De kommer dryssende ind i auditoriet lige på slaget 8.10, de knap 80 elever fra 2.g på Svendborg Erhvervsskole- og gymnasium denne torsdag. Det er nu dagens program starter, og de unge sætter sig morgengabende og småsnakkende på auditoriestolene. De næste fem timer skal ungdommen forholde sig til retsstatsprincipper.
Men før vi kan starte dagens undervisning i grundlæggende retsstatsprincipper, så skal der lige afleveres telefoner i de af læreren medbragte bakker. Som en snacksælger til en fodboldkamp bevæger klassens historielærer sig rundt mellem rækkerne for at indsamle de dyrebare telefoner. En øvelse, der afstedkommer spredt utilfreds mumlen blandt de studerende, der altså nu må nøjes med kun at have deres energidrik og de udleverede undervisningshæfter som adspredelse til dagens program
Tre bakker var fyldt op med elevtelefoner inden undervisningen kunne gå igang
På scenen står advokat Liv Dyrhauge-Klargaard og byder velkommen. Det er hende, der er dagens underviser, og hun starter med at slå fast, at retfærdighed ikke er en selvfølge.
”Retsstaten virker kun, hvis nogen tager ansvar for den”, siger hun fra scenen. Fem minutter inde i dagens undervisning, har hun stadig de studerendes opmærksomhed.
Uddannelsesprojektet er udviklet af Advokatsamfundet i samarbejde med foreningen Levende Menneskerettigheder og International Bar Association (IBA) som led i optakten til IBA’s internationale konference i København i 2026, hvor over 6000 advokater fra hele verden kommer til København i oktober for at sætte fokus på retssikkerhed i samfundet.
I forbindelse med projektet får ti gymnasieklasser fordelt på syv gymnasier både en introduktion til retsstatsprincipper gennem undervisning fra advokater og så skal de arbejde med konkrete dilemmaer i praksis. Som en del af projektet udvikler de også idéer til korte film om retsstaten, hvor fem af filmene senere produceres professionelt og vises ved åbningen af IBA-konferencen i København i 2026.
Er det okay med overvågning?
Liv Dyrhauge-Klargaard tager de studerende med igennem de grundlæggende søjler af vores retsstat og forklarer, hvorfor Danmark i mange år har ligget på førstepladsen på det internationale Rule of Law Index, der blandt andet måler på graden af korruption, uafhængige kontrolinstanser og institutioner og adgangen til domstolssystemet.
Liv Dyrhauge-Klargaard fra scenen i Svendborg
Efter en halv times tid er eleverne nået til dagens første dilemma. Tryghed versus kontrol. Liv spørger ud i salen, hvor mange af eleverne, der finder det proportionelt og i orden, at deres forældre overvåger dem via Find My iPhone-appen. Det er der generel tilslutning til blandt eleverne, der nikker anerkendende til tanken om, at mor og far uden problemer skal have adgang til at vide, hvor de unge befinder sig. Men de nikkende hoveder decimeres i takt med, at Liv spørger, hvorvidt det også gælder, hvis det er en ægtefælle, der har den overvågning. Eller måske endda elevernes chef. Nu rystes der generelt på hovederne i salen.
De studerende fra 2.g på Svendborgs Erhvervsskole- og gymnasium lytter med på Liv Dyrhauge-Klargaards oplæg om retsstatsprincipper
Det er blevet tid til første 10-minutters pause, og som sværmende hvepse om en sukkerfuld skraldespand i Sommerland Sjælland flokkes eleverne straks mod telefonfadene. Men nej, access denied, de må undvære, siger deres lærer. Mens eleverne trasker ud af auditoriet, fanger jeg, undertegnede journalist, vicerektor Agnete Fog for at høre, hvad retsstat og retssikkerhed egentlig fylder på en gymnasial uddannelse som deres.
”Der ligger jo i uddannelsesbekendtgørelsen og i pensum i erhvervsret, ligesom det også er et krav i historie at undervise eleverne i alt fra menneskerettigheder til demokrati,” siger hun og uddyber:
”Vi er derfor også glade for at være med i det her projekt, fordi vi synes det altid er vigtigt for vores DNA at få virkeligheden ind i vores undervisning. Det her er jo karrierelæring - altså et indblik i, hvordan verden ser ud på den anden side af de her tykke mure.”
Vicerektor Agnete Fog fulgte selv med i undervisningen fra auditoriets bagerste rækker
På et bagtæppe af modstridende kuling
Liv Dyrhauge-Klargaard viser de studerende en lille film, med en mand der læser en avis fuld af huller. Den skal illustrere, hvad der sker, hvis staten går ind og censurerer den fri meningsudvekskling, pressen og de uafhængige institutioner. Videoen slutter med ordene:
”Look after the rule of law. And the rule of law will look after you”.
Det er det, der er bekymringen for mange. Og det er blandt andet en af bevæggrundene for skabelsen af undervisningsprojektet, lyder det fra Advokatsamfundet.
Undervisningsprojektet kommer nemlig på bagtæppet af en urolig verdensorden, lyder det fra advokat Per Hemmer, der er formand for Advokatrådets internationale udvalg.
”I mange dele af verden er retsstatsprincipper i stigende grad under pres. De unge hører nærmest hver dag om USA og en præsident, der lægger sig ud med retssystemet. Derfor er det vigtigt, at også unge får en forståelse af, hvorfor uafhængige domstole, klare love og adgang til retfærdighed er afgørende for et demokratisk samfund,” siger han.
Og netop USA og den amerikanske præsidents gøren og laden er da også flere gange et referencekort, som Liv Dyrhauge-Klargaard hiver op af hatten på scenen i Svendborg, da de studerende er tilbage fra pause. Det resonerer hos flere af de studerende, og også hos de to, som jeg fanger, da eleverne bliver sendt til frokostpause.
Bella Andrea Bigum og Marcus Valdemar Duch Berg, begge 18 år, nævner nemlig selv Trump som et eksempel på, der sætter deres egen verden i relief.
Bella Andrea Bigum og Marcus Valdemar Duch Berg
”Ser man på vores retssamfund, så er vi jo uafhængige, frie og lige for loven. Det er skræmmende at Trump for eksempel bare kan gå under radaren og holde sig fri fra anklage i Epstein-sagen, fordi systemet holder hånden over ham. I Danmark gik der ikke mere end en dag, så var Henrik Sass Larsen jo taget til ansvar,” lyder det fra Bella Andrea Bigum med reference til sagen om den tidligere S-politiker Henrik Sass Larsen og anklagen mod ham for besiddelse af misbrugsmateriale med børn.
For Marcus Valdemar Duch Berg handler det lige så meget om følelsen af at være en del af et trygt samfund.
”Jeg ved der er et samfund derude, at der er et grundlag, som passer på mig og som sikrer lighed,” siger han.
Begge peger de på, at den vigtigste rettighed for dem er ytringsfriheden. Det er den, der fylder mest.
”For vores generation er det klart ytringsfriheden, der er det største emne, når det kommer til rettigheder, for vi oplever hele tiden den her hårfine balance i forhold til hvad man må sige hvornår,” siger Bella Andrea Bigum. Marcus Valdemar Duch Berg supplerer:
”Ytringsfriheden er helt klart blevet et spektrum, hvor grænserne er flydende.”
Direkte adspurgt om de kan nævne en grundlæggende rettighed, som ikke er ytringsfrihed, ejendomsret eller religionsfrihed, som blev fremhævet tidligere på dagen af Liv Dyrhauge-Klargaard fra scenen, så svarer de begge, at det er svært. Og måske, vurderer de begge, er det et udtryk for, at rettigheder generelt ikke er noget, de tænker så meget over. For de har dem jo allerede.
Jeg spørger Bella og Marcus, hvilken rettighed de synes de mangler, hvis de selv kunne bestemme. Den er svær, erkender de begge. Men Bella Andrea Bigum siger så:
”Jeg synes det burde være lettere at få adgang til hjælp. Altså hvor går man hen, hvis man et problem eller en konflikt. Der er der måske lidt langt til en advokat i første omgang, for man banker jo ikke bare hos en advokat og spørger om hjælp.”
Som en del af undervisningen er sidste del af dagen, som nævnt tidligere, dedikeret til at lave storyboards, hvor eleverne skal lave bud på en kort videofortælling om retsstatsprincipperne. Alle bidrag deltager i en landsdækkende konkurrence, hvor fem storyboards udvælges. De udvalgte elevgrupper får herefter mulighed for at videreudvikle deres idé i samarbejde med et professionelt produktionsselskab, som producerer filmen sammen med eleverne.
De færdige film vises den 4. oktober 2026 ved åbningsarrangementet på IBA-konferencen i Bella Center i København som en del af den officielle Video Award-session, hvor der kåres en vinder blandt de fem film.
Undervisningsprojektet flytter efter Svendborg til både Aalborg, Frederiksberg, Kolding, København, Odense og Gribskov.
