29/04/2026 - Magtens Tredeling #263

Bryde Andersen vil have en mere kritisk tilgang til menneskrerettighederne fra forskerstanden


Mads Bryde Andersen argumenterer for, at menneskerettighederne bliver misforstået af domstolen i Strasbourg og interessenter ikke er kritiske nok. Hans nye bog kommer efter et år med heftig faglig disput om Danmark og de internationale konventioner.

Juraprofessoren fra Københavns Universitet uddyber i episode 263 af Magtens Tredeling, for at Danmark kan melde sig ud af konventionen og derefter ind igen med forbehold, og han argumenterer for at menneskerettighedsdomstolen fører politik uden af have fået mandatet. 

Tekst, foto og lyd: Dan Poulsen



Billedet: Mads Bryde Andersen fotograferet efter optagelsen af Magtens Tredeling #263.


Det seneste år har sat Mads Bryde Andersen som centrum af en af de skarpere juridiske debatter i Danmark: Har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udviklet sig fra fortolker til lovgiver? Og hvad skal Danmark stille op med det?

I Magtens Tredeling uddyber professoren de centrale pointer fra sin nye bog Misforståede Menneskerettigheder og forholder sig til kritikken  fra kolleger. En kritik, der blandt andet er en reaktion på det opinionsindlæg, Mads Bryde Andersen skrev i Weekendavisen i sommeren 2025, hvor han efterlyser objektiv forskning. Og tankerne i det indlæg var en reaktion på forskermiljøets negative modtagelse af politikeren Rasmus Stoklunds bog om Den Europæiske Menneskeretsdomstol, EMD. I weekendavisen artiklen navngiver Mads Bryde Anderesen fire konkrete kolleger. To af dem har gæstet Magtens Tredeling i kølvandet på den sommerartikel i december 2025 og februar i år.

 

Fatter ikke sine kollegers mangel på kritisk tilgang

Han kalder bogen for et hobbyprojekt, da emnet ikke falder ind under hans formueretlige professorat. Men han argumenterer for, at formueret baserer sig på aftaleret, og at tiltræden af konventioner da om noget handler om lave aftaler. Og sin metode og sine argumenter, fastholder han, holder vand.

Han fastholder ligeledes, at det han siger og skriver ikke er en politisk udmelding. Det er retspolitisk kritik, siger han i Magtens Tredeling episode 263. I interviewet åbner han for sit kritiske syn på dem, han kalder den menneskeretsvenlige side af debatten.
Han fatter ikke, som han formulerer det, at de personer, der er ansat til at forske i menneskerettigheder på universiteterne ikke i højere grad blander sig kritisk i den, ifølge ham, helt samfundsnødvendige debat om, hvad menneskerettigheder egentlig er, og dermed tager det alvorligt, at rettighederne clasher hver dag i alt fra sager om lejeret til sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Og derfor kan vi ikke tale om menneskerettighederne som noget absolut.
Som han også siger i interviewet ”som tingene har udviklet sig, så lever de her menneskeretsmiljøer bemærkelsesværdigt nok et ret isoleret liv. De interagerer jo ikke med os andre.”

Om bogens formål siger han:

”Jeg vil opnå en debat om menneskerettighederne, som bygger på et korrekt grundlag.”

K-NEWS planlægger en Magtens Tredeling mere, hvor Mads Bryde Andersen i studiet, skal diskutere med nogle af de forskerkolleger inden for forfatningsret og folkeret, der har udtrykt uenighed med hans synspunkter.

 

Derfor skal du lytte denne episode:

Mads Bryde Andersen argumenterer for, hvorfor Danmark kan opsige konventionen og derefter tilmelde sig igen med forbehold. Han understreger, at det er et rent juridisk greb, som konventionen selv åbner mulighed for via en opsigelsesregel. 

NEDSLAGSPUNKTER:

👉 Han mener, at domstolen i Strasbourg har påtaget sig – uden at have det som et politisk besluttet mandat - at lave juridiske afgørelser, som burde være politiske beslutninger. Domstolen har gjort det – og gør det - ved selv at fortolke konventionen efter "present-day conditions" – den såkaldte Living Instrument-doktrin fra 1978, siger han.

👉  Som eksempel på, at dommerne i Strasbourg inddrog politiske forhold fra andre lande uden støtte i konventionsteksten eller hidtidig praksis, fremhæver han en dom fra 2006, hvor Danmark blev pålagt ophæve eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. 

👉  Mads Bryde Andersens forklarer hvem han ser som de skyldige i misforståelserne, når han kalder sin bog Misforståede menneskerettigheder. Efter han bliver spurgt flere gange, peger han på Institut for Menneskerettigheder.

👉  Den gruppe personer og organisationer, som Bryde Andersen kalder "de her menneskeretsmiljøer", får mange fondsmidler og det bruger han til at konkludere, at de ikke har en interesse i at forholde sig kritisk akademisk til menneskerettighederne og sammenstød, de har med den politiske virkelighed.

 

Du kan lytte podcasten Magtens Tredeling med Mads Bryde Andersen i episode #263 i din foretrukne podcast-app eller i playeren, vi har indsat i toppen af denne artikel.

Denne omtale af Magtens Tredeling er delvist skrevet med hjælp fra vores AI‑assistent. Formuleringer og fakta er efterfølgende gennemgået og redigeret af K‑NEWS’ journalister.

Foto-3

 

Del denne fra K-NEWS

Skal vi holde dig opdateret?

Få besked om nye artikler og podcast direkte i din mailboks ved at tilmelde dig herunder.

Vi indsamler ikke data om dig – og journalistikken, vi leverer, er gratis.

Nyhedsmail. Ja tak