegie for de velhavende at få børn via surrogasi, samt at man med lovgivningen som den har set ud siden 2024 ender med at sende danskere ud af Danmark for at hjælp til surrogasi. Og udenfor Danmark regulerer vi ikke, og dermed er der en risiko for, at danskere kommer til at bruge surrogater, der får krænket deres menneskerettigheder.
Det første skridt i Danmark, mente han, er at fjerne kriminaliseringen af læger. Så det ikke er ulovligt for læger i Danmark at hjælpe med surrogasi.
Hvad har GDPR og EMRK til fælles?
Er der en kobling mellem EMRK og GDPR?
Udover at være retlig vigtige forkortelser, så er der faktisk en hel del sammenfald.
Sådan lød det i hvert fald fra advokat og partner hos Poul Schmith Jens Teilberg Søndergaard.
Han har de sidste 20 år arbejdet i krydsfeltet mellem offentlig forvaltning og GDPR, og når det kommer til databeskyttelse, så er det i hans optik vigtigt at indtænke menneskerettighederne.
For masseforvaltning af personoplysninger medfører større risici for den enkelte borger. Når der rammer datalæk fra CPR-registeret, hvor 8,8 millioner personnumre blev hacket, så har det betydning for den menneskeret, der er sikret i artikel 8, altså retten til privatliv. Og det er alvorligt, lyder det fra Jens Teilberg Søndergaard.
Men der er faktisk hjælp at hente, hvis man som borger vil afsøge mulighederne for godtgørelse.
Ifølge EMRK's artikel 41, så følger det, at hvis der er sket en krænkelse af retten til privatliv, så kan der ydes godtgørelse på mellem 3.000-30.000 euro. Samtidig slår GDPR's artikel 82 også fast, at godtgørelse for brud på ulovlig behandling af persondata kan udløse erstatning.
Men hvordan definerer man så, hvad et misbrug af oplysninger er i praksis? Her følger det af praksis fra EU-domstolen, at frygten for misbrug af disse oplysninger ved for eksempel et datalæk, kan være nok for at kunne få en form for godtgørelse, påpegede Jens Teilberg Søndergaard. Tabet af kontrol med egne personoplysninger og altså ikke decideret materielt misbrug er nok til erstatning.
Det store spørgsmål er nu, hvordan det, som Højesteret betegner som negative følelser, eller frygt bevises i praksis. I en dom fra Højesteret, U2026.1140H, afviser Højesteret, at frygt eller negative skulle være til stede i et sådan omfang, at disse er erstatningspligtigt.
Sagen handlede om tyveri i en kommune, hvor der blev stjålet fire computere, sammen med en masse andre ting. Det kunne her ikke bevises, at tyvene specifikt var gået efter at stjæle og misbruge personoplysninger, og derfor vendte Højesteret tomlen ned. Her lagde man til grund, at frygten for misbrug af oplysninger ikke kunne vægtes som den primære bekymring i denne sag, da det ikke kunne bevises, at tyvene specifikt var gået efter personfølsomme oplysninger.
Sharenting – når forældre deler deres børn på sociale medier
Det sidste oplæg på førstedagens tech og digitaliseringsspor hed sharenting – mindreårige børns beskyttelse mod forældres SoMe-vaner.
Oplægget holdtes af de to jurister Tanja K. Christensen og Anne Mørk. K-NEWS var ikke til stede under selve oplægget, men har tidligere lavet et interview i Magtens Tredeling med de to lektorer om netop sharenting – og mindreårige børns beskyttelse mod forældres SoMe-vaner. Det kan du høre HER
En helt ny hæderspris til menneskeretten
For første gang uddeltes i år en helt ny hæderspris. Den blev præsenteret og overrakt på scene lige inden dagens sidste keynote af Jesper Lindholm.
Han fortalte, at den nye pris, der med sin ”ubeskedne titel” Menneskerettens hæderspris skal gives til en, der har været vedholdende og har fremmet menneskerettigheder.
”Modtageren kan være enten juridisk praktiker eller forsker eller begge dele,” sagde Jesper Lindholm fra scenen inden han beskrev årets modtager af prisen, som en af de skarpeste juridiske hjerner i landet, der bliver ved med at producere viden om og formidling af menneskeretlige emner.
”Årets prismodtager kan fremvise en righoldig og imponerende liste af publikationer fra en ganske enkelt imponerende videnskabelig karriere, der strækker sig fra 1980 til nu, og som har udfoldet sig på Aalborg, København og særligt Aarhus Universiteter samt Center for Menneskerettigheder,” fortsatte Jesper Lindholm og tilføjede blandt andet, at prismodtageren har sat markante retlige aftryk indenfor forvaltningsretten, socialretten, retlig kontrol med efterretningstjenester, ligebehandlingsretten, menneskeretten, udlændinge – og flygtningeretten og den relaterede folkeret.
Til slut bad Jesper Lindholm salen om sammen med ham, at give en ”øredøvende klapsalve” til årets modtager af Menneskerettens Hæderspris – Professor emeritus i menneskerettigheder, dr. Jur. Jens Vedsted-Hansen.”
”Jeg er både glad og rørt,” sagde Jens Vedsted-Hansen og sluttede en kort takketale med ordene:
”1000, 1000 tak!”, da han modtog en buket blomster og hæderprisen.
Folkeret og menneskeret
Til at slutte førstedagen på konferencen af, indtog professor i folkeret Astrid Kjeldgaard-Hansen scenen og holdt en keynote om menneskerettigheder og folkeret. Blandt andet med fokus på, hvordan politisering og den offentlige debat påvirker opfattelsen og forståelsen af folkedrab.
Vask af sager hos politiet
Dag to på konferencen kastede alle deltagerne ud i et dilemma allerede kl. 8.30 om morgenen. For konferencen startede andendagen ud med de tre spor – udlændingeret, almen menneskeret og strafferet. Og dermed et valg som deltager mellem tre forskellige oplæg.
I konferencelokalet Værket kunne man kl. 8.30 høre journalist Line Geertsen fortælle om afsløringer af politiets vask af sager.
“Vi har en ansat på stationen, som vi kalder Zanussi,” fortalte Line Geertsen at det lød fra en af hendes kilder, da hun gik i gang med at undersøge området. Kilden som Geertsen refererede til, nævnte med største selvfølgelighed, at man selvfølgelig havde en ’vasker’ siddende til kun at vaske sager, herfra navnet Zanussi, der som bekendt blandt andet producerer vaskemaskiner.
I arbejdet med at afdække sagen om vask af sager hos politiet og i processen med at skrive den bog, hun har udgivet om det, fik hun en fornyet respekt for politiet. For det var meget sjældent med betjentenes gode vilje, at sagerne blev henlagt, fortalte hun.
Hendes research havde derimod vist, at politiledelsen havde givet sig selv hjemmel via et internt actioncard til at afvise sager om tyveri, afpresning med mere, paragraf 286, hvis sagerne handlede om krav under en halv million kroner.
I sit oplæg gav Line Geertsen et indblik i, hvordan hun havde fundet historien, og hvordan hun havde afdækket den, både til DR og i hendes nye bog, Dem der ikke må lyve.
Etnisk profilering
En time senere kunne man på udlændingesporet i konferencelokalet Tunnelen høre Chalotte Storgaard, direktør i Den Uafhængige Politiklagemyndighed fortælle om politiklagemyndigheden og dens arbejde med sager om etnisk diskrimination i politivirksomhed.
Charlotte Storgaard kom omkring politiklagemyndigheden som organisation, om deres kerneopgaver og deres kompetencer samt myndighedens rolle i forhold til menneskerettigheder.
Her pegede hun blandt andet på, at Politiklagemyndigheden, ifølge hende, ikke har kompetence til at dømme betjente for krænkelser af menneskerettighedernes artikel 3, heller ikke selvom staten bliver dømt for krænkelse af artikel 3 i en given sag.
Den oplevelse er der blevet stillet spørgsmålstegn ved flere steder. Blandt andet gør Maysum Sattar Al-Sami det i sin ph.d., som K-NEWS har interviewet hende om i en episode af Magtens Tredeling, som du kan finde HER
Charlotte Storgaard fortalte i konferencelokalet i Aalborg, at de i politiklagemyndigheden har lyttet til den kritik af myndighedens kompetencer, der har været flere steder i den offentlige debat og har taget det alvorligt internt.
”Når der bliver rejst spørgsmål til, hvordan politiklagemyndigheden behandler sager, bliver man i tvivl, jeg bliver i hvert fald i tvivl, når man ser, hører og læser alle de her synspunkter, der italesættes,” sagde Charlotte Storgaard.
Hun understregede dog, at til trods for, at de internt i myndigheden har kigget på, om de gør noget forkert, så mener de forsat, at politiklagemyndighedens kompetence er, som den er. Og at de ikke kan dømme en betjent for krænkelse af menneskerettigheder.
Dog fortalte hun også, at de har mere opmærksomhed end tidligere på EMD-praksis, når de vurderer sager om eksempelvis peberspray. Og selvom de ikke har den materielle kompetence til at vurderer om noget er en krænkelse af menneskerettighederne, så har de fokus på den processuelle del.
Ud af EMRK og så ind igen
Jacques Hartmann, professor på Dundee University, holdt på det almen menneskeretlige spor et oplæg om muligheden for at træde ud af EMRK og ind igen. Her gennemgik han de traktatbestemte regler om forbehold. Altså om landene uden videre vil kunne træde ud af EMRK og træde ind igen med forbehold for eksempelvis artikel 8, som er det, der har præget debatten de sidste år.
Ifølge Hartmann er det dog ikke så lige til, som blandt andre Mads Bryde Andersen tidligere har fremført.
Hartmann fortalte, at reglerne for forbehold nemlig er så komplekse, at det ville være stort set umuligt. Han henviste til Storbritannien, hvor en udtalelse fra House of Commons i 2008 slog fast, at en udtræden og efterfølgende indtræden med forbehold ikke var mulig.
Han pegede desuden på, at Danmark tidligere har problematiseret, at Trinidad & Tobacco tilbage i 1990 trådte ud af FN’s menneskerettighedskomite blot for at indtræde igen med forbehold. For hvis man skal følge Danmarks egen argumentation, så giver diskussionen om udtræden af EMRK med forbehold ikke mening, bemærkede Hartmann.
Så kan man træde ud og ind med forbehold for artikel 8?
Det er yderst tvivlsom, mente Hartmann, medmindre man er et nyt land, der skal indtræde for første gang.
Paneldebatter om asyl- og migrationspagt og menneskerettigheder
Dagen blev rundet af med to paneldebatter, modereret af K-NEWS’ redaktør.
Den første handlede om den nye asyl- og migrationspagt, som blev stemt igennem på EU-niveau i juni måned.
Med i debatten var professor emeritus Jens Vedsted-Hansen, enhedschef hos Dansk Flygtningehjælp Cecilia Vejby Andersen og afdelingschef i Udenrigsministeriet Louise Ersbøll Leimand.
Debatten handlede blandt andet om Danmarks retsforbehold, og hvordan den nye asyl- og migrationspagt skal implementeres både herhjemme og hos vores europæiske naboer.
Særligt for pagten er, at man efter flere år på EU-plan endelig er blevet enige om en aftale, men bekymringerne fra blandt andet Jens Vedsted-Hansen og Cecilie Vejby Andersen beror på, hvordan man sikrer afviste asylansøgeres menneskerettigheder, når man for eksempel placerer dem i de såkaldt return hubs uden for EU’s grænser.
Efter frokost var det tid til debat med tidligere og nuværende direktører for Institut for Menneskerettigheder. For første gang var Morten Kjærum, Jonas Christoffersen og Louise Holck sammen om at diskutere instituttets rolle i stadig skiftende politiske vinde. Og ikke mindst hvordan man som direktør navigerer igennem det pres, der kommer på instituttet og på EMRK’s eksistensberettigelse fra politisk og akademisk side.
Begge paneldebatter kan du høre via Magtens Tredeling inden længe, så hold øje med feedet.